ARTIKLER & FOREDRAG

Ministeriet for bæredygtig udvikling?

port-tnp.jpg (2051 bytes)

Anmeldelse af Den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse i Miljø- og Energiministeriets tidsskrift Megafonen, Oktober 1999. 

Af Thomas Nicolai Pedersen, Naturrådets sekretariat

Redegørelsen kunne have givet bedre grobund for debat og prioriteringer, såfremt man havde lagt mere vægt på miljøpolitikkens positive visioner

Den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1999 er efter Naturrådets opfattelse udtryk for et meget nyttig stykke arbejde. Et godt og omfattende opslagsværk, der på 648 sider giver en (lidt rosenrød) beskrivelse af den natur– og miljøpolitiske indsats.

Redegørelsen lever imidlertid ikke op til den strategiske miljøplanlægnings overordnede ambition om at sikre miljø og natur som et tværgående hensyn ved beslutninger inden for de økonomisk tunge sektorer. Naturrådet havde set frem til en redegørelse, der ikke fortrinsvis kiggede i bakspejlet, men i højere grad benyttede anledningen til at se fremad. Til en redegørelse, der udpegede de kritiske hovedproblemer og udfordringer for miljøpolitikken og anviste veje til at komme videre, samt forsøgte at formulere de langsigtede visioner, miljøpolitikken bør hvile på.

Positive visioner mangler

En langsigtet omstillingsproces, hvor de tunge økonomiske sektorer i samfundet - landbrug, industri, transport, energi - skal omstille sig til at tage ansvar for miljøet og naturværdierne, kræver en samlet positiv vision for bæredygtig udvikling – en vision om det gode liv, som befolkningen kan se en positiv fremtid i. Miljø- og naturpolitikkens bidrag til befolkningens velfærd og livskvalitet burde således fremstå helt centralt i en Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, men gør det ikke i tilstrækkeligt omfang.

Redegørelsen kunne have givet bedre grobund for debat og prioriteringer såfremt man havde lagt mere vægt på miljøpolitikkens positive visioner, henholdsvis ønsket om at sikre befolkningens sundhed og velfærd via et godt og rent miljø, samt ønsket om at sikre en retfærdig omgang med de danske og globale naturværdier (både inden for den nuværende generation og i forhold til kommende generationer).

Man kunne i redegørelsen også have benyttet lejligheden til at give en mere uddybende fortolkning af de forskellige miljøpolitiske principper. Den manglende præcisering gør det svært at udstikke retningslinjer for prioritering og valg af virkemidler.. Redegørelsen er heller ikke god til at pege på miljø- og naturpolitikkens ømme punkter. Det er således tankevækkende, at OECD’s ’Environmental Performance Review’ for Danmark på nogle områder er bedre til at udpege de områder, hvor der er behov for en forøget miljø- og naturpolitisk indsats. For eksempel smyger redegørelsen sig uden om den lave prioritering, bevaringen af landskaber og biologisk mangfoldighed gives i det intensivt udnyttede danske landbrugslandskab, mens OECD netop kritiserer den manglende integration af natur- og landskabshensyn i landbrugspolitikken.

National strategi

Hvor redegørelsen er svagest, er der dog vigtige åbninger: Det annonceres, at regeringen i den kommende tid vil tage initiativ til at udforme en national strategi for bæredygtig udvikling, samt at regeringen vil igangsætte udarbejdelsen af en national handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed. Dette hilser Naturrådet velkomment og vi ønsker i høj grad at være en konstruktiv deltager i disse processer.

Der er ingen tvivl om, at den strategiske miljøplanlægning har haft en vis succes inden for forholdsvis simple forurenings- og ressourcehusholdningsproblemer. Derimod har tilgangen været af mere begrænset succes i forhold til hensynet til naturværdier og kulturmiljøet, hvor traditionen for at måle, veje og opstille kvantitative målsætninger er mere begrænset.

Fra det simple til det komplekse

En af de kommende års ambitioner må være at få udbredt den strategiske miljøplanlægning fra de forholdsvis ’simple’ forurenings- og ressourceproblemer til de mere bløde og komplekse naturmæssige problemer.

Det vil kræve, at Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med de forskellige sektorministerier opstiller klare og overordnede målsætninger for naturens tilstand, at man identificerer virkemidler, som kan opfylde målsætningerne, samt at der i tilknytning til disse kobles en effektiv og målrettet naturovervågning.

Den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1999 er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig et godt stykke vej, før den strategiske miljøplanlægnings anbitioner om Miljø- og Energiministeriet som et tværgående ministerium for bæredygtig udvikling indfries. Naturrådet vil i sin kommende Vismandsrapport tage udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet og på denne baggrund bidrage til en prioritering af de kommende års indsats for de danske naturværdier.

Spring til toppen af siden