ARTIKLER & FOREDRAG

Et naturråd - Pas godt på naturen

port-pa.jpg (2228 bytes)

Indlæg i Samvirke
Af Peder Agger, Naturrådet

opdel.gif (108 bytes)

NATUREN ER SÅRBAR. Derfor har vi et miljøministerium til at passe på den. Og derfor har miljøministeren et Naturråd til at holde øje med naturpolitikken. Hvordan har naturen og politikken det så med hinanden? Gøres der nok, og har indsatsen den rigtige retning?

Det siger Naturrådet noget om i sin netop udkomne første vismandsrapport om dansk naturpolitik. Rådet har haft hjælp af 35 forskere, der hver inden for sit felt har forsøgt at svare. På den baggrund kan Naturrådet konkludere, at der efterhånden gøres meget for at beskytte og forbedre natur- og miljøtilstanden. Men der er områder, hvor der bør gøres mere, og der mangler en tilstrækkelig langsigtet målrettethed. Derom handler det følgende.

LANGSIGTETHED er et af de vigtigste krav til naturpolitikken. Den må se længere end vi er vant til på de fleste andre områder. Det skyldes at mange af naturens processer forløber i en helt anden tidsskala, end vi ellers kender til fra vores korte liv, for slet ikke at nævne den moderne stressede dagligdag.

Genetablering af en dansk naturskov, med det mylder af plante- og dyrearter, der hørte den danske urskov til, er en proces der ville tage 500-1000 år. Derfor skal man ikke tro, at al natur blot er noget man kan nedlægge og genoprette efter forgodtbefindende. Mange af vores vigtigste naturtyper såsom naturskove, højmoser og endnu relativt uforurenede søer er såbare værdier, der hurtigt kan ødelægges, men kun langsomt genoprettes og da under store omkostninger.

Den menneskeskabte klimaforandring er et af de forhold, der især kræver langsigtethed i naturpolitikken. Den forårsages af udledning af drivhusgasser fra energi-, transport- og landbrugssektoren. Og dens perspektiver for dansk natur er skræmmende. Vigtigst er her, at ekstreme vejrsituationer som orkaner og tørkeperioder vil blive hyppigere. Også ændrede temperaturforhold vil få overvejende negative konskvenser for det danske plante- og dyreliv. Der bør derfor arbejdes hårdt for at klimaforandringen blive mindst mulig, og for at vi kan afbøde dens værste skader. Rådet foreslår at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan finde ud af, hvordan det bedst gribes an.

BEDRE SAMMENHÆNG er et andet af de forhold, der må satses på. 343 arter er indtil videre dokumenteret som forsvundet fra Danmark. Skal vi undgå at mange flere forsvinder i det 21. århundrede, er det vigtigt, at levestederne ikke ligger som små isolerede øer i et ellers naturfattigt hav af marker. Man har indset, at der må etableres biologiske forbindelser, men det kniber gevaldigt med de fornødne bevillinger til naturgenopretning. Og kontrollen med om loven overholdes mht. vandløbsbræmmer er utilstrækkelig.

Endelig er biologiske forbindelser ikke nok til effektivt at sikre mange arters fortsatte beståen. Dertil kræves uforstyrrede store og dermed robuste naturområder. F.eks. skove der er så store og varierede, at chancerne for at alle træerne vælter i en enkelt storm minimeres. Og tilsvarende moseområder der er så store, at ikke det hele tørrer ud i en tørkeperiode. Den slags områder må der satses på at få flere af.

BESKYTTELSE mod forurening er et område, hvor der allerede gøres meget. Men set med naturens og Naturrådets øjne gøres der ikke nok. Det er især landbruget, og energi- og transportsektoren der er problemet. Alle bidrager de til luftforureningen, som udover den allerede omtalte drivhuseffekt også giver problemer forårsaget af pesticider, der havner udenfor markerne, og næringsstoffer der med vinden spredes overalt. Det er til skade især for de plantesamfund, der fra naturens side er knyttet til næringsfattigt miljø. Især har landmiljøets problemer med denne forurening i høj grad har været overset. Rådet foreslår at indsatsen øges.

ADGANG til naturen er på lang sigt både være en forudsætning og et mål for naturbeskyttelsen. Vi beskytter kun det vi elsker. Vi elsker kun det vi kender, og vi kender kun det vi har mødt. Så simpelt er det. Hvis folk ikke har mulighed for jævnligt selv at opleve naturen tæt på kroppen, kan vi ikke forvente, at de i længden vil bakke op omkring den nødvendige natur- og miljøforvaltning. Og det vil på sigt være til skade for alle parter.

Landbrugsudviklingen har medført, at mange markveje er nedlagt og mange udyrkede arealer hegnet eller taget under plov. Samtidigt er levestandarden og mobiliteten øget og dermed behovet for natur og plads til friluftsliv steget. Men da friluftslivet selv kan være en trussel for naturen, er vi her i et dilemma.

Naturrådet har påpeget, at der er behov for at justere den gældende regulering af folks adgang til jordbrugslandskabet, således at der kan gives bedre muligheder for ydmyg færdsel til fods langs vandløb og hegn og i skove, hvor der ikke er lokale naturforhold tillader det. Medens det andre steder kan være en god ide, at indskrænke adgangen for særligt støjende og skadelig færdsel.

BÆREDYGTIGHED er en betegnelse for det, der samlet er behov for i naturpolitikken. Det er på lang sigt af en sådan vigtighed, at Naturrådet har anbefalet at princippet om bæredygtighed, i lighed med hvad der er sket i en række andre lande, indskrives i Grundloven.

Grundloven er det grundlag som al anden lovgivning til syvende og sidst refererer til. Grundloven skal så at sig angive 'den ånd', hvori al anden lovgivning skal formuleres og fortolkes.

Derfor er det vigtigt at Grundloven arbejder for - og ikke imod bæredygtighed. Teknologiudvikling og ændrede ejendomsforhold er f.eks. forhold der på visse punkter har gjort grundloven mindre egnet til at sikre en bæredygtig udvikling, end den ville være, hvis den var skrevet i dag.

Da Grundloven i 1849 blev vedtaget, var det først og fremmest sikringen af den enkelte borgers (ejendoms)rettigheder over for den tidligere enevældige kongemagts overgreb, der var på tapetet. I dag hvor en enkelt lodsejer kan forurene drikkevandsressourcerne med pesticider for en hel by langt ud i fremtiden er situationen en anden.

Ligesom grundvandet er naturen blevet sårbar, på måder vi ikke tidligere kunne forudse. Men teknologiudviklingen høvler stadig hurtigere derud'a. Derfor er det, at vi må udvise stigende opmærksomhed og stor forsigtighed. Det kan gøres ved at indskrive kravet om bæredygtighed i Grundloven og ved også på mange andre måder passe godt på naturen. 

Spring til toppen af siden