ARTIKLER & FOREDRAG

Strategi for en styrket indsats på kemikalieområdet

port-jha.gif (5460 bytes)

Af John Holten-Andersen, Naturrådet

opdel.gif (108 bytes)

Kommentarer til oplægget om strategi for en styrket indsats på kemikalieområdet

1: Introduktion

Cirkulationen af kemiske stoffer i samfundet, spredningen herfra til miljøet og den resulterende påvirkning af menneske og natur er en omfattende og uhyre kompleks problemstilling, som optager befolkningen meget. Det er derfor positivt at Miljøministeren har besluttet at opprioritere dette felt i miljøpolitikken – og det er et godt initiativ, at der er udarbejdet en strategi på området, som nu gøres til genstand for en bred debat.

Mit udgangspunkt for at kommentere strategien er følgende overordnede forståelse af problemstillingen om de kemiske stoffer:

2: Hvad er problemstillingen

Man har altid vidst, at visse kemiske forbindelser var giftige og skulle omgås med forsigtighed. Men man antog tidligere, at sådanne effekter var lette at lokalisere og begrænset til et fåtal af stoffer. I dag er erkendelsen en anden.

I takt med at mængden og antallet af kemiske stoffer i samfundsmæssig brug er vokset dramatisk og vores erfaringer hermed og viden herom er steget, er farlighedsbegrebet støt og roligt blevet udvidet. Giftighed eller farlighed er ikke længere en én-dimensional størrelse: Det omfatter en lang række forskellige virkninger på den menneskelige sundhed (humantoksikologiske effekter), på miljøet (miljøeffekter) - og på naturens organismer (økotoksikologiske effekter).

Denne fler-dimensionalitet af farlighedsbegrebet har videre betydet, at man ikke længere kan operere med tesen om, at det kun er et fåtal af stoffer, vi skal bekymre os om. De ozon-lags nedbrydende stoffer blev f.eks. bragt i anvendelse, bl.a. fordi de var anset for, at være ufarlige i sundhedsmæssig forstand. Det viste sig så efterfølgende, at de var farlige i miljømæssig forstand. Opdagelsen af visse stoffers homonforstyrrende effekter har f.eks. rettet fokus mod kemiske forbindelser, som tidligere blev anset for sundhedsmæssigt uskadelige. Visse stoffer kan være ufarlige for mennesker – men farlige for planter osv. Det udvidede farlighedsbegreb indebærer at alle kemiske stoffer i princippet er i søgelyset.

Og det er mange. Vi har de kendte tal på omkring 100.000 stoffer på EU’s liste over uvurderede stoffer. Miljøstyrelsen anslår, at der bruges omkring 20.000 stoffer i Danmark – og at disse fordeler sig på omkring 100.000 kemiske produkter. Men hertil kommer en lang række produkter, som ikke klassificeres som egentlig kemiske produkter, men hvor der i materialer eller komponenter er indbygget kemiske stoffer. Udover de stoffer som produceres industrielt og markedsføres kommercielt, skal endvidere lægges de stoffer som følger som forureninger i materialer, brændsler, gødning osv.

Fra de samfundsmæssige anvendelser af kemiske stoffer sker der et uundgåeligt bevidst eller ubevidst tab til miljøet, som kan følge mange forskelligartede veje til luft, vand eller jord – hvorfra der sker en videre transport, omsætning og evt. nedbrydning. Visse stoffer – de persistente – nedbrydes ikke, men akkumuleres det sted i miljøet, hvor de, afhængig af deres kemiske egenskaber, "bedst kan lide at være".

I den forbindelse må man også være opmærksom på tidsperspektivet. Omsætningsprocesserne i miljøet tager ofte årtier, hvorfor der kan gå meget lang tid før man kan registrere en effekt. Endvidere er vi for de persistente forbindelsers vedkommende nød til at vurdere den langsigtede akkumulering: Små koncentrationer af et persistent stof i miljøet i dag er måske uproblematisk, men en f.eks. 100-årig ophobning af stoffet, kan skabe et irreversibelt problem for kommende generationer.

Alt i alt er det altså et uhyre komplekst univers som en kemikaliestrategi skal forholde sig til og operere i:

Stoffernes farlighed er et mange-dimensionalt begreb, stoffernes antal såvel som de produkter de er fordelt på er overvældende, og deres spredning og omsætning i miljøet kompliceret og præget af lange tidshorisonter.

At basere en regulering på en stringent videnskabelig baseret risikovurdering af stofferne one-by-one og effekt-for-effekt er efter min bedste overbevisning en praktisk umulighed. Alene en komplet farlighedsvurdering foretaget under laboratoriemæssige forhold er uhyre omkostningskrævende og kan koste et tocifret millionbeløb. Undersøgelser i felten er udelukket til andet end forskningsmæssige formål. Systematisk overvågning af stoffernes forekomst er ufremkommelig – og modelbaserede simuleringer stærkt usikre.

Umuligheden af at basere en regulering på en stringent videnskabelig risikovurdering illustreres ganske udemærket af Kemikaliestrategi-oplægget, hvor der påside 12 bl.a. står:

"Risikovurderingsarbejdet er ikke skredet frem i det tempo, som var forventet, da programmet blev vedtaget. Ved forordningens vedtagelse i 1993 var det således forudsat, at 200 stoffer ville blive vurderet i løbet af de første 8 år, dvs. ca. 25 om året. Foreløbig har ikke et eneste stof gennemløbet hele risikovurderingsprogrammet".

Man er altså nødsaget til at være pragmatisk – at forenkle det reguleringsmæssige grundlag.

3: Forenkling af reguleringsgrundlaget

For mig at se findes der i princippet to strategier man kan forfølge med henblik på forenkling af reguleringens grundlag: 1) En stof-orienteret strategi og 2) En kilde-orienteret strategi.

Den stof-orienterede strategi:

Denne indebærer at man i princippet bevarer risikovurderings-konceptet, hvor man stof-for-stof vurderer farlighed sat i relation til forekomst i miljøet. Men man forsimpler og forenkler hele risikovurderingsproceduren samtidig med, at man overflytter omkostninger og ansvar for data-fremskaffelse til industrien.

Der findes en række metoder til at forenkle risikovurderingsprocedurerne, f.eks.:

På denne måde kan man øge hastigheden i vurderingsprocessen. Men det vil stadigvæk være et meget omfattende – og i princippet aldrig afsluttet – detektivarbejde, at skaffe sig et overblik over området.

Den kildeorienterede strategi:

Den kildeorienterede strategi springer i princippet hele risikovurderingsprocessen over. Filosofien er her, at risikovurderingen stof-for-stof vil være et uendeligt Sisyfos-arbejde, der aldrig vil komme til bunds i problemet; at problemet snarere er det samlede kemikalietryk end de enkelte stoffers isolerede effekter, og at det derfor handler om at påbegynde en generel reduktion af kemikalie-belastningen, ved at gå til kilden.

Metoderne her er f.eks.

Det er endelig muligt at kombinere de to tilgange. Den stof-orienterede tilgang kunne f.eks. føre til en gruppering af stofferne i tre grupper: 1) En gruppe af stoffer som vurderes som farlige og som bør forbydes 2) En gruppe af stoffer som vurderes som uproblematiske og endelig 3) En gruppe af stoffer midt imellem, hvor den kildeorienterede reduktion af kemikalietrykket bringes i anvendelse.

Det er min opfattelse at en kemikaliestrategi må gå på to ben, forfølge begge de her anførte to veje og evt. kombinere dem som anført ovenfor.

Fra denne grund-position vil jeg i det følgende konkret kommentere den fremlagte strategi:

4: Ris og ros til kemikaliestrategien

Den stof-orienterede indsats:

Kemikaliestrategi-oplægget indeholder en diplomatisk formuleret men skarp kritik af den hidtidige risikovurderingsprocedure, der ligger meget på linie med det ovenfor anførte.

På side 28 drager man konklusionen med formuleringen: "Danmark vil arbejde for enklere og mere pragmatiske risikovurderinger".

Dette er et meget vigtigt signal – det er overhovedet forudsætningen for at komme videre. På siderne 27-29 følger en række konkrete forslag til forenkling:

Hertil kommer at man foreslår, at de 100.000 eksisterende og uvurderede stoffer efter f.eks. år 2005 skal betragtes som nye stoffer og derfor igennem den samme anmelde-procedure som de nye stoffer. Dette er virkeligt et markant og velkomment forslag.

Problemet med disse fornuftige forslag er, at de alle forudsættes gennemført i EU-regi. Og med den eksisterende - og i oplægget beskrevne - træghed i dette system, kan disse forslag have lange udsigter. Der bør derfor i et samarbejde med ligesindede lande lægges et maksimalt pres på EU - et pres der bl.a. kan bestå i, at Danmark på visse områder går ene-gang under henvisning til miljøgarantien.

Et andet problem er, at oplægget ikke er særlig konkret når det kommer til at beskrive, hvad der skal ske med de stoffer, som en forenklet risikovurdering udpeger som uønskede. Miljøstyrelsen har f.eks. identificeret 1000 stoffer som vurderes som uønskede, heraf ca. 100 der anvendes i mængder på over 100 tons i Danmark. Oplægget er meget ukonkret vedrørende den praktiske handling overfor disse stoffer. Man siger at man har prioriteret 26 stoffer – men hvad der nærmere skal ske, står der ikke noget om.

Den kildeorienterede indsats:

Oplægget siger på side 21, at "det overordnede mål er, at begrænse forbruget af kemikalier" mest muligt, og tilslutter sig dermed principielt den kilde-orienterede filosofi om, at begrænse det generelle kemikalietryk.

På side 23 fastlår man endvidere, at man vil sikre "en bedre udnyttelse af den produktorienterede miljøindsats", hvor der satses på en reduktion af kemikaliebelastningen fra hele produktets livscyklus.

Man er altså opmærksom på den kildeorienterede tilgang som supplement til den stof-orienterede tilgang, og man støtter principielt ideen i denne tilgang.

Men oplægget indeholder ingen nærmere overvejelser om, hvordan denne indsats skal gribes an og ingen konkrete forslag på området.

På dette område er der efter min mening virkelig en mulighed for, at Danmark kan blive foregangsland i udviklingen af nye typer af produkter, nye produkt-koncepter baseret på miljøkvalitetsparametre, et nyt livscyklus-koncept, der består i at skabe så lukkede stof og ressource-kredsløb i samfundet som muligt. Et langt stykke hen ad vejen kan en sådan strategi gennemføres uden brud med EU-regler, fordi man ikke nødvendigvis behøver at benytte sig af forbud. Når der over 10 år f.eks. kan udvikles et marked for økologiske fødevarer, bør dette også kunne ske på en lang række andre produktområder.

Derfor - og fordi den kildeorienterede tilgang er et helt nødvendigt supplement til den stof-orienterede tilgang - savner jeg en meget mere offensiv markering på dette område.

opdel.gif (108 bytes)

CV for John Holten-Andersen
Kemiingeniør, lic.tech. med speciale i teknisk kemi.

Har i knap10 år arbejdet med teknisk-kemisk forskning og udvikling i relation til den kemiske industri. Fra 1988 til 1990 ansat i Miljøstyrelsen indenfor kemikalieområdet. Fra 1990 til 1998 forskningschef for DMU’s Afdeling for Systemanalyse, hvor bl.a. risikovurdering af kemikalier udgjorde et forskningsfelt. Redaktør af bl.a. rapporterne "Miljø og Samfund – en status over udviklingen i miljøtilstanden i Danmark, DMU,1993" samt "Natur og Miljø 1997 – Påvirkninger og tilstand, DMU, 1998". Siden ultimo 1998 sekretariatschef i Naturrådet.

 

 

Spring til toppen af siden