NYHEDER & PRESSE

 

Naturrådets høringssvar vedrørende 'Forslag til Lov om støtte til udvikling af landdistrikterne'

opdel.gif (108 bytes)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet
Holbergsgade 2
1057 København K

4. oktober 1999/ehp, hsc

Høringssvar vedrørende 'Forslag til Lov om støtte til udvikling af landdistrikterne'.

Idet vi takker for det tilsendte lovforslag skal Naturrådet bemærke følgende:

Først skal det nævnes, at Naturrådet finder det uheldigt, at det danske forslag til landdistriktsprogram ikke er fremsendt samtidig med lovforslaget. Lovforslaget giver ikke i sig selv en udtømmende forståelse for fx målsætningen med lovforslaget samtidig med at målet for landdistriktspolitikken ikke er klar.

Generelle bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget er at bidrage til udvikling af landdistrikterne ved at gennemføre en række støtteforanstaltninger. Det må imidlertid konstateres, at lovforslaget er uambitiøst, at der lægges for lidt vægt på natur- og miljøaspekterne og at der i Danmark mangler en sammenhængende politik for landdistrikterne. Den danske idé og vision om landdistrikternes udvikling fremgår således ikke klart af lovforslaget. Det er imidlertid væsentligt at vurdere om de foreslåede støtteforanstaltninger vil bidrage til at nå den ønskede udvikling i Danmark.

Lovforslagets formål svarer til de i Rådets Forordning 1257/1999 af 17. maj 1999. Blandt forordningens visioner og mål er (artikel 2):

I forhold til disse områder kan det danske lovforslag ikke betegnes som visionært, idet det i overvejende grad bygger på videreførsel og sammenskrivning af allerede eksisterende støttemuligheder. Der er ikke tale om nye ordninger med et visionært udviklingsperspektiv. Efter Naturrådets opfattelse er der behov for en ny prioritering af midler til de forskellige områder. Naturrådet finder det påkrævet, at natur, miljø og økologi gives en højere prioritet – ligesom uddannelse herunder undervisning og rådgivning på naturområdet er vigtigt.

I beskrivelsen af lovforslagets erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser beror vurderingerne på et skøn. Der er ikke for de enkelte foreslåede støtteforanstaltninger en veldefineret begrundelse for hvorledes støttemuligheden vil bidrage til det overordnede mål.

Lovforslaget beskæftiger sig som udgangspunkt primært med landbrug. Landbruget er et vigtigt erhverv i landdistrikterne, men udviklingen af landbrugets potentiale og multifunktionelle rolle i samfundet kræver et samarbejde med en række andre ministerier. Ligesom landmændene langt fra udgør en majoritet i landdistrikterne. Det angives i de generelle bemærkninger til lovforslaget, s. 13, at udarbejdelse af landdistriktsprogrammet blev påbegyndt i foråret 1999 med inddragelse af berørte organisationer og myndigheder. Det er vigtigt, at dette samarbejde tages alvorligt og kommer til udtryk, evt. beskrives særskilt, i landdistriktsprogrammet.

Det angives i lovforslaget at gennemførelse af loven skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser, idet der i forhold til gældende lovgivning på området vil blive tale om en højere grad af koordination mellem foranstaltningerne med et for miljø og dyrevelfærd positivt forhold. Det er ikke muligt – via læsning af lovforslaget – at konstatere hvorledes denne koordination skal foregå. Det er derfor nødvendigt, at der foretages en beskrivelse heraf. Der er ikke i lovforslaget foretaget en vurdering af de enkelte støtteforanstaltningers indbyrdes konflikt.

Bemærkninger til de enkelte områder

§1. Formålet.

Det foreslås, at der tilføjes en 'bæredygtig' udvikling af landdistrikterne, som angivet i forordningen 1257/99.

§2. Stk. 1 nr. 1. Støtte til investeringer i jordbrugsbedrifter.

I det danske forslag er investeringsstøtten indsnævret til at vedrøre investeringer, som kan medføre forbedret dyrevelfærd. Det nævnes dog i bemærkningerne til lovforslaget, at ’det vil blive overvejet, hvorledes ordningen kan målrettes mod investeringer, der forbedrer miljøet, herunder arbejdsmiljøet’ (s. 18). Det er oplagt at forfølge den idé, at investeringerne ikke alene skal målrettes mod dyrevelværdsinitiativer, men også inddrage områder som kan have et mål, som forbedrer forholdet til natur og miljø.

Der bør ved tilsagn om investeringsstøtte sikres, at der ikke er konflikter i forhold til natur- og miljømål. Fx at der gives tilskud til en forbedring af en svinestald, der ligger i et grundvands-beskyttet område.

§2. Stk. 1, nr. 2. Efteruddannelse.

Der lægges op til at støtten til efteruddannelse skal give landbrugerne forudsætning for at foretage en kvalitativ omlægning af produktionen, at anvende produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om landskabsbevarelse og –forbedring, miljøbeskyttelse, samt hygiejne- og dyrevelfærdsstandarderne, og give landbrugerne de tilstrækkelige kvalifikationer til at drive en økonomisk levedygtig bedrift.

Naturrådet anbefaler, at uddannelsestilbudene i højere grad end i dag skal fokusere på natur eller miljø. Endvidere mener Naturrådet, at de landmænd der indgår aftale om miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger skal gennemføre et orienterings-/kursusforløb, som giver den fornødne indsigt i baggrund og formål med den pågældende aftale som landmanden har indgået. Det kan nævnes at man i Irland har et krav om deltagelse i kurser.

§2. Stk. 1, nr. 3. Kompensation for produktionsulemper for jordbrug i særligt udpegede områder.

Efter lovforslaget kan der gives kompensation for produktionsmæssige ulemper for jordbrug i særligt udpegede områder. Af lovforslaget fremgår, at dette støtteområde vil dreje sig om de ugunstigt stillede områder (30 småøer uden broforbindelse). Forordningsforslaget lægger op til at der kan gives tilskud til ugunstigt stillede områder og områder med særlige miljøkrav.

Naturrådet finder det relevant at anvende sidstnævnte ordning til at fremme driftsformer, der sikrer natur og miljø i de områder, hvor der er særlig behov, fx i de drikkevandsfølsomme områder.

§2. Stk. 1, nr. 4. Miljøvenlig jordbrugsproduktion, herunder økologisk jordbrug.

Det angives, at de miljøvenlige jordbrugsordninger primært skal bruges til at opfylde målene i Vandmiljøplan II. Evaluering af de miljøvenlige jordbrugsordninger viser, at ordningernes betydning for reduktion af nitratudvaskning er meget begrænset – men at ordningerne har haft en naturmæssig betydning. Det er derfor nødvendigt at overveje om ordningerne ikke i højere grad bør målrettes til naturmæssige formål, herunder landskabspleje. Således tænkes MVJ-ordningerne fortsat anvendt til beskyttelse af drikkevandsområderne. Der er imidlertid kun indgået få aftaler, og ikke udsigt til at det skal blive mere.

Naturrådet finder det vigtigt, at de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udarbejdes i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet og amterne, således at lokale hensyn kan tilgodeses. Naturrådet mener, at aftalerne skal have et så langt tidsforløb som muligt, hvilket bl.a. sikres gennem et helt konkret tilbud til landmændene når gældende aftaler skal forlænges – og ved at sikre lange aftaleperioder i selve de enkelte foranstaltninger. Desuden skal der være sammenhæng i de områder, der indgår i ordningerne.

Som nævnt under §2 stk. 1 nr. 2 mener Naturrådet, at de landmænd som indgår aftale om miljøvenlig jordbrugsdrift skal gennemgå et kursusforløb, der giver en god baggrund og forståelse for den pågældende ordning.

§2. Stk. 1, nr. 6. Fremme af tilpasning og udvikling af landdistrikterne.

Naturrådet har bemærket, at tilskud og projekter skal udarbejdes i et samarbejde med amtskommuner, kommuner og private regionale organisationer. Naturrådet finder det vigtigt, at kriterierne for udvælgelsen af projekter skal omfatte miljø og hensyn og forbedringer, og bygge på lokal produktion, lokal forarbejdning og lokal afsætning.

§4. Støtteordning for yngre jordbrugeres etablering.

Naturrådet finder det vigtigt, at støtte til yngre landmænds etablering sker uden at være i konflikt med natur- og miljøhensyn på den ejendom den yngre landmand ønsker at købe.

Sammenfattende mener Naturrådet, at der ved udarbejdelsen af landdistriktsprogrammet er behov for at Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Indenrigsministeriet og amterne sammen udarbejder nationale og regionale mål for udviklingen af landdistrikterne. Målene skal udnytte bredden i EU’s landdistriktsforordning og skal ud over natur og miljø bl.a. omfatte friluftsliv, turisme, bosætning, beskæftigelse og uddannelse.

Med venlig hilsen

Peder Agger

Formand for Naturrådet

Kopi: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Fødevareudvalget.

 

Spring til toppen af siden