ARTIKLER OG FOREDRAG

Danskerne vil have mere natur for pengene

af Peder Agger, xx.03.1999

port-pa.jpg (2228 bytes)

opdel.gif (108 bytes)

Der er bred opbakning i befolkningen til at stille krav til landbruget om at tage mere hensyn til natur- og miljø. Det viser en Gallup-undersøgelse, som Naturrådet har gennemført. Anledningen er de igangværende landbrugsforhandlinger i EU om den såkaldte Agenda 2000. Men spørgsmålet er, om vi ikke uanset det fælles forhandlingsresultat i EU’s ministerråd, under alle omstændigheder i Danmark skulle benytte lejligheden til at give naturen på landet et løft. Det vil vi alle på langt sigt være bedst tjent med.

Bred opbakning

Natur og miljø skal have mere vægt i landbrugspolitikken. Dette var – og er – en af de overordnede målsætninger bag forslaget til den nye landbrugspolitik. Men her ved afslutningen af forhandlingerne, står det imidlertid klart at natur- og miljøhensynene i vid udstrækning vil blive overladt til det enkelte medlemsland. På den baggrund er det interessant at få oplysninger om hvad befolkningen mener.

Landbrugsstøtten må meget gerne dirigeres over i retning af natur- og miljø, således at støtten hertil mindst firedobles. Men der skal kun gives støtte, såfremt fastsatte krav på natur- og miljøområdet overholdes. Derudover skal støtten gradueres efter, hvor meget landmanden gør for natur og miljø. Foruden ejeren er det især de nationale myndigheder og kun i begrænset omfang EU, der skal bestemme i den sag. Danmark skal være et foregangsland.

Dette er i korthed resultatet af den interview undersøgelse, som Naturrådet har bedt Gallup-Instituttet om at gennemføre. 709 tilfældigt udvalgte danskere er i de foregående uger blevet spurgt om deres mening. Undersøgelsen viser, at der er god demokratisk dækning for de hovedelementer, der oprindeligt var lagt op til.

Naturen og landbruget

Naturoplevelser på landet tillægges stor betydning af langt hovedparten af de adspurgte. I gennemsnit er danskere på tur i landbrugslandet mere end én gang om ugen. Godt halvdelen af gangene sker det til fods, en tredjedel i bil og resten på anden vis.

Generelt mener en stor del af befolkningen (38%), at landbruget allerede tager meget hensyn til natur og miljø. Der er dog samtidigt en vis utilfredshed, og i hvert fald et udbredt ønske om, at landbruget skal tage mere hensyn til natur og miljø, end det hidtil har gjort.

Adspurgt om hvilke sektorer, man mener, der er bedst til at prioritere natur- og miljøhensyn, kommer skovbruget ind som en flot nummer et. Industri og transport ligger i bunden, medens landbrug og fiskeri indtaget en lidt tvivlsom mellemposition i så henseende. Det behøvede ikke at være sådan.

Ser vi på, hvilke hensyn det er, folk mener, der skal prioriteres, kommer beskyttelse af drikkevand ind på en klar førsteplads, blandt de 5 muligheder folk blev spurgt om. Andenpladsen indtages af begrænsning i brugen af sprøjtemidler. Beskyttelse af vådområder, dyrevelfærd og forbedring af levevilkår for det vilde plante- og dyreliv, følger efter i den nævnte rækkefølge.

Til spørgsmålet om det især er samfundets eller landbrugets opgave at beskytte natur og miljø, svarer 58% af de adspurgte, at det må være samfundets ansvar. Generelt har folk dog stærkt overdrevne forestillinger om, hvor stor en del af landbrugsstøtten der i Danmark gives til at fremme natur og miljøforhold, og man ser gerne, at denne del yderligere fordobles. Det er dog kun ca. 6% af støtten, der hidtil er gået til natur og miljø. Folk troede, at det var det dobbelte. Og så ønsker de oven i købet, at det skal øges til det fire-dobbelte.

Kun 4% synes, at støtten kan gives uden betingelser. De andre vil have ’noget for noget’. Således mener 36% at støtten kun skal gives, hvis fastsatte krav på natur- og miljøområdet er opfyldt. Andre 49% mener, at dette heller ikke er nok, og at støtten for en indsats der går ud over det minimalt krævede skal gradueres efter indsatsens størrelse.

Borgernes indflydelse

Foruden ejeren af landbrugsejendommen er det især er danske myndigheder (74%) og kun i mindre grad EU (16%), der skal have ret til medbestemmelse på området. Interessant nok viser undersøgelsen, at folk dog også i vidt omfang er åbne for, at grønne organisationer, lanbrugsforeninger og lokale beboerforeninger får indflydelse.

Selvom der ikke gives udtryk for nogen omfattende utilfredshed med landbruget, så giver dog ikke mindre end 65% af de adspurgte udtryk for, at de ikke som borgere føler, at de har tilstrækkelig indflydelse på landbrugets påvirkning af natur og miljø.

Naturrådet ønsker at henlede opmærksomheden på den omfattende og langsigtede indflydelse EU's landbrugspolitik har på naturens vilkår i Danmark. Naturen i agerlandet har hårdt brug for, at der sker afgørende forbedringer. Også internationalt er vi i stigende grad forpligtet til at gøre noget ved sagen.

Landbruget er efterhånden selv indstillet på, at der skal ske noget, og Gallup-undersøgelsen dokumenterer, at der er den fornødne folkelige opbakning. Hele 74% mener, at Danmark skal være førende indenfor natur- og miljøvenligt landbrug i EU. Så uanset det endelige udfald af forhandlingerne i Berlin, er det nu bare med at komme i gang.

 

Spring til toppen af siden