ARTIKLER & FOREDRAG

 

Velkomst til Naturrådets repræsentantskabsmøde

Af Peder Agger

port-pa.jpg (2228 bytes)

Repræsentantskabsmøde den 24. november 1998

opdel.gif (108 bytes)

Det er mig en glæde på Naturrådets vegne at kunne byde jer alle velkommen til dette første møde i Repræsentantskabet. Da rådet blev officielt annonceret i februar i år, var der enkelte aviser, der proklamerede, at vi hermed havde fået det første naturråd i verden. Slet så radikal er beslutningen dog ikke. Ser vi tilbage i tiden, har vi, som de fleste af jer vil vide, tidligere haft et Naturbeskyttelsesråd, og før det et Naturfredningsråd, hvis rødder når helt tilbage til i den første naturfredningslov fra 1917.

Og ser man ud i verden, er vi heller ikke helt enestående. Da vi hørte om, at der skulle afholdes en international naturrådskonference i Helsinki, blev vi klar over, at det var det sjette årsmøde i organisationen European Environmental Advisory Councils, hvor vi nåede at blive det 11'te medlem, og flere er på vej.

Motivationen

Da vi senere på dagsordenen både kommer til naturrådets kommissorium og til repræsentantskabets funktion, vil jeg som indledning begrænse mig til at komme med nogle få bemærkninger om, hvorfor det er kommet så vidt. Her tænker jeg ikke så meget på naturens som på forvaltningens sande tilstand.

Set derfra hvor jeg siden 60'erne har haft min gang i sektorforskningen, universitetet, miljøbevægelsen, naturfredningsrådet og Skov- og naturstyrelsen er det klart, at vilkårene for et sådant råds virksomhed er ændret markant i de over de 30 år, der her er tale om.

Jeg vil pege på to forhold, egentlig et og samme, der har ændret vilkårene. Det ene er udbygningen af ministeriets egen ekspertise, det andet er natur- og miljøproblemernes fortsatte eskalering.

I tresserne var administrationen af miljø- og naturområdet af meget behersket størrelse. Der var næppe ansat over en halv snes biologer i amter og styrelser. Og det, de lavede, foregik spredt og ukoordineret.

Siden har vi fået et miljøministerium med tilhørende styrelse og en kraftig udbygning af landskabs-, natur-, råstof- og vandområde adminsitrationen i amter og kommuner. Så der i dag er ansat flere hundrede professionelle naturhistorikere indenfor det område, som naturfredningsrådet dækkede.

Det har gjort, at ministeriet i dag i langt mindre grad har brug for at spørge andre til råds. Med al respekt for de kolleger der efterfulgte mig i Naturfredningsrådet, må jeg med skam indrømme, at da jeg senere sad som ansat i styrelsen, skete det mere end een gang, at vi undlod at spørge rådet i en sag, enten fordi svaret var forudsigeligt, eller fordi det netop ikke var, og fordi det i alle tilfælde ville indebære en forsinkelse af sagens gang på en måned eller tre.

Styrelsen havde mao. fået mindre brug for rådet. Men det gælder ikke ministeren. Ved siden af den effektive professionelle rådgivning, som hans faste stab kan levere, er der brug for nogen, der har til opgave at opfange eller selv tænke mere langsigtet, bredt og utraditionelt.

Strukturen

Men det er ikke bare indholdsmæssigt at Naturrådet er ændret i forhold til sine forgængere, også i den måde det er skruet sammen på, er den markant anderledes end sine forgængere.

Dette drejer sig om rådets:

* størrelse og kontinuitet

* sekretariat

* repræsentantskab

* arbejdsområde

Størrelse og kontinuitet

Naturfredningsrådet bestod i sin seneste udgave i senfirserne af 10 medlemmer udpeget efter indstilling fra de naturhistoriske dele af universiteterne og de højere læreranstalter.

Naturbeskyttelsesrådet, som fulgte efter, blev udvidet til 12 medlemmer, så at også landskabsinteresserne blev dækket ind. I begge råd sad medlemmerne for 2 gange 4 år.

Arbejdsopgaven var at rådgive ministeren i naturvidenskabelige aspekter af fredningsarbejdet, samt bistå styrelser, amter og fredningsnævn i den udstrækning de måtte udtrykke ønske derom, og rådet kunne overkomme det.

Som det fremgår af Styrelsens notat af 20. januar, er rådets størrelse nu indskrænket til 3-4 personer, som hver i princippet er udpeget for en 3-årig periode, uden mulighed for genudpegning.

Sekretariat

Til gengæld er der sket en kraftig oprustning mht. rådets servicering og støtte. Hvor de tidligere omtalte råd måtte klare sig med en halv AC'er og en halv HK'er (reelt var det under det halve) samt et budget på under en million, har rådet nu en årlig bevillig på 5 millioner kroner, hvilket giver mulighed for at fastansætte 4-6 personer, honorere vismændene, udgive publikationer og endda have penge til overs til en vis konsulentbistand.

Repræsentantskabet

Endelig har vi fået et repræsentantskab, hvilket er en nyskabelse på dette felt, men det kendes fra andre områder f.eks. Det Økonomiske Råd.

Også vores repræsentantskab er sammensat af folk udpeget i fire verdenshjørner hhv. offentlige myndigheder, erhvervs-organisationer, interesseorganisationer og videnskaben.

Det er blevet til 39. Og lidt afhængig af hvordan man klassificerer de halvstatslige organisationer, kan det siges, at hvor myndigheder, erhverv- og interesseorganisationer hver har en 10-12 pladser i repræsentantskabet, har videnskaben det halve. Bliver vi derimod, som jeg forventer, enige om at hele Naturrådet deltager i repræsentantskabets møder, bliver der dog en smuk balance i tingene.

Jeg foreslår, at vi nu går over til næste dagsordenspunkt. Der vil blive lejlighed til at fremsætte eventuelle spørgsmål eller kommentarer til det allerede sagte under punkt 3 og 4. Så lad os tage en kort præsentationsrunde. Jeg vil selv ubeskedent lægge for.

Spring til toppen af siden