NYHEDER & PRESSE

 

Naturrådets høringssvar vedrørende 'Udkast til plan om støtte til udvikling af landdistrikter for perioden 2000-2006'

opdel.gif (108 bytes)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet
Holbergsgade 2
1057 København K

25-10-1999
PA/hsc/ehp

Høringssvar vedrørende ’Udkast til plan om støtte til udvikling af landdistrikter for perioden 2000-2006’.

Idet vi takker for det tilsendte programforslag skal Naturrådet, udover at henvise til vort brev af 4. oktober 1999 med vort høringssvar til udkast til landdistriktsstøtteloven, bemærke følgende:

Generelle bemærkninger

Programmets formål i forhold til landdistrikternes udvikling

Programmet synes ikke at give et tilstrækkeligt klart billede af den danske idé og vision om landdistrikternes udvikling, og hvorledes programmet skal bidrage til at opfylde dette mål.

Der fremsættes således en række overordnede mål (s. 82): Forbedring af levevilkårene i landdistrikterne, udvikling af nye og bedre produkter, og at integrere miljø og jordbrug. Men der mangler på flere punkter både kvalitative og ikke mindst kvantitative målsætninger for landdistrikterne. Fx indgår i de prioriterede opgaver (s. 137), at landdistriktsprogrammet skal bidrage til at:

- Forbedre og omstille produktionen i landdistrikterne.
- Fremme diversificering af aktiviteterne i landdistrikterne.
- Bevare og forbedre miljø, natur og kultur i landdistrikterne.

Men det fremgår ikke hvilke prioriteringer der skal ligge til grund for forbedringerne, eller i hvilken retning diversificeringen skal gå.

Naturrådet mener, at der er behov for at præcisere målene og prioriteringerne i forhold til natur og miljø, friluftsliv, turisme, bosætning, beskæftigelse og uddannelse.

Der er også behov for at definere målsætninger omkring landbrugsproduktionen, herunder den økologiske produktion, landbrugets strukturudvikling, lokal produktion, forarbejdning og afsætning. Samt behov for en analyse af landbrugets strukturudvikling eller andre erhvervsaktiviteters konsekvenser for natur og miljø, idet landdistrikternes miljøproblemer bl.a. er forårsaget af landbrugets strukturudvikling.

Processen med at udarbejde programmet

Programmet bærer i overvejende grad præg af at videreføre eksisterende støtteordninger i en samlet pakke, uden at der er foretaget en nøjere prioritering af de enkelte støtteordninger i forhold til målene. Det ville have været relevant med en redegørelse for hvilke undersøgelser og visioner, der er udarbejdet mht. til landdistrikternes rolle i det danske samfund. Og en stillingtagen til i hvilken retning dette program skulle gå.

Endvidere kunne en beskrivelse af idéer og visioner til landdistrikternes udvikling have været mere uddybet såfremt processen med udarbejdelsen af programmet var foregået i en mere åben proces med inddragelse af flere relevante parter. Der kan fx henvises til Århus-konventionen som bl.a. omhandler offentlig deltagelse i beslutningsprocesser.

Naturrådet foreslår derfor, at der i den efterfølgende proces og implementering sikres en bedre inddragelse af relevante parter, og at der arbejdes på at opstille nationale og regionale mål for udviklingen af landdistrikterne.

Erhvervsaktiviteter i landdistrikterne

Baggrundsbeskrivelsen i programforslaget giver primært et overblik over udvikling og problemstillinger i forhold til landbrugsproduktionen, mens øvrige aktiviteter, der trods alt omfatter den største del af de på landet boendes økonomi, ikke beskrives i nærmere grad.

Det angives, at der er en række erhvervsvirksomheder, der allerede har etableret sig eller fremover ønsker at etablere sig på landet i eksisterende landbrugsbygninger fremfor i byernes erhvervsområder. Mulighederne og problemstillingerne i dette er ikke analyseret tilstrækkeligt. Ligesom kulturmiljøet heller ikke er inddraget. Det er et område som bør fremmes.

Baggrundsbeskrivelsen kunne være uddybet med eksempler på - eller en oversigt over -forarbejdningsvirksomheder tilknyttet landbrugsproduktionen, og disse virksomheders beskæftigelsesmæssige betydning m.v. (evt. i tilknytning til tabel 12, s. 63).

Naturrådet havde således gerne set de ikke direkte landbrugsmæssige aspekter bedre belyst.

Samlet oversigt over støtteordninger til natur/miljøområdet

I programudkastet gives en fremstilling af støtteordninger til miljøvenligt landbrug og skovbrugsforanstaltninger, mens fx støtteordningerne til naturforvaltningsområdet, hvor der gives midler til naturgenopretning, vildtplantning og statslig skovrejsning og friluftsliv, ikke er medtaget.

Naturrådet mener, at der er behov for at disse støtteordninger forvaltes i sammenhæng. Udarbejdelse af et landdistriktsprogram er netop et sted hvor denne sammenhæng kan skabes. Derfor bør programmet udvides til også at omfatte alle ordninger, der vedrører til naturforvaltning under Miljø- og Energiministeriet.

De økologiske netværk/biologiske forbindelser

I forbindelse med Statslig udmelding til regionplanlægning 2001 skal der udlægges et grønt net af arealer gennem planlægning, naturforvaltning og -beskyttelse. Etableringen af dette netværk forventes at få en stor positiv indflydelse på den biologiske mangfoldighed, idet der skabes sammenhæng i naturområderne. Landbruget vil her få en aktiv rolle. Derfor foreslås, at dette tilføjes fx i tabel 17 s. 81.

Adgang til landbrugsområder

Naturrådet mener ikke, at landbrugsområderne er tilstrækkeligt tilgængelige for den øvrige befolkning. Projektet ’Spor i Landskabet’ er netop motiveret i dette forhold. Det er et godt initiativ, men det giver kun begrænset adgang, da målet her er 100 spor fordelt over hele landet. Det mener Naturrådet er alt for beskedent.

Naturrådet mener, at adgangsforholdene generelt bør forbedres som et led i distriktsudviklingen bl.a. med et sammenhængende net af stier/markveje/skel. Mulighederne for at anvende forskellige former for støtte til offentlig adgang bør undersøges.

Ét nationalt program?

Det er valgt at udarbejde én sammenhængende plan for udviklingen af landdistrikterne i Danmark, selvom det angives at der er regionale forskelle i de danske landdistrikter. De regionale forskelle giver sig bl.a. udtryk i regionalisering af produktionerne (husdyrene er i Vestdanmark), og i forskel på jordpriser.

Da et af målene med programmet er at øge diversificeringen foreslår Naturrådet, at der indføres regionale støtteordninger som fremmer fx interessen og mulighederne for at variere produktionen i de enkelte regioner i forhold til hele landet, således at der f.eks. kan gøres mere for at fremme ekstensiv græsning i et amt, hvor der er problemer, fremfor i et andet, hvor der ikke er problemer i så henseende.

Mål og midler i forbindelse med de enkelte ordninger

Investeringer i landbrugsbedrifter (s. 160)

Der gives i første omgang støtte til investeringer der vedrører dyrevelfærd (s. 160). Naturrådet finder det naturligvis relevant at dyrevelfærden tilgodeses, men har svært ved at se relevansen i at der bruges offentlige midler til at omstille en intensiv svineproduktion, som har en negativ effekt på natur (ammoniaktab, stort input-output landbrugssystem). Det er derfor nødvendigt at investeringerne rettes mod udvikling af bæredygtige produktionsformer, der i højere grad tilgodeser natur og miljø

Som nævnt i vort brev af 4/10/99 bør der ved tilsagn om investeringsstøtte sikres, at der ikke er konflikter i forhold til natur- og miljømål. Derfor ville det være oplagt at koble tilbud om investeringsstøtte med krav om udarbejdelse af en miljø- og naturplan for ejendommen, som nu kun er et frivilligt tilbud som en såkaldt landbrug/miljøaftale.

Etablering af unge landbrugere (s. 164)

Som nævnt i vort brev af 4. oktober 1999 bør der ved støtte til yngre landmænds etablering sikres at det sker uden at være i konflikt med natur- og miljøhensyn. Også her vil det være oplagt at koble krav om udarbejdelse af en miljø- og naturplan for ejendommen.

Uddannelse (s. 166)

Naturrådet finder det vigtigt, at kurser i økologi, naturpleje og miljø- og naturvenligt jordbrug prioriteres bl.a. ved at videreføre et højere tilskud til disse kurser (s. 96), og ved at udbyde tilstrækkelige og tiltrækkende kurser inden for området. Det foreslås, at de landmænd som indgår i de miljøvenlige jordbrugsaftaler skal gennemgå et kursusforløb der relaterer sig til baggrund og mål for indgåelse af aftaler under MVJ-ordningen.

Miljøvenligt landbrug (s. 171)

De miljøvenlige jordbrugsordninger opdeles i geografisk målrettede foranstaltninger og horisontale foranstaltninger. Fra år 2001 vil tilskuddene blive fastsat som bedriftsbaserede tilskud, endvidere udvides ordningerne med landbrugs/miljøaftaler, kvælstofkontrakter, sprøjte- og gødningsfrie randzoner. Det angives, at de miljøvenlige jordbrugsordninger primært skal bruges til at opfylde målene i Vandmiljøplan II.

Naturrådet mener generelt, at det kan blive et problem at nå de angivne mål under de forskellige ordninger, og der bør tages et særligt initiativ for at sikre målene.

Halvnatur-arealerne (arealer der kun afgræsses)

Naturmæssigt har arealer som overdrev og enge en særlig status, idet der er en høj biodiversitet i disse områder. Derfor er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at bevare disse arealer.

Naturrådet finder det derfor beklageligt at støtte til ordninger, der reducerer kvælstofudvaskningen prioriteres højest (s. 171), og at de ordninger der har natur- og landskabsmæssige hensyn får en lavere prioritet. Det er uklart om plejeaftaler for græsarealer videreføres og konsekvenserne heraf. Vil det fx betyde, at der ikke kan søges støtte til eksempelvis §3 arealer, der ikke må gødskes?

Naturrådet mener at støtte til etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner skal udvides til udover at omfatte målsatte vandløb og søer større end 100 m2 også at omfatte randzoner langs øvrige §3 arealer.

Landbrug/miljøaftalerne

I programmet foreslås et nyt område, som der kan gives støtte til, nemlig til udarbejdelse af landbrug/miljøaftalerne, som indebærer at der skal være regnskaber for miljø- og ressourcestyring.

Naturrådet mener, at sådanne planer vil være nyttige. Planerne bør udover at omfatte miljø- og ressourcestyring også indeholde en konkret beskrivelse af ejendommens natur- og kulturelementer af landskabsmæssige betydning (naturkvalitetsplan) samt behovet for pleje heraf (plejeplan).

Naturrådet mener, at udarbejdelse af sådanne planer generelt bør sættes som betingelse for at indgå i de miljøvenlige jordbrugsordninger.

Graduering af tilskudssatser

Det angives i programmet (s. 170), at det ikke er hensigten at graduere tilskudssatsernes størrelse. Naturrådet mener, at der kan være omstændigheder, der berettiger behovet for at graduere støtten og at indføre en bonus ordning for at fremme særlige projekter. Det kan f.eks. være i forbindelse med etablering af projekter hvor flere lodsejere skal deltage for at skabe helhedsorienterede løsninger. Der bør således gives en ekstra bonus til projekter som ved at omfatte et større areal og flere lodsejere kan give en synergi-effekt, sådan som det allerede kendes med bonusordningen til lodsejere der samlet indgår en aftale om ændret afvanding. Det kunne f.eks. udvides til bonusordninger til sprøjtefrie bræmmer i et større område eller til afgræsning eller skovrejsning i større samlede områder.

Skovbrug

I programmet foreslås det at tilskudsordningen til privat skovrejsning videreføres stort set uændret i forhold til tidligere.

Naturrådet mener, at der generelt bør stilles større krav og muligheder til de private skovrejsningsprojekter samt at skovrejsningsprojekterne udarbejdes med offentlig deltagelse. Der bør gives mulighed for at en del af skovrejsningen kan ske ved at overlade et område til fri succession. Der bør stilles krav vedrørende etablering af stier og andre rekreative faciliteter, som en integreret del af skovrejsningsprojekterne. Desuden bør man stille større krav til at skovene skal være med til at forbedre de økologiske netværk, ved at supplere med andre tiltag som f.eks. læplantning. Derudover bør projekter hvor flere lodsejere går sammen om et større skovrejsningsprojekt prioriteres. Evt. bør tilskudssatserne gradueres yderligere.

Overvågning og evaluering

Det angives s. 213 at overvågning og evaluering af de opnåede resultater sker i forhold til den fastlagte strategi, herunder i forhold til de operationelle mål i afsnit 6.2. Der forventes en evaluering af MVJ-ordningerne (afsluttes september 1999), og der er planlagt en evaluering af hele skovbrugssektoren, hvor første fase forventes igangsat ultimo 1999. Endvidere henvises til midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II i år 2000.

Endelig påtænkes etableret et bredt sammensat overvågningsudvalg, der løbende skal overvåge gennemførelsen af landdistriktsprogrammet.

Naturrådet finder det vigtigt, at der foretages en grundig overvågning og evaluering af programmet. Der er derfor vigtigt at kriterier og prioriteringer for støtte er klar. Dette fremgår ikke af afsnit 6.2. Samtidig er det, som nævnt indledningsvis, nødvendigt at have defineret målene.

  

Venlig hilsen 

Peder Agger
formand for Naturrådet

Spring til toppen af siden