NYHEDER & PRESSE


Høringssvar vedrørende Tøndermarsken.

opdel.gif (108 bytes)

Skov- og Naturstyrelsen
Hav- og Råstofkontoret
Haraldsgade 53
2100 København Ø                                                                      9/12-1999/pah

 

Vedrørende 2. udkast til redegørelse om Tøndermarsken

Naturrådet har modtaget styrelsens udkast og har behandlet det på et rådsmøde. Rådets mere generelle holdninger til udkastet er anført nedenfor. Rådet har ikke set det som sin opgave at kommentere detaljerne i udredningen og de fremsatte forslag, men udelukkende at forholde sig til de mere principielle forhold som årsagerne til, at områdets naturværdier er blevet så afgørende forringet som tilfældet er i de forløbne ca. 10 år, og hvilke konklusioner man må drage heraf og hvilke tiltag der er nødvendige

Tøndermarsken er potentielt et af Danmarks vigtigste naturområder. Det er samtidig et kulturhistorisk værdifuldt område. Baggrunden for områdets store naturværdier er den landbrugsmæssige udnyttelse, som har været betinget af et kompliceret bevandingssystem til en nøje styring af vandstanden i området.

Den måde man traditionelt har drevet området på med regulering af vandstand af hensyn til bl.a. græsning har været forudsætningen for tilstedeværelsen af de store fuglemængder og andre naturværdier.

Imidlertid medførte ændringerne i landbruget op igennem 1960erne og 1970erne et langsomt sammenbrud i den traditionelle drift af området på grund af de generelle strukturændringer i landbruget med bl.a store direkte eller indirekte tilskud og ændringer i landbrugets driftsformer. For Tøndermarskens vedkommende blev det attraktivt at omlægge arealerne til kornavl i stedet for at benytte dem til græsning. Denne udvikling blev standset ved Tøndermarsk-lovens ikrafttræden i 1988.

Tøndermarskens ejendomsforhold vanskeliggør en samlet forvaltning

Tøndermarskens ejendomsforhold er komplicerede. Kun en mindre del af ejerne bor i området. Mange ejere har bopæl langt fra området og forpagter jorden ud. I de senere år er en del af området overtaget af staten, men knap halvdelen af området ejes stadig af fjerntboende. Det er klart at den komplicerede ejendomsstruktur vanskeliggør en samlet forvaltning af området. En samlet forvaltning af området besværliggøres desuden af komplicerede gamle regler om valg af kogsinspektører (9 i alt) og digegreve, der har ansvaret for drift af afvanding- og bevandingsanlæg.

Resultatet af de komplicerede ejendomsforhold, de indviklede forhold omkring drift af bevandingssysterne og manglen på biologisk ekspertise i disse organer, samt det forhold, at vandstandsforholdene nødvendigvis må kunne styres hurtigt og smidigt i relation til lokale vejrforhold, er, at driften af det samlede område ikke er blevet tilrettelagt på en for naturforholdene – herunder fuglene – hensigtsmæssig måde. Medvirkende hertil har også været at den tidligere balance mellem områdets bæreevne og græsningstrykket og det økonomiske udbytte øjensynlig er blevet rykket i retning af et øget græsningstryk uden hensyntagen til områdets naturlige bæreevne. Dette har ført til en kraftige gødskning samt suppleringsfodring af kreaturer og især får.

De store englokaliteter er generelt blevet fuglefattige

Tøndermarsken er et eksempel på et område, hvor en særlig landbrugsmæssig driftsform har betinget udviklingen af et engsystem med særligt store naturinteresser, bl.a. store forekomster af vadefugle.

Tøndermarsken er dog ikke det eneste sted, hvor store forekomster af engfugle er – eller har været – betinget af en særlig driftsform. Andre områder er f.eks. Vejlerne, Agger og Harboøre Tanger, Nissum Fjord, Tipperne, Værnengene, Saltholm og Nyord.

På flere af disse områder er der opstået de samme problemer som i Tøndermarsken. Fuglene er gået voldsomt tilbage, fordi der er sket enten en intensivering eller en ekstensivering af områdernes landbrugsmæssige udnyttelse.

Områder med samlede ejendomsforhold og forvaltning klarer sig bedst

De områder, der har klaret sig bedst, er de områder, hvor der er en samlet forvaltning af hele området, og hvor det har været muligt at foretage en landbrugsmæssig udnyttelse – d.v.s. kreaturgræsning – tilrettelagt udfra naturhensynene og uden, at det nødvendigvis har skullet give økonomisk overskud. Det statsejede område Tipperne, det fondsejede område Vejlerne og det kollektivt ejede Saltholm er blandt disse områder, og lokalt kan man pege på et område som Rickelsbüller Koog umiddelbart på den tyske side af grænsen. De arealer, der har klaret sig dårligst, er arealer, der er opdelt i mindre parceller med et stort antal forskellige ejere – ofte med bopæl langt fra området.

Redegørelsen lægger kun op til småjusteringer i Tøndermarsken

Udfra disse erfaringer er det ikke mærkeligt, at naturforholdene i Tøndermarsken ikke er optimale. De tiltag, der peges på i Tøndermarksredegørelse 1999, er ikke væsensforskellige fra tiltagene i løbet af fredningsperiodens første 10 år. Der er ikke forslag om en mere grundlæggende ændring af områdets ejendomsforhold, som kunne muliggøre en mere rationel og samlet drift af området. Der peges fortsat på frivillige aftaler, erstatninger og mindre justeringer af gødskning, tilskudsfodring og vandstand.

Naturrådet ser tre muligheder i Tøndermarsken

Der er hovedsagelig tre muligheder i Tøndermarsken

  1. En fortsættelse af den nuværende praksis med mindre justeringer af græsningstryk, vandstand, tilskudsfodring, vedligeholdelse af bevandingsanlæg og ændringer i myndighedsstruktur for vandløbene. Der udbetales erstatninger og tilskud til drift. Ejendomsforhold ændres ikke væsentligt og en samlet administration af området med hovedvægt lagt på naturværdier tilstræbes ikke. Der gøres ikke for alvor op med modsætningen mellem økonomiske interesser og naturinteresser.
  2. Områdets ejendomsforhold ændres ikke. Der opstilles overordnede begrænsninger i arealanvendelsen og målsætninger for naturværdierne, eksempelvis antal af ynglefugle og rastfugle. Der ydes tilskud til ejere/forpagtere af området i forhold til målopfyldelsen. Jo flere fugle, jo større tilskud. Denne model er endnu ikke afprøvet i Danmark og rummer en række praktiske vanskeligheder f.eks. i relation til naturlige klimatiske svingninger og den indvirkning de har på fuglenes bestandsstørrelse i enkeltår.
  3. Området overtages af staten. Der oprettes en særlig samlet forvaltning for området med inddragelse af lokal ekspertise på det landbrugsmæssige og bevandingsmæssige område, men med en overordnet styring ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn. En naturreservatmodel hvor lokale landbrugsinteresser gives mulighed for at udnytte området.
En naturreservatmodel med et samlet ejerskab og forvaltning er Naturrådets bud på en langsigtet sikring af naturværdierne i Tøndermarsken.

Efter Naturrådets opfattelse er det den tredje mulighed som vil kunne sikre områdets naturværdier bedst. Tøndermarsken er et område af international betydning, såvel for ynglefuglene som for træk- og vintergæster. Desuden rummer området internationale værdier for en række andre organismegrupper. Tøndermarsken skal desuden ses i relation til Vadehavet. For at sikre området er det nødvendigt, at græsningstryk, gødskning og vandstand bliver styret nøje. Det er samtidig nødvendigt at denne styring kan ske i hele området, at styringen kan finde sted hurtigt og fleksibelt i relation til f.eks. vejrforholdene. Det er samtidig nødvendigt for områdets funktion som rasteplads for vandfugle, at der ikke finder jagt sted i området og at græsningen reguleres med hensyn til tidspunkt og antal dyr. Der må desuden ske en nøje regulering af færdslen i området. Efter Naturrådets opfattelse forudsætter dette en samlet forvaltning af området udfra naturbeskyttelsesmæssige kriterier og målsætninger. Den landbrugsmæssige udnyttelse af området må underordnes disse overordnede hensyn. Områdets funktion som naturområde vil kun kunne optimeres, hvis man accepterer, at den landbrugsmæsige drift af området ikke skal hvile i sig selv. Det er derfor nødvendigt at området tilføres de nødvendige midler til en naturmæssigt forsvarlig drift. Dette sikres formentlig bedst ved en statslig overtagelse af området kombineret med forpagtningsaftaler med lokale landmænd.

De hidtidige udgifter i forbindelse med Tøndermarksloven på ca. 60 mio kr har ikke formået at sikre naturværdierne i området tilstrækkeligt. Det må sikres ved fremtidige investeringer.

Det er Naturrådets opfattelse er det foreliggende udkast til redegørelse ikke drager konsekvensen af de sidste 10 års erfaringer. Udkastet forslag til nye tiltag er efter rådets opfattelse utilstrækkelige og rådet skal derfor opfordre til at man i den endelige redegørelse arbejder med en model, der sikrer en samlet forvaltning af hele området.


  
                                                      Med venlig hilsen

                                                                            Peder Agger, Formand for Naturrådet

 

Spring til toppen af siden