ARTIKLER & FOREDRAG

Tanker om bæredygtig udvikling

port-jha.jpg (1837 bytes)

Foredrag afholdt d.19/09/00 på kursus arrangeret af Dank Byplanlaboratorium om Bæredygtighed og Regionplanlægning.
Af John Holten-Andersen

opdel.gif (108 bytes) 

I: Bæredygtig udvikling – et "tomt" begreb

 På den ene side:

Mogens Lykketoft/ Svend Auken i Politiken i August

"Det går ufatteligt godt"

"Udviklingen i Danmark siden 1993 viser, at økonomisk vækst og renere miljø kan gå op i en højere enhed". "Årets miljøvurdering af Finansloven for 2001 siger at fremgangen i vækst og beskæftigelse er sket uden skade for miljøet. Tværtimod er det – ikke mindst siden 1993 – på en række afgørende områder lykkedes at afkoble den økonomiske fremgang fra væksten i forureningsproblemerne". Danmark er på en bæredygtig kurs.

 På den anden side:

 Udkast til Danmarks Deklaration om en bæredygtig dagsorden for det 21. århundrede også fra august:

"Vores lovgivning og vort økonomiske system er stadig indrettet til at understøtte industrialismen – og indeholder mange barrierer for bæredygtig handlemåde. Globaliseringen har gjort det ekstreme til det normale. Det er blevet billigere og nemmere at købe importeret mad og benzin fra fjerne oliekilder end at leve af lokale fødevarer og vedvarende energikilder. FN-beregninger har vist, at det vil være nødvendigt at reducere ressourceforbrug og miljøbelastning med en faktor 4 på mellemlang sigt – og en faktor 10 på længere sigt for at opnå en bæredygtig udvikling"

 Én verden – et begreb – flere fortolkninger: 

 To hoved-fortolkninger:

 
II: Den øko-modernistiske fortolkning

 Modernismen:

 Det modernistiske paradigme og miljøet 

Vi har fået et risikosamfund

Øko-modernismen

 
To faser:

Første faser fokuserer på midlerne:

Anden fase begynder at fokusere på målene:

 Øko-modernismens problemer:

Målene – hvad er naturens nytte?

Hvordan sætte pris på

Hvad er prisen for et menneskeliv

Midlerne – hvordan få kontrol med menneske-natur relationen?

- og kan vi kontrollere et samfund præget af en grænseløshedens kultur?

 

III: Den vækstkritiske opfattelse

Den vækstkritiske opfattelse tager netop udgangspunkt i disse modsætninger i den øko-modernistiske tilgang. Den siger:

 Den vækst-kritiske opfattelse mener i forlængelse heraf, at der er behov for et kritisk opgør med en række af grund-elementerne i den moderne tænkning og kultur. Især er der behov for et opgør med den "nytte-etik" og den "mål-middel" rationalitet, der præger den vesterlandske modernisme.

Når verden alene får betydning i kraft af dens "nytte" for menneske og samfund – så tingsliggøres denne verden, så reduceres den til et middel til opnåelse af et nytte-begrundet mål. Men dermed ender verden som den er – med at være meningsløs i sig selv. Vi kan ikke længere holde af denne verden som den er – vi kan kun værdisætte den og derfor værdsætte den, hvis den kan gøre nytte. Altså hvis vi kan kontrollere den og gøre den til middel for at opnå et nytte-begrundet mål.

I sidste ende bliver denne verden et absurd sted at leve. Mål bliver til midler og midler bliver til mål:

Den vækst-kritiske opfattelse mener der må sættes grænser. Grænser for nytten, for væksten og for magten.

Der er to begrundelser for nødvendigheden af at sætte grænser.

Den ene handler om fremtiden og kommende generationers livsbetingelser. Det er således meget svært at forestille sig, at en forlængelse af det forrige århundredes eksponentielle vækstkurver kan fortsætte i endnu et århundrede. Der findes nogle ressourcer som er en forudsætninger for menneske og samfund. Et stabilt klima, ren luft og rent vand, en frugtbar jord, stabile økosystemer osv. Sådanne ressourcer har vi i Naturrådets rapport kaldt kritiske ressorucer.

Dette er den normale begrundelse for grænser. Der findes også en anden mindst lige så vigtig begrundelse:

Det grænseløse ender med at blive det meningsløse. Uden grænser bliver alt lige gyldigt. Der må være noget i tilværelsen som vi holder helligt. Som ligger udenfor snævre nytte-betragtninger og kræmmeragtige cost-benefit kalkyler. Der findes værdier som vi godt kan undvære for at overleve – men som vi ikke vil leve foruden. I Naturrådets rapport har vi kaldt disse værdier for de unikke ressourcer.

 

IV: Afslutning

Øko-modernismen og vækstkritikken står overfor hinanden som de to væsensforskellige anskuelser når det handler om at give begrebet om bæredygtig udvikling indhold og betydning.

Øko-modernismen er den fremherskende main-stream opfattelse. Den som Mogens Lykketoft, Svend Auken, Finansministeriet og Det Økonomiske Råd repræsenterer.

Vækst-kritikken er den kritiske opposition.

 Men selv om disse opfattelser står skarpt overfor hinanden – så er verden ikke tegnet i sort og hvidt. Ingen af de to positioner kan ikke tænkes ført ud i sin yderste konsekvens: Vi kan ikke forestille os en verden hvor alt er reduceret til midler for nytten. Vi kan omvendt heller ikke forestille os en verden hvor alt er ophøjet til mål i sig selv. I realiteternes verden er naturen såvel et middel som vi må benytte og et mål som vi må beskytte.

Det politiske spørgsmål er hvor balancen mellem de to modsatrettede poler skal ligge. Efter min mening har vi igennem det 20. århundrede forskubbet balancen alt for langt mod den ene pol. I det 21. århundrede er der brug for at gå den modsatte vej.

Spring til toppen af siden