ARTIKLER & FOREDRAG

 

Hvad skal vi gøre for der truede plante- og dyrearter?

Gør vi nok for vores truede arter? Hvad er lykkedes, og hvad skal styrkes? Er fordelingen af indsatsen mellem planter og dyr og de forskellige grupper den rigtige?

Af Peder Agger

port-pa.jpg (2228 bytes)

Oplæg ved Skov- og NAturstyrelsens årsmøde lørdag 21.november 1998, H.C.Ørstedsinstituttet.

opdel.gif (108 bytes)

Indledning

Før jeg siger noget andet, vil jeg lykønske SNS og DMU med, at der nu er udkommet endnu en rødliste. Meget er lykkedes, og der er tale om en yderligere forbedring, i forhold til den i øvrigt udemærkede udgave fra 1990, og mange af de tiltag den lagde op til.

Selv om rødlister er et meget diskutabele (det er faktisk en af deres fordele, at de ægger til meningsfuld debat om naturen og dens forvaltning), så er de dog efterhånden blevet et helt nødvendigt instrument i den værktøjskasse, som naturforvaltningen må have ved hånden. En skruetrækker i en kasse, som også bør rumme både sav, knibtang og hammer.

Forbehold

Før man meningsfyldt kan anvende rødlister til noget, må der dog tages en lang række forbehold, hvilket også i vidt omfang gøres i den nu foreliggende rødliste. Her vil jeg blot begrænse mig til at gentage enkelte af de væsentligste.

Kun den del af biodiversiteten, der udgøres af antallet af arter er taget i betragtning. Af disse er det fortrinsvis macro-organismerne på land og i ferskvand, der er taget med. Microorganismer, marine orgsnismer (bortset fra fugle og pattedyr) indførte, indslæbte, tæmmede og dyrkede arter er ikke vurderet. Kun en tredjedel af de kendte hjemmehørende vildtlevende arter er overhovedet gjort til genstand for vurdering, og det der vurderes er ikke arternes trivsel, men deres chancer for at overleve. Listen er begrænset til det nationale niveau.

Det er med andre ord kun en mindre del af den biologiske mangfoldighed i Danmark, der hermed er gjort regnskab for - toppen af isbjerget om man vil. Men derfor kan der jo godt være tale om en god indikator.

Forholder det sig med rødlisten som med isbjerge, hvor toppen er en god indikator for isbjergets samlede størrelse, kan vi indtil andet er bevist, gå ud fra at et sted mellem en tredjedel og en fjerdedel af den danske biodiversitet er eller burde være på rødlisten.

Skønmaleri

Men dette er efter min bedste overbevisning for lyserødt et billede. Det hænger sammen med rødlistens store skala-afhængighed. Odderen kan nemlig uddø fra Fyn, laksen fra Sjælland og ... fra Jylland, uden at rødlisten påvirkes såfremt de nævnte arter fortsat findes i blot en af de øvrige landsdele.

Udover den rumlige er rødlistearbejdets resultat også meget afhængigt af de tidslige skalaforhold. Der er enorme forskelle i, hvor let og hurtigt de forskellige arters kommen og gåen kan konstateres med rimelig sikkerhed. Der kan endnu herske usikkerhed mht. om Glatsnogen stadig er her, selvom der nu er gået 84 år siden den sidst er observeret med sikkerhed. Dette i modsætning til f.eks. flere af de større fugle, hvor vi kender datoen for, hvornår de begyndte at bygge rede.

Lever vi i en tid, hvor den generelle trend er tilbagegang for biodiversiteten, vil den omtalte forsinkelse der vil gøre sig gældende for dokumentationen af mange arters forsvinden, også medvirke til at status ser lysere ud, end situationen berettiger til. I den forstand er rødlistens status nødvendigvis altid adskillige år bagud.

Når jeg har brugt sparsomme minutter til at fremhæve disse begrænsninger, skyldes det, at det er her vi skal lede efter ideer til, hvordan rødlistearbejdet kan forbedres.

Forslag til forbedringer

1) Få flere arter inddraget i vurderingen:

2) Stimuler udarbejdelsen af amtslige rødlister.

3) Påbegynd overvågning og studier af genetisk variation.

4) Ryk årstallet frem så regnskabet også kan føres med reference til feks: 1850, 1900, og 1950.

5) Læg mere arbejde i Gul-listen, det er, når den alt kommer til alt, den vigtigste.

6) Suppler sidstnævnte med en 'grønliste, der viser hvilke (få trivielle?) arter, der er i dramatisk fremgang.

Langsigtede mål for 2025

Naturrådet har pålagt sig selv at se tingene i et mere langsigtet perspektiv end de fleste andre. Lad mig derfor vove pelsen ved at slutte af med de langsigtede mål for imødegåelse af de værste trusler mod naturen:

1)

2)

3)

4)

Spring til toppen af siden