ARTIKLER & FOREDRAG

Miljøvurdering af finansloven

Af Peder Agger

port-pa.jpg (2228 bytes)

5. min. oplæg til paneldebat om perspektiver for styrkelse af miljøvurdering. Mandag den 25. maj 1998, Gammel Dok.

opdel.gif (108 bytes)

Jeg vil i dette korte oplæg rejse fem spørgsmål:

1. Er der overhovedet tale om en miljøvurdering?

2. Er det værd at foretage på Finansloven?

3. Hvad er i givet fald naturens særlige krav?

4. Hvad er med, og hvad er ikke med?

5. Kan det gøres bedre?

ad.1) Er der overhovedet tale om en miljøvurdering?

Nu ved jeg, at der er andre i salen, som kan svare mere udtømmende, så jeg vil blot anføre, at miljøvurdering, så vidt jeg ved, ude i verden efterhånden er en rimelig veldefineret procedure, som omfatter en del mere dokumentation og regelrethed, end det vi er samlet om i dag:

Der kræves ikke kun stikprøvevis dokumentation af enkelte miljøparametre, som fremlægges for en mindre kreds i en afslappet atmosfære, som den vi befinder os i i dag. Det kan næppe kaldes en 'miljøvurdering af finansloven'. Så hvis ikke vi formår at leve op til kravene for en egentlig vurdering, synes jeg vi skal kalde den noget andet.

ad.2) Er det værd at forsøge på Finansloven?

Finansloven afviger meget fra andre love. Den kan med en vis ret betegnes som blot det samlede husholdningsregnskab, for hvad der er besluttet ude i de enkelte sektorministerier. Man kunne spørge, om det er ikke nok, at der foretages miljøvurdering der?

Mit svar er, at miljøvurderinger i hvert fald ikke må mangle ved lovgivningen i de enkelte sektorer. Så kan det godt være, at der er indbyggede vanskeligheder, der gør det mindre oplagt, at lave en på finansloven. Men kan vi så ikke lave det der ligner? Jeg mener, at Finansloven trods alt er en eller anden form for koncentrat, der år for år kan gøres til genstand for en eller anden form for pejling. Jeg mener mao. at forsøgene bør fortsætte i hvert fald nogen år endnu.

ad.3) Hvad er i givet fald naturens særlige krav?

Nu har arrangørerne henstillet til os, at vi ikke fortaber os i kritik af den konkrete miljøpolitik. Så jeg vil ikke komme ind på den skizofrene trafikpolitik, den manglende evne til at tackle landbruget, eller hvorfor der er afsat færre penge til skov- og naturforvaltningen i 1998, end i noget andet af de 5 andre anførte forudgående år. Jeg vil derimod blot anføre det vi normalt fremfører som naturens fire hovedkrav: Plads, stabilitet, sammenhæng og beskyttelse mod forurening.

Det er mao. disse fire forhold, der gerne på en eller anden måde skulle afspejle sig i den foreliggende vurdering. Det er ikke særlig tydeligt tilfældet, men i øvrigt heller ikke særlig let at gøre meningsfuldt. En af grundene er, at man i naturen og til dels i naturforvaltningen, ofte arbejder med helt andre grader af kompleksitet og tidsdimensioner, end det univers finanslove og økonomer i almindelighed forsøger at overskue.

Naturens tilstand kan ikke meningsfuldt sammenfattes i en enkelt størrelse, som f.eks. diskontoen. Og naturens ændringer fra år til år er ofte så fluktuerende, at de afgørende trends drukner i støj.

ad.4) Hvad er ikke med ?

Det, der mangler, er først og fremmest en angivelse af, efter hvilke kriterier man har valgt parametre. Hvorfor er f.eks. vurderinger af miljøeffekten af landbrugets støtteordninger og af de større trafikanlæg ikke med? Eller effekten af den såkaldte 'grønne' ejerafgift på biler? Man kan få mistanke om, at det er, fordi resultatet ville være mindre flatterende for den førte miljøpolitik. F.eks. den grønne ejerafgift, som ifølge direktøren for De Danske Bilimportører, ikke har ændret noget som helst.

En anden væsentlig mangel er det lange perspektiv: på 25, 50 og flere hundrede år. Derfor virker det, der er med, lidt pjattet, tilfældigt og i værste fald misvisende. Det går ikke godt for naturen. Det går stort set ad H- til, med en kraft som ikke bør sløres af den håndfuld af solstråle historier, det er lykkedes at opspore. I det lange perspektiv er det lidt ligegyldigt, om drikkevandsforbruget er dalet nogle procent sidste år, hvis selve vandressourcen samtidigt er udsat for en fremadskridende næsten systematisk og langsigtet ødelæggende pesticidforurening.

Det er for lidt med 11 parametre, og de peger sjovt nok alle i den 'rigtige' retning, og hvis de ikke gør det, får vi at vide, at det vil de gøre om føje år. Denne optimisme virker lettere anstrengt og mindsker læserens tillid. Også når det anføres, at 'pesticidanvendelsen kan ... forringe livsbetingelserne for den vildtlevende flora og fauna'. For det er vel ret beset meningen med pesticidanvendelse.

Der burde have været 50 eller 100 parametre. Index for alt, hvad der kan sættes i forbindelse med poster i Finansloven. Parametre for naturforvaltningen set i forhold til status for almindelige såvel som sjældne dyre og plantearter, tilstanden af vore fiskeressourcer set i forhold til rådgivning og regulering, hele sundhedsområdet, osv, osv, foruden længere tidsserier, hvor sådanne kan fremskaffes. Så vi f.eks. ikke falder på halen over, at 5000 ha er udlagt som urørt naturskov. For den udgør kun en promille af, den oprindelige urskov og dermed langt under, de 10% vi i dag forlanger, at nationerne i det tropiske regnskovsbælte skal bevare.

ad.5) Kan det gøres bedre?

Sandsynligvis. Vi er jo først lige begyndt. Udover alle de andre gode forslag, der er fremsat og vil blive foreslået i dag, vil jeg understrege betydningen af at overvinde et lidt mere grundlæggende problem.

Det er tydeligt, også i dag, at hverken den naturvidenskabelige eller den økonomiske rationalitet er i stand til at løse miljøproblemerne for os, hverken hver for sig eller tilsammen. Mange miljøproblemer - i sidste instans dem alle - hviler på værdimæssige forhold, som ingen af de to kan håndtere alene.

Derfor arbejdes der mange steder med tværfaglige forsøg på at håndtere miljøproblemer med en eller anden form for inddragelse af almindelige mennesker. Et af de mest successrige eksempler herhjemme er consensus konferencer, hvor lægfolk, eksperter og politikere bringes sammen om at overskue og diskutere komplekse problemstillinger: f.eks. drikkevandsforureningen, overfiskningen, og udsætning af gen-manipulerede organismer.

Man bør efter min mening overveje, til næste år forsøge at lade en consensuskonference indgå som en del af vurderingen af Finansloven.

Spring til toppen af siden