ARTIKLER & FOREDRAG

Integration af natur- og landbrugspolitik

Naturrådet har – i et fælleseuropæisk samarbejde – afgivet sine synspunkter på naturhensyn i Agenda 2000 til EU-kommissærerne for landbrug og miljø.

af Jørgen Primdahl, medlem af Naturrådet og Ellen Hjort Petersen, Naturrådets sekretariat

port-jpn.jpg (1954 bytes)          port-ehp.jpg (2543 bytes)

Artikel til Jord og Viden nr. 6, 1999

opdel.gif (108 bytes)

Natur- og landbrugspolitikken i Europa

Natur og miljø respekterer ikke landegrænser. Derfor er der i løbet af de sidste 20-30 år foretaget en lang række tiltag internationalt, herunder i EF/EU-regi - tiltag som bl.a. skal sikre og forbedre naturens vilkår i en stadig mere åben og dynamisk verden. EU’s 5. miljøhandlingsplan: Mod en bæredygtig udvikling (1992) fastsætter en række fælles mål for EU’s miljø- og naturforhold, samt anviser værktøjer til at nå disse mål. Et vigtigt værktøj er integration af miljøhensyn i andre politiker. Dette betyder, at miljøhensyn fra at være et isoleret fænomen skal indgå som et naturligt led i alle beslutninger – på linie med for eksempel økonomiske vurderinger. Landbrugsområdet er en central del af miljøhandlingsplanen. I 1998 er handlingsplanen gennemgået en revision og om landbrugsforhold er målet præciseret til at sikre en bedre integration af miljøhensynene i den nye reform af landbrugspolitikken.

Agenda 2000 – som denne reform af EU’s landbrugspolitik bliver kaldt – har i sit oplæg en vis grad af miljøintegration. Navnlig på fire nye områder er miljøhensynene indbygget i forslagen. Disse er:

  1. Krydsoverensstemmelse eller cross compliance, som er et forslag, der giver medlemslandene pligt til at fastsætte passende miljøkrav for udbetaling af hektarstøtte og dyrepræmier.
  2. Nationale konvolutter, hvor en del af kompensationen for prisfald på mælk og oksekød fremover overføres til det enkelte medlemsland til udbetaling til støtte til strukturtilpasning i kvægsektorerne efter specifikke betingelser, fx til miljøvenlig produktion.
  3. Øget ekstensiveringspræmie i forhold til kødkvæg.
  4. En sammenhængende landdistriktsprogram.

Europæisk samarbejde

Naturrådet har, som sit første indsatsområde, taget temaet ’natur og landbrug’ op til analyse og debat, og har i denne sammenhæng ønsket, at natur- og miljøaspektet får en så fremtrædende plads som muligt i den nye fælles landbrugspolitik. Også andre landes naturråd har været optaget af Agenda 2000 og sammen med flere af disse, organiseret i European Environmental Advisory Councils (EEAC), har vi undersøgt perspektiverne for naturhensynene i Agenda 2000. Resultatet er indtil videre, at otte lande (Østrig, Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Holland, England, Danmark) i fællesskab udarbejdede synspunkter på Agenda 2000 og sendte disse til kommissærerne for landbrug (DGVI) og miljø (DGXI) (se: www.eur-focalpt.org).

Landbrugsstøtte og miljøkrav

Et vigtigt synspunkt i den fælles henvendelse har været, at de negative miljøeffekter af landbrugsproduktionen skal reduceres så meget som muligt. Derfor er det vigtigt, at alle lande efterlever de direktiver og forordninger, som EU har vedtaget bl.a. i forhold til beskyttelse af vandressourcer og biodiversitet. Princippet om ’cross-compliance’ er i Agenda 2000 omtalt i tilknytning til de direkte betalinger i forbindelse med markedsordningerne. Hvis ikke ’cross-compliance’ princippet gøres obligatorisk for alle medlemslande vil der for den største del af EU’s landbrugsstøtte næppe kunne tales om miljøintegration. I Danmark har vi en lang række miljøregler for landbrugsproduktionen, og oplægget fra den danske Fødevareminister har da også været, at det skulle være disse allerede eksisterende regler, som landbrugsproduktionen skal efterleve. I andre lande derimod ønsker regeringerne ikke at koble miljølovgivning og markeds- og prispolitik. I forhold til intentionerne i EU’s 5. miljøhandlingsprogram er der således langt fra fælles fodslag omkring målsætning til handling.

Halvt natur og halvt kultur

Et andet vigtigt synspunkt på landbrug og natur i den fælles henvendelse er landbrugets positive bidrag til et varieret landskab og til bevarelse af levesteder for planter og dyr. Som bekendt kan en fastholdelse af halvkulturer med høj naturmæssig værdi (enge, strandenge, heder, overdrev) kun ske gennem ekstensiv landbrugsdrift eller gennem en egentlig (og ofte kostbar) landskabspleje. Især overdrevsarealerne, som ifølge definitionen er lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning, er gået tilbage og udgør i Danmark kun 0,6% af arealet. Selvom overdrev er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven's §3, er de ikke sikret mod tilbagegang forbundet med landbrugsdriftens ophør, fx mod standsning med græsning. I andre lande fx England og Tyskland er overdrevsarealerne også i tilbagegang (Bignal & McCracken 1996; Bruun & Ejrnæs, 1998). Med bestemmelserne i forhold til nationale konvolutter og øget ekstensiveringspræmie til kødkvæg er det muligt for de enkelte medlemslande at gøre det attraktivt for landmænd at sikre overdrev og andre halvkulturarealer.

Økologisk jordbrug

Et tredje vigtigt synspunkt i den fælles henvendelse er, at økologisk jordbrug er en yderst vigtig produktionsform udfra såvel natur- og miljømæssige som produktionsmæssige hensyn. Og det anbefales, at den fælles landbrugspolitik og nationale bestemmelser fastlægges så økologisk jordbrug fortsat kan udvikle sig positivt. Samtidig er der behov for – både for økologisk og konventionelt jordbrug – at arbejde for at naturindholdet på den enkelte ejendom bevares og øges.

Landdistriktsforordningen er en nyskabelse i EU's landbrugspolitik, idet programmet sigter bredere end den direkte landbrugsproduktion. Forordningen er dels en samling af de såkaldte ledsageforanstaltninger, som er støtte til miljøvenlig jordbrugsdrift, skovrejsning og førtidspensionering, dels en række nye støttemuligheder. Det overordnede mål med forordningen er at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Nye områder der kan gives støtte til er fx støtte til ugunstigt stillede områder og til fremme af tilpasning og udvikling af landdistrikterne. I forordningsforslaget lægges der op til at udformningen af støtteordningerne skal tage udgangspunkt i planer udarbejdet på et regionalt niveau. Planerne skal indeholde en kvantificeret beskrivelse af status, mål og strategi samt en vurdering af forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekter, herunder beskæftigelseseffekter. Det er vigtigt, at der i planlægningen heraf sikres en åben debat. Naturrådet finder en sådan udvikling positiv, fordi disse planer kan bidrage til at sikre mere sammenhæng og kontinuitet i alle de forskellige tiltag, der gennemføres i det åbne land.

Implementeringen altafgørende

Naturrådet ser Agenda 2000 som et fremskridt, først og fremmest fordi forslaget bidrager til den integration af miljø- og landbrugspolitiske mål, som der i lang tid har været behov for. Det kan diskuteres om miljøaspektet er højt nok prioriteret. Det mener vi ikke – men det er en begyndelse. Derimod er det efter vores opfattelse indiskutabelt, at landbrugspolitikken mere grundlæggende bør redefineres og sammenbygges med vores samlede miljøforvaltning. Landbrugets rolle er ikke længere kun et spørgsmål om produktion af fødevarer. Det handler også om beskyttelse af et rent miljø, en varieret natur og velfungerende landskaber i bred forstand. Agenda 2000 er der flere muligheder for at tilgodese disse forhold. Skal disse muligheder udnyttes, er det utrolig vigtigt, at landbrugspolitikken ses i bredt perspektiv og udformes og implementeres i tæt samarbejde med miljøsektoren i bred forstand, samt med de regionale og lokale myndigheder.

Kilder:

www.eur-focalpt.org

Bignal & McCracken (1996): The Ecological Resources of European Farmland. I: The European Environment and CAP Reform. Policies and Prospects for Conservation. Whtby, M. (Eds.) CAB International, Wallingford, pp. 26-42.

Bruun, H.H. & R. Ejrnæs (1998): Overdrev – en beskyttet naturtype. Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.

KOM (1998)158, Forslag til Rådets Forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber.

Professor Jørgen Primdahl, medlem af Naturrådet
Cand.agro. Ellen Hjort Petersen, Naturrådets sekretariat

 

 

 

Spring til toppen af siden