ARTIKLER & FOREDRAG


Mere natur i skovene

port-pa.jpg (2228 bytes)

Af Peder Agger, Naturrådet
31. august 2000

opdel.gif (108 bytes)

Hen over sommeren har der udfoldet sig en diskussion om de danske skoves fremtid. Diskussionen har bl. a. gået på, om de danske skove burde privatiseres. Senest d. 27. august havde Skov- og Naturstyrelsens direktør Hans Henrik Christensen et indlæg om Statsskovenes rolle.

HHC´s indlæg illustrerede ganske godt de dilemmaer, Skov- og Naturstyrelsen står med i forhold til driften af de i alt ca. 186.000 ha, som Styrelsen i dag administrerer, hvoraf en meget stor andel i øvrigt slet ikke er skovbevokset. Skov- og Naturstyrelsen er, som også navnet giver indtryk af, en styrelse med indre spændinger. Styrelsen opstod i 1987 via en sammenlægning af to styrelser med helt forskellige verdensopfattelser. På den ene side den entydigt driftsøkonomisk orienterede skovstyrelse, og på den anden side den overvejende naturromantisk og friluftsorienterede Fredningsstyrelse. I dag er Statsskovene Danmarks største træproducent, og har derfor store selvstændige økonomiske interesser i en effektiv skovdrift. Samtidigt med dette mål om en økonomisk rentabel skovdrift er det Styrelsens opfattelse, at man kan tilgodese natur, kulturminder og friluftsliv igennem den såkaldt flersidige skovdrift.

Det bør efter Naturrådets opfattelse ikke være en nøgleopgave for en offentlig virksomhed at producere træ. Det er imidlertid oplagt, at det at Skov- og Naturstyrelsen til en vis grad fungerer som en skovbrugsvirksomhed medfører, at styrelsen er tvunget til at tænke erhvervspolitisk. Det kan ikke andet end give en betydelig skævhed i de overordnede prioriteringer af friluftsliv og naturbeskyttelse. Skov- og Naturstyrelsen bliver kun i ringe grad præmieret økonomisk for at tage natur- og friluftshensyn, mens skovdriften er afgørende for styrelsens økonomi.

Et yderligere problem er, at vi i dag, grundet skovstyrelsens historiske baggrund, står med et kludetæppe af statsejede arealer, som igennem årtier helt entydigt er blevet benyttet til at fremme rationel og ordnet skovdrift. I Skovstyrelsens periode skete dette i en sådan grad, at man i dag dårligt kan betegne hovedparten af statsskovene som skove, men nok snarere må kalde dem drevne plantager. Disse plantager består overvejende af ikke-hjemmehørende træarter (kun 40 % af skovarealet består af arter, der er tilpasset den danske natur), og er domineret af intensiv dræning (i de gamle skovegne er mellem 70 og 90 % af skovene drænede). Det siger sig selv, at årtiers effektiv skovdrift har haft følger for det vilde plante- og dyreliv.

HHC anfører, at det går den rigtige vej i dag. Naturens vilkår forringes ikke længere, og friluftslivets vilkår forbedres løbende. I Naturrådet er vi enige i denne vurdering. Det, der imidlertid er spørgsmålet, er om vi i Danmark udnytter de store statsejede arealer godt nok, og om det nu også er de rigtigt steder, vi benytter offentlige kroner?

Som det er i dag, må styrelsens indsats ift. arealdriften først og fremmest opfattes som hvad man kunne forvente af en urentabel større statsejet skovbrugsvirksomhed. Ift. naturbeskyttelsen og naturgenopretningen må den opfattes som mangelfuld. Og ligeså i forhold til friluftslivet. Burde det ikke først og fremmest være det offentliges opgave at sikre natur, kultur og friluftsliv, mens skovdrift burde indtage en helt sekundær rolle?

Fra Naturrådets side finder vi det nødvendigt med en åben diskussion af Skov- og Naturstyrelsens nuværende arealdrift. I Naturrådets seneste Vismandsrapport har Rådet foreslået en række ændringer. Rådet finder det således nødvendigt at diskutere nærmere, om man bør ændre de snævre bindinger i Skovloven, som pålægger rationel erhvervsmæssig skovdrift på alle skovarealer i Danmark. Det er både naturbeskyttelsesmæssigt, friluftsmæssigt og økonomisk vanskeligt fortsat at forsvare dette lovgivningskrav. Ikke mindst i mange af de offentligt ejede naturgenopretningspotentialer virker disse bindinger ikke tidssvarende.

Naturrådet har foreslået, at man går videre med de tanker, der ligger i Naturskovsstrategien fra 1992, hvor der under den borgerlige regering blev taget de mest betydningsfulde skridt for de danske skove de seneste 25 år. Bl.a. blev naturskovsområderne i statsskovene beskyttet, hvilket desværre endnu mangler for de private skovområder.

Naturrådet har foreslået, at der etableres store urørte skovområder, hvor naturen kan få større spillerum til glæde for både friluftsliv og natur. Rådet har også anbefalet, at man tænker videre i at etablere egentlig naturparker i Danmark, samt at man tager initiativ til en statslig plan for genopretning af naturlige vandstandsforhold i statsskovene.

Spring til toppen af siden