ARTIKLER & FOREDRAG

Etiske aspekter

Indlæg afholdt ved IDAmiljø's møde vedrørende gensplejsede organismer. 28. September 1999, Ingeniørhuset

port-pa.jpg (2228 bytes)

Af Peder Agger, Naturrådet

Forord

Da jeg blev spurgt om at give et oplæg om de etiske aspekter ved dette møde, fik jeg det lidt på samme måde, som om jeg var blevet bedt om at holde tale for damerne. - Sådan et godt stykke henne i festen, under desserten.

Min første reaktion var: Det har du ikke forstand på! Men på den anden side: Hvem har ellers? Ligesom det med damerne er for godt til at overlade til kvindeforskere, kan det andet, altså etikken, ikke alene være et gebet for filosoffer.

Derfor står jeg her uden at være filosof eller etiker, for at tale om et emne jeg ikke har speciel forstand på. Motivet har været en fornemmelse af, at udviklingen på denne front har og vil få afgørende indflydelse på det område, som Naturrådet har som opgave at kloge sig på.

Som det måtte være bekendt er Naturrådet en vismandsinstitition nedsat af miljø- og energiministeren i 1998 med den opgave, at bidrage til at spørgsmålet om en bæredygtig udvikling på natur- og landskabsområdet står højt på den samfundsmæssige dagsorden. Både naturen, og den måde vi opfatter den på, er afhængig af udviklingen på det genteknologiske område.

Oplægget er disponeret i tre dele:

Som indledning vil jeg referere til de definitioner og kriterier, som præsenteres i det udemærkede debatoplæg 'De genteknologiske valg' som Biotik-gruppen i Erhvervsministeriet udgav i juni i år.

Dernæst vil jeg lufte nogle af de bekymringer og dermed forbundne etiske overvejelser, som jeg selv er stødt på blandt studenterne på universitetet, i græsrodsmiljøet og medierne.

Endelig slutter jeg af med den del af debatten, der ligger Naturrådets arbejdsområde nærmest, og her referere til de overordnede principper om bæredygtighed og dermed forbundne humanistiske principper, som må respekteres. Afslutningsvis vil jeg prøve principperne af på DANISCO's RoundUp tolerante roe.

Etiske synsmåder og kriterier

Biotikgruppen fremhæver tre etiske synsmåder, som de finder præger debatten om bioteknologiens forhold til menneske og natur:

Nytteetikken der er den synsmåde at forehavender som f.eks. indførelse af en ny teknologi, skal vurderes på baggrund af den samlede sum af hhv. nytte og skade den skønnes at gøre på livskvaliteten for mennesker og natur. Den fokuserer på resultaterne af handlingen, og kan derfor også ses betegnet som konsekvens-etik.

Integritetsetikken der er en synsmåde, som lægger afgørende vægt på respekten for det enkelte menneske, som det er i kraft af sin livshistorie. Også dyr og planter og hele naturens integritet kan betragtes med lignende respekt.

Samtaleetikken der er den synsmåde, at hverken menneskets natur eller historie alene kan begrunde alment bindende etiske normer. Sådanne kan kun anerkendes, hvis de er et resultat af en beherskelsesfri samtale mellem alle de berørte parter, bl.a. mellem nytte-etikere og integritets-etikere.

Vi er sikkert mange, som i varierende grad og alt efter emne og situation kan bringes til at betjene os af snart den ene snart den anden af de tre synsmåder. Men der advares mod at gøre dem til lukkede teorier, fordi det kan føre til absolutisme. Og der advares mod at bruge dem til at tryne politiske modstandere med, fordi det fører til moralisme, - som det siges: blive til "en perverteret moral som magtredskab i stedet for en appel om at beskytte det uerstattelige."

Fordi en teknologi kan blive til stor nytte, er det dog ikke udelukket den kan misbruges - og omvendt. Som støtte i arbejdet med at fremme nytten og begrænse misbruget opstiller biotik-gruppen derfor en række overordnede kriterier. Hvis genteknologi skal accepteres, skal den ligesom bioteknologi i det hele taget udvikles og anvendes til gavn for mennesket, samfundet og den levende natur, med respekt for menneskets autonomi og værdighed, det levendes integritet og sårbarhed, for at fremme retfærdighed mellem mennesker og respekt for de enkelte samfunds selvbestemmelsesret.

Det ses, hvorledes disse foreslåede kriterier hviler på en blanding af nytteetik og integritetsetik. Hvis diskussionen nu yderligere lægges ud til vedtagelse efter en herredømmefri diskussion, vil også samtaleetikken være bragt i anvendelse.

Bekymringer

For folk, der ikke til dagligt formulerer sig i etiske termer, får diskussionen lidt andre overskrifter. Og der sker ofter overtrædelser af det som Biotik-gruppen advarede mod både mht. at lukke teorierne og med forsøg på at tryne de politiske modstandere. Men dagliglivet er jo ikke kun en fordomsfri erkendelsesproces. Det er også en politisk kamp.

Jeg vil her samle beskrivelsen under fire rubrikker: Magtkoncentration, frygt, genteknologiens sammenhæng og folkelig modstand.

Magtkoncentrationen, som følger med udviklingen af det nye og komplicerede gen-teknologiske område, er allerede under hastig udvikling. Et hit er her satsningen på nytteplanter, der er manipuleret til at kunne tåle et bestemt pesticid-produkt.

Det har ført til at 10 store virksomheder nu sidder på 30% af verdenshandelen med frø og sædekorn, og 5 virksomheder kontrollerer praktisk talt hele verdenshandelen med genmodificerede afgrøder. Af samme grund har Jeremy Rifkin og National Family Farm Coalition i USA nu taget initiativ til at der rejses en milliard stor erstatnings sag mod bl.a. Monsanto, Dupont og Novartis, som anklages for at krænke den amerikanske anti-trust lovgivning (Financial Times 13/9/99). Her kommer nytteetikken på prøve.

Frygt for hvad der kan ske, når nye teknologier er under udvikling, ikke mindst i privat regi, hvor det primære formål er kortsigtet økonomisk fortjeneste, er udbredt i befolkningen. I USA og UK er næsten al planteforædling nu på private hænder. Der er således ikke kun tale om neofobi, men også om dyre erfaringer fra tilgrænsende område: Seveso, Bhopal, Tjernobyl og Sellafield. Så mistillid til eksperter, myndigheder og virksomheder er udbredt.

Udnyttelse og patentering af menneskelige gener er et emne, som er med til at udfordrer den integritetsetiske synsmåde. Patentering og lukkethed i det hele taget, er stærkt med til at øge mistilliden. Hvordan skal vi andre kunne være med til at afgøre samfundsnytten af GMO'erne, når f.eks. DANISCO ikke vil oplyse, hvor mange penge de har på højkant i sagen om den manipulerede roe. Og Monsanto ikke vil skønne over, hvad der forventes at blive tabt ved den nuværende tænkepause mht. markedsføring i Europa ( som man kunne læse i Information 9/9/99).

Genteknologiens sammenhæng: Al teknologi udvikles i en samfundsmæssig kontekst. Det samme kan siges om informationerne om en ny teknologi. Dette kummunikationsmiljø er naturligvis afhængigt af, hvad der er gået forud, og hvad der foregår samtidigt.

Hvis den ny teknologi eksempelvis hæftes til en virksomhed, som i forvejen ikke har for godt et ry, har et positivt billede svært ved at slå igennem. Den gensplejsede Roundup tolerante roe, har ikke de bedste vilkår, fordi det danske landbrug allerede er blevet rimeligt upopulært p.gr.a. en række andre miljøproblemer det har skaffet os på halsen. Det er i bedste fald noget, der må snakkes mere om. Så her er samtaleetikken på sin plads.

Den folkelige modstand mod genteknologien er som bekendt omfattende, vedvarende og voksende. Den baseres på flere forhold bl.a. de tre ovennævnte, men også på den omstændighed at mange menneskers grænse for, hvor dybt der må gribes ind i naturen, ligger et andet sted, end der hvor firmaerne eller dele af forskningen og myndighederne ønsker at den skulle ligge.

Ingen bryder sig om at få trukket noget ned over hovedet eller at blive umyndiggjort og efterladt magtesløs, når 'fremskridtet' tromler frem. Som det sker for forbrugeren, hvis Supermarkedet snyder hende for ordentlig varemærkning, eller for den økologiske landmand, som får genmanipuleret pollen blæst ind over hegnet.

Principper for bæredygtighed og menneskelige vilkår

Sagen om de gensplejsede organismer har demonstreret, hvor svært myndighederne har ved at håndtere etiske aspekter i en sådan sammenhæng. End ikke regeringens Natur- og Miljøpolitiske redegørelse har et afsnit med om etikken, om end der loves bod og bedring.

Derfor er det interessant at se på de forslag til etiske kriterier, som Biotik gruppen anfører. Kriterierne må, siges det, hvile på bæredygtighedsprincippet samt nogle basale humanistiske principper.

Således må genteknologien ikke skade miljøet eller mindske naturens almindelige bæredygtighed ved at:

1. påvirke den økologiske balance, for så vidt det bliver til skade for sundheden og naturen selv,

2. ikke være til væsentlig skade for ikke-målorganismer (dvs. skade de ikke direkte implicerede organismer),

3. Den må ikke bidrage til forringelsen af biodiversiteten i naturen,

4. ikke bidrage til forringelsen af biodiversiteten i landbruget i form af sorter og racer,

5. ikke give anledning til øgede eller nye problemer med skadevoldere,

6. ikke bidrage til ændringen af næringsomsætningen i jorden, de geokemiske processer eller øge jordbundserosionen,

7. og den må ikke bidrage til øget eller uønskværdig anvendelse af kemikalier i landbruget.

Hvis genteknologi skal accepteres, skal den ligesom bioteknologi i det hele taget udvikles og anvendes med respekt også for de førnævnte overordnede humanistiske principper:

8. Således at den er til gavn for det enkelte menneske og samfundet, idet nulevende menneskers velfærd ikke må øges på bekostning af fremtidige generationers velfærd

9. Den skal udvikles og anvendes med respekt for menneskets autonomi og værdighed,

10. for at fremme retfærdighed (rimelighed) i fordelingen mellem mennesker af goder og af byrder (henholdsvis fx fødevarer og alment acceptable risici).

11. Og det skal ske med respekt for det enkelte menneske og samfunds selvbestemmelsesret og valgfrihed, idet beslutninger afspejler bekymringer og ønsker hos befolkningen.

12. Og den demokratiske debat og beslutning om anvendelse af genteknologi skal bygge på åbenhed for alle synspunkter forud for hver beslutning.

Gennemgang af eksisterende transgen

Lad mig til sidst afprøve de her opstillede etiske fordringer på en af de konkrete sager vi har på dagsordenen i Danmark: Danisco's RoundUp-tolerante foderroe.

Når man skal vurdere en ny teknologi, er det afgørende hvad man sammenligner med, og hvor bredt man anskuer tingene. Når DANISCO skal udtale sig om, hvorvidt der vil blive brugt mere eller mindre RoundUp ved at indføre den splejsede roe, vil jeg gætte på, at de sammenligner med den i dag fremherskende konventionelle dyrkning.

Men hvorfor ikke sammenligne med forbruget ved økologisk dyrkning? Hvorfor lappe på et i forvejen ikke-bæredygtigt konventionelt landbrug, hvis det er en omlægning, og ikke lapperier vi har brug for? En del af det, der er med til at gøre den gensplejsede roe til en trussel, er jo, at den er et enkelt element af et helt dyrkningskoncept, der fører mange andre problemer med sig.

Bruce & Bruce anvender ordet 'gradualisme', som kan sammenlignes med det danske udtryk 'salami-metoden'. Det er en proces, hvor hvert yderligere skridt i en udvikling bliver retfærdiggjort med henvisning til, at man jo allerede har accepteret det foregående. - Når det hele er ovre, og man kan sammenligne slutresultatet med udgangspunktet, kan det hænde, at man bittert fortryder, hvad man lod sig overtale til undervejs. Man fik kun diskuteret udviklingen skridt for skridt, og aldrig dens grundlag.

Det kan være meget godt, som Biotik-gruppen foreslår at diskutere etiske principper og at inddrage andre end embedsmændene og eksperterne fra sag til sag. Men hvordan får vi inddraget de bagvedliggende værdier?

Da alle andre planter end afgrøden dræbes ved sprøjtning, vil biodiversiteten på markerne i længden falde drastisk. Det påvirker også dyr, hvis fødegrundlag derved indskrænkes. Også mikro-organismer kan i nogle tilfælde påvirkes negativt af herbicider. Skade effekter på andre organismer end målorganismerne er dog meget ringe undersøgt.

Men det må alligevel ved en sammenligning med økologisk jordbrug konkluderes at kriterium 1) der taler om, at 'påvirke den økologiske balance' og 'skade naturen selv', kriterium 2) der nævner 'væsentlig skade for ikke målorganismer' og 3) 'bidrage til forringelse af biodiversiteten i naturen' alle er krænket!

Genteknologien reducerer desuden de genressourcer, som landbruget i sidste ende selv har brug for. Enkelte afgrøder kommer til at dominere verden over, medens tidligere tiders sorter glemmes og dør ud. Mens man under de sydlige himmelstrøg stadig dyrker en rigdom af forskellige afgrøder. Disse afgrøder er en vigtig ressource for landmanden ( og forædlerne), idet de bl.a. rummer diverse naturlige resistensgener, tilpasset til lokale forhold.

Det er bl.a. denne ensretning som 'National Family Farm Coalition' nu reagerer på. Og det er klart at kriterium 4) der taler om 'forringelse af den biologiske diversitet i landbruget (sorter og racer)' kompromiteres af den gensplejsede roe!

Ved en massiv brug af et bestemt bredspektret herbicid, vil den naturlige resistensudvikling blive fremmet, hos netop de ukrudtsarter, som man ønsker at bekæmpe. Selektionstrykket er voldsomt, når man år efter år sprøjter med samme herbicid. Sandsynligheden taler for, at der før eller siden vil udvikles resistens hos nogle af ukrudtsarterne.

I dag er det også beskrevet, hvorledes gener kan spredes fra de gensplejsede afgrøder til nære slægtninge. Når ukrudtet på marken således krydser med en GMO, får landmanden et problem. Afhængig af hvorledes han løser det (f.eks. med sprøjtning med nye mere skadelige sprøjtemidler) kan nye problemer opstå. Og i alle tilfælde er kriterium 5) der advarer mod at 'give anledning til nye eller øgede problemer med skadevoldere' overtrådt!

Det er desuden værd at notere sig at en satsning på en forædlingsstrategi med brug af herbicider giver færre muligheder for, at alternative løsningsmodeller på ukrudtsproblemerne ser dagens lys. Derved er også kriterium 7) der taler om 'øget eller uønskværdig anvendelse af kemkalier' udfordret. I hvert fald er banen kridtet op til at tage yderligere skridt ud af den fortsatte kemikaliserings vej.

Så dermed må jeg konstatere, at alle de 7 bæredygtighedskriterier, som Biotik gruppen har opstillet, taler for at forbyde den RoundUp-tolerante foderroe, og lignende opfindelser.

Ser vi nu på de humanistiske kriterier, er situationen ikke meget bedre. Kriterium 8) der fordrer at udsætningen af GMO’en skal ske 'til gavn for den enkelte og samfundet og ikke på bekostning af kommende slægter' er efter manges mening langtfra opfyldt af den gentolerante roe. Det primære formål er jo formentlig profit og kamp om markedsandele. Det er der ikke noget odiøst i. Men der er ingen grund til, at vi andre skal lade os udsætte for nogen form for risici i den anledning.

Kriterium 9) der kræver 'respekt for menneskets autonomi og værdighed' er vel det kriterium, som roen slipper lettest forbi. Det skyldes denne sags karakter.

Det har været fremført at den teknologiske udvikling rummer en revolution for ulandene. At vi vil kunne producere flere og bedre afgrøder, som følge af genteknologien. Men væksten i verdens kornvare produktion har til stadighed overgået væksten i verden befolkning. Landbruget her på kloden er i stand til at føde verdens befolkning.

Problemet ligger i fordelingen. I I-landene er der overproduktion på grund at den høje teknologiske udvikling og subsidiering, her er fedme og hjerte-kar-sygdomme folkesygdomme. Sålænge genteknologien kun udnyttes til at øge eller forbedre produktionen i I-landene kan vi næppe forsvare at bruge den, og i hvert fald ikke påstå, at den fremmer en retfærdig fordeling i verden. Derfor synes de pesticidtolerante GMOer at udfordre kriterium 10)!

Hastigheden, hvormed udviklingen af de nye afgrøder sker, er i sig selv et problem. Tidligere tiders forædling havde den fordel at tingene tog tid. Eventuelt negative effekter blev opdaget i løbet af processen. Dermed var der mulighed for frasortering undervejs. Det er en mulighed, som i dag yderligere begrænses af de utrolige omkostninger, der er forbundet med teknikken.

Disse omstændigheder bidrager til at indskrænke den enkeltes valgfrihed, fordi der ikke er tid nok. Udviklingen synes at tvingene tingene igennem. Sker det krænkes kriterium 11)!

Genteknologien (og patenteringen af resultaterne) giver også anledning til bekymring i forbindelse med menneskehedens fælles arv. Især i forbindelse med u-landene er patenteringen af nye plantesorter problematiske, idet disse lande ikke har råd til at betale for patentrettighederne. Magtkoncentrationen på verdensmarkedet er ligeledes hæmmende i forhold til de demokratisk fordringer. Magtkoncentration og patentering er også på spil i forbindelse med den splejsede roe. Det krænker kriterium 12)', der handler om åbenhed for alle synspunkter!

Alle de 11 kriterier, der har at gøre med substansen, er dermed overtrådt. Samlet må jeg således konstatere, at hvis Biotik gruppens godkendelseskriterier bringes i anvendelse vil den aldrig blive sluppet fri. - Og godt det samme. For efter min personlige mening, er der med de pesticidtolerante gensplejsede afgrøder tale om en blindgyde mht. bæredygtig udvikling – vel nærmest det modsatte.

Men det er sikkert langt fra alle, og i hvert fald næppe DANISCO enig med mig i. Det viser noget om kriteriesættets svaghed. Det er for valent og dermed åbent for fortolkning. Til dette har jeg bare en afsluttende kommentar:

De pesticid-tolerante afgrøder har været den dårligst mulige promotor for udbredelse af almindelig accept af genteknologien. Det hænger ikke kun sammen med substansen, men også med måden den er blevet præsenteret på: hastværket, hemmelighedskræmmeriet, arrogancen. Jeg er ikke så kynisk, at jeg vil sige, at jeg håber, at det vil fortsætte sådan. Biotik-gruppens bog har skubbet mig i retning af samtaleetikken.

Min kollega på RUC, sociologen Thomas Whiston, siger, at risikoopfattelse har det ligesom med skønhed. Den er afhængig af, hvem der er der ser den. Hvad der er en acceptabel risiko, vil derfor altid være genstand for fortolkning og forhandling. Minimering af risiko vil derfor afhænge af samfundets evne til at administrere åbenhed, information og pluralisme. Dette synes også for mig at være den eneste vej at gå.

Referencer

Bruce,D. & A.Bruce: Engineering Genesis: The ethics of genetic engineering in Non-Human-Species. Earthscan, London.

De genteknologiske valg. Biotik-gruppen, Erhvervsminsiteriet. juni 1999.148 s.

Financial Times 13/9/99.

Information, 9/9/1999.

Whiston, T.G.(1998): Risk and Environment: The Importance of the 'TIP' Concept. Proceedings fra et Seminar om risikosamfundet. Institut for Miljø, Teknologi si 68-79. og Samfund, RUC.

Spring til toppen af siden