ARTIKLER & FOREDRAG

Beplantning på landbrugsbedriften.

port-hsc.jpg (1993 bytes)

Af Hanne Stensen Christensen, Naturrådets Sekretariat.

opdel.gif (108 bytes)

7 gode råd når man planter:

Lav en samlet plan for naturen på ejendommen.

Bevar gamle træer.

Skab sammenhænge mellem naturområderne.

Plant flere rækker, gerne så bredt som muligt.

Bevar en udyrket bræmme.

Plant danske løvtræer og buske.

Plant ikke i naturområderne.

 

Der er mange, der gerne vil gøre noget for naturen på deres ejendom, og som gerne vil have noget smukt at se på. Plantning af hegn og vildtremiser er en af de ting som mange landmænd er gået i gang med. Man har i mange år plantet i områder med sandet jord, hvor det er kendt at læplantning øger udbyttet væsentligt og nedsætter jordfygningen. Når man planter i dag sker det også ofte for at få læ ved boligen, for at få læ til græssende dyr eller for en specialafgrøde som juletræer. Det kan også bare være fordi det ser flot ud eller af hensyn til de vilde dyr og planter.

Lav en samlet plan for naturen på ejendommen
Når man tænker på at plante er det en god idé først at se på hvad der allerede findes på ejendommen. Er der måske en lille skov eller lund, eller findes der rester af gamle hegn med gamle hule træer. Eller er der vandløb, vandhuller og gamle græsningsområder som enge, heder og overdrev på ejendommen.

Hvis man i forvejen har en lille skov eller et hjørne med krat kan det med fordel gøres større. Planter og dyr fra det "gamle" område vil let kunne sprede sig og etablere sig i det nyplantede område. Er der gamle træer bør de bevares af hensyn til de mange fugle og insekter som lever her. Hvis der er et vandløb på ejendommen bør det overvejes at plante her. For eksempel kan træer og buske plantet langs sydsiden af et vandløb give skygge ned i vandet. Det giver bedre levemuligheder for fiskene, og mindre problemer med grødevækst. Vandhuller derimod har bedst af sol og varme. Så har man et vandhul vil træer og buske plantet på nord- og østsiden, men ikke på syd og vestsiden kunne give læ og skjul uden at skygge ned i vandet.

Skab sammenhæng mellem naturområderne
Hvis et hegn eller en vildtplantning plantes rigtigt kan det hurtigt blive et levested for mange af de almindelige dyr, fugle og insekter som findes i landbrugslandet. Ofte bevæger de større dyr og fugle, som agerhøns, ræve og rådyr sig i hegnene eller langs hegnene. På denne måde kommer de rundt i landskabet. Dyrene har altså størst gavn af plantninger hvor der er forbindelse til andre naturområder. Der er således større chance for at se rådyr langs et hegn der ligger tæt på en skov, end ved et hegn der ligger langt fra andre bevoksninger. Et nyt hegn, der har forbindelse til andre bevoksninger vil også hurtigere blive "befolket" af andre og mindre iøjnefaldende vilde dyr og planter.

Plant flere rækker, gerne så bredt som muligt
Man har gennem de seneste årtier lavet forsøg med forskellige typer af hegn. Resultatet er at der nu plantes færre hegn, som blot består af en enkelt række med nåletræer. De fleste nye hegn består af flere rækker med løvtræer og buske. Flerrækkede hegn med løvtræer og buske har vist sig at være mere stabile, de holder længere og giver bedre læ. Som regel plantes mindst tre rækker, hvor der plantes både ammetræer, bestandstræer og buske. Ammetræer kan f.eks. være rødel som vokser hurtigt op og giver læ til de andre planter. Ammetræerne beskæres og fældes efter nogle år når hegnet er blevet stort. Bestandstræerne kan være eg eller røn. De skal på længere sigt skal danne "rygraden" i hegnet. Omkring halvdelen af planterne skal være buske som f.eks hvidtjørn, hunderose, hyld eller hassel. De giver læ i bunden af hegnet, dækker jorden sådan at ukrudtet ikke kvæler hegnet og deres frugter spises af mange dyr og fugle.

Jo bredere hegnene er jo bedre levemuligheder er der også for dyr og planter. Ikke alene er der bedre muligheder for at skjule sig i et bredt hegn, men inde i midten af hegnene er der også en bedre beskyttelse mod vind, kunstgødning og sprøjtning. Det har vist sig at de yderste rækker ligefrem fanger gødning og sprøjtemidler. Det er derfor kun de mest hårdføre arter der kan overleve i kanten af hegnene, de mindre hårdføre findes inde i midten.

Bevar en udyrket bræmme
Sprøjtning og gødskning kan ikke blot skade de vilde dyr og planter men også svide selve hegnet. Det er derfor godt at etablere en udyrket bræmme på nogle meters bredde langs med den nye plantning. Mange dyr kan også godt lide at opholde sig i sådan en bræmme og de finder deres føde her. For eksempel vil det være et godt sted til agerhøns og fasaner og deres kyllinger. Et hegn, med en brakmark eller et græsareal til den ene side vil også kunne være levested for flere arter, end et hegn med kornmarker på begge sider.

Plant danske løvtræer og buske
Det er bedst at plante danske arter som eg, hassel, røn, hyld og mirabel. Havearter som liguster, californisk gedeblad og sargentsæble kan plantes i haven og være smukke der, men i landbrugslandet hører de ikke hjemme. De danske træer og buske har desuden udviklet sig sammen med de danske dyr og fugle. Der lever således langt flere arter af sommerfugle og biller på en dansk art som eg end på en haveart som liguster. Nåletræer som sitkagran eller hvidgran er heller ikke danske og ikke særligt gode levesteder for dyr og planter. Undgå desuden en art som rynket rose som i disse år spreder sig voldsomt på mange naturarealer.

Plant ikke i naturområderne
Det er imidlertid ikke alle steder der må plantes, nogle steder gør plantninger mere skade end gavn. Der må således ikke plantes i naturområderne og på fortidsminderne. Naturområder som heder, overdrev eller enge har deres eget specielle plante- og dyreliv som skal beskyttes. På gravhøjene kan planternes rødder ødelægge gravkammeret i højens indre. Hvis man er i tvivl skal man altid spørge i amtet eller i kommunen inden man går i gang med at plante.

Et hegn kræver pleje
Det er vigtigt at være omhyggelig når man planter og at holde hegnet rent for ukrudt de første par år sådan at planterne kan få godt fat. Det behøver ikke at blive gjort med kemi, men kan gøres mekanisk, og med udlægning af et tykt lag flis eller halm.

Brochurer, planteskoler og læplantningskonsulenter kan hjælpe
Der er heldigvis hjælp at hente mange steder. Læplantningskonsulenterne, vildtkonsulenterne og planteskolerne kan i mange tilfælde hjælpe og der er også udgivet brochurer med plantevalg m.v. Der er også flere muligheder for at få støtte til at plante. Til gengæld stilles der krav til hvad der må plantes og hvor der må plantes.

 

Artiklen er bragt i "Danske Mælkeproducenter"                                                                                                                                      

Spring til toppen af siden