ARTIKLER & FOREDRAG

Priser og værdier er ikke eet fedt!

port-jha.jpg (1837 bytes)      port-tnp.jpg (2051 bytes)

Kronik skrevet til MiljøDanmark, Maj 2001
Af John Holten-Andersen og Thomas Nicolai Pedersen, Naturrådets sekretariat

opdel.gif (108 bytes)

I kronikken i MiljøDanmark nr. 4 præsenterer vore kollegaer i Det Økonomiske Råd, Jørgen Birk Mortensen og Peder Andersen, deres opfattelse af bæredygtighed. I korthed går denne ud på, at definere alt i denne verden – maskiner, infrastruktur, uddannelse, kultur samt miljø- og natur – som forskellige former for kapital, hvis værdi kan opgøres i kroner og ører og lægges sammen til eet tal. Udviklingen er bæredygtig iflg. denne økonomiske tankegang hvis denne kapitalsum ikke aftager over tid. Vi kan altså godt forarme naturgrundlaget, i økonomernes sprogbrug reducere naturkapitalen, hvis blot vi sørger for, at samfundskapitalen øges med et tilsvarende eller større beløb.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Naturrådet er lodret uenig i denne verdensanskuelse. Det er for os meningsløst at sætte al ting på kapitalbegreb og vi deler derfor den erkendelse som H.C Andersens eventyrlige Kejser i Kina når frem til på sit dødsleje: Den rigtige nattergal kan ikke erstattes af en mekanisk substitut.

Vi skal ikke her gentage argumentationen herfor, men henvise læseren til to rapporter fra Naturrådet som udførligt behandler dette emne, og som angives som referencer til denne artikel.

I stedet vil vi dvæle ved økonomernes argument for at sætte alt i denne verden på kapitalbegreb. Argumentet lyder, at det er forudsætningen for at kunne afveje mellem fordele og ulemper. Hvis ikke vi kan prissætte fordelene ved et rent miljø og en uspoleret natur, så er det ifølge økonomerne ikke muligt, at prioritere mellem disse "benefits" og f.eks. flere motorveje, hospitalsoperationer eller uddannelsespladser.

Vi mener ikke dette argument holder. For det første kan man jo konstatere, at vi både som enkelt-individer og som samfund foretager et utal af afvejninger uden at vi først laver en cost-benefit analyse. For det andet er ganske mange af de afvejninger vi foretager på denne måde snarere karakteriseret ved, at vi foretager nogle valg fremfor, at vi foretager en prioritering.

Vi prioriterer f.eks. ikke vores ægtefælle eller vore venner – dem vælger vi. Ligeledes vælger vi vore politikere – snarere end at prioriterer dem. Og i disse private og samfundsmæssige valg ligger der som regel mere og andet til grund, end hvad der nu bedst kan betale sig for os.

For os at se adskiller det "at vælge" sig fra det "at prioritere" på i hvert fald to afgørende punkter:

For det første omhandler valget altid noget unikt. Det menneske vi vælger til i vores tilværelse er altid et unikt menneske, som ikke kan erstattes af noget som helst andet i tilværelsen. Det er imidlertid ikke kun mennesker, der er unikke. Det er f.eks. også kunstværker – og (som vi har argumenteret for i de angivne referencer) tillige naturen. Vi kan altså prioritere mellem ting, hvorimod vi vælger det, der netop ikke kan anskues som "en ting".

For det andet indebærer valget noget principielt. Når vi har valgt noget til i tilværelsen indebærer det automatisk, at vi vælger noget andet fra. Tilvalget indebærer samtidig fravalget. Vi kan f.eks. ikke vælge to modstridende politiske standpunkter på samme tid. Vælger vi det ene – har vi samtidig udelukket det andet. Vi prioriterer hvad vi vil bruge vores penge til – men vi vælger hvilke værdier der skal ligge til grund for vort liv.

"At vælge" og "at prioritere" er altså to helt forskellige måder at foretage en afvejning på. Men ikke nødvendigvis to måder der udelukker hinanden. Vi er således ikke modstandere af prioritering som sådan, men vi vil hævde, at man forud for en evt. prioritering må afgrænse eller vælge det rum, hvor en prioritering giver mening.

Når økonomerne hævder, at alle værdier skal prissættes som en forudsætning for at kunne prioritere, så indebærer det efter vores opfattelse en dobbelt reduktionisme: Alle værdier reduceres til priser og alle afvejninger reduceres til en prioritering mellem "ting".

På markedet gælder netop denne reduktionisme, men vi vil hævde, at når vi foruden et marked også har valgt at have et demokrati, så er det præcis i erkendelsen af, at der findes særdeles vigtige områder i tilværelsen, som ville blive uendeligt fattige om denne reduktionisme fik lov at råde.

Eet af disse områder er natur og miljø. Begrebet om bæredygtighed bør derfor ikke reduceres til et økonomisk begreb – men fastholdes som et fundamentalt politisk begreb, det vil sige et begreb som handler om værdier snarere end om priser.

Referencer:

Dansk Naturpolitik – Visioner og anbefalinger, Vismandsrapport 2000, Naturrådet.

Dansk Naturpolitik – I Bæredygtighedens Perspektiv, Temarapport 1, 2000, Naturrådet.  

Spring til toppen af siden