NYHEDER & PRESSE

 

opdel.gif (108 bytes)

Miljø- og Energiministeriet

Departementet

Højbro Plads 4

1200 København K

Dato: 19-01-2000
Journ.nr.:
Ref.: PA/jha/ehp
Tel. dir.: 3395
e-mail dir.: @naturraadet.dk

opdel.gif (108 bytes)

Høringssvar vedrørende ’udkast til Pesticidhandlingsplan II’.

Hermed fremsendes Naturrådets bemærkninger til ’udkast til pesticidhandlingsplan II’.

Generelle bemærkninger

Naturrådet støtter miljø- og energiministerens initiativ med hensyn til udarbejdelse af en ny pesticidhandlingsplan for at nedsætte forbruget af pesticider i Danmark.

Naturrådet er af den opfattelse, at brugen af pesticider på længere sigt skal udfases i Danmark, da pesticider har en betydelig negativ effekt på flora og fauna både på dyrkningsarealer og udenfor dyrkningsarealer. Endvidere er det uacceptabelt at pesticider og pesticidrester forekommer i grundvand og nedbør. Naturrådet er endvidere af den opfattelse af Bichel-udvalgets arbejde viste, at det er muligt og realistisk at producere uden anvendelse af pesticider, hvorfor dette må være målet.

Naturrådet er endvidere af den opfattelse af pesticidhandlingsplanen må omfatte al anvendelse af pesticider, dvs. gartneri, skovbrug m.v. bør også være omfattet af planen.

Det overordnede mål

Regeringens overordnede mål med pesticidhandlingsplanen er at nedsætte belastningen af miljøet og sundheden samt at fjerne overforbruget af pesticider. Endvidere har regeringen besluttet, at dette skal ske ud fra den trestrengede strategi, som Bichel-udvalget har anbefalet: Generel nedsættelse af pesticidforbruget, nedsættelse af eksponeringen af biotoper, samt en øget økologisk omlægning.

Det er Naturrådets opfattelse, at regeringens langsigtede mål med pesticidhandlingsplanen ikke er vidtgående nok. Regeringen anerkender, at det er et problem for naturen og sundheden at anvende pesticider, men det langsigtede mål med pesticidhandlingsplanen er ikke at fjerne brugen af pesticider men alene at reducere anvendelsen med fokus på bl.a. overforbrug. Det er Naturrådets opfattelse, at det langsigtede mål må være at anvendelse af pesticider ikke er en normal del af landbrugspraksis, men at pesticider kun anvendes i nødstilfælde "efter recept", hvor der er risiko for alvorlig misvækst. Dette kan bl.a. begrundes udfra forsigtighedsprincippet.

Nedsættelse af behandlingshyppighed på behandlede arealer

Målet i handlingsplanen er, at behandlingshyppigheden skal blive så lille som mulig. Det første mål er en behandlingshyppighed på under 2,0 inden udgangen af år 2002. Det mere langsigtede mål er 1,4 – 1,7 inden for 5-10 år. I Pesticidhandlingsplan I var reduktionsmålet 50% i forhold til den gennemsnitlige behandlingshyppighed i 1981-85 som var på 2,67 (dvs. målet var 1,34 som skulle være nået i 1997). I 1998 var behandlingshyppigheden 2,4 (beregnet efter ny metode og 2,27 efter gammel metode).

Naturrådet mener, at de opstillede reduktionsmål ikke er tilstrækkelige. Målet må som første trin være at opfylde målet fra den første handlingsplan snarest og senest i år 2002. Det langsigtede mål angående behandlingshyppighed må være nul.

Som væsentlige virkemidler peges på forøgelse af viden – både hos landmænd og konsulenter. Det konstateres i baggrundsrappporten, at der er en mængde viden, fx også hos det økologiske landbrug, som kan anvendes, men at der er en række barrierer for at bruge den eksisterende viden i praksis.

At udbygge og formidle eksisterende viden om dyrkningspraksis, der lever op til ’godt landmandsskab’ har været på dagsordenen i hvert fald i de seneste 10 år. Naturrådet finder det bekymrende, at der til trods for mange års arbejde og forskning i forebyggende dyrkningsmetoder stadig er en række barrierer for anvendelsen af disse metoder. Det er derfor nødvendigt at forstærke denne del af handlingsplanen, og inddrage de foreslåede virkemidler subsidiært satse relativt mere på andre midler.

Hvis målene f.s.v. angår behandlingshyppighed ikke er nået ved evalueringen i 2002 foreslås i handlingsplanen, at virkemidlerne kan suppleres med forhøjelse af pesticidafgiften og/eller indførelse af et kvotesystem.

Naturrådet er af den opfattelse at anvendelse af afgifter som virkemiddel er hensigtsmæssig. Det vil derfor være relevant at anvende dette virkemiddel under alle omstændigheder.

Anvendelse af kvoter, faste og/eller omsættelige, er - så vidt det kan bedømmes på det foreliggende grundlag - uforenelig med godt landmandsskab. En kvote vil (sandsynligvis) være en mere eller mindre statisk størrelse – og anvendelse af pesticider bør netop ikke være en statisk størrelse, men bl.a. afhængig af de aktuelle, bl.a. klimatisk bestemte, behov. Forslaget om at kunne omsætte kvoter mellem landmænd er heller ikke forenelig med princippet om godt landmandsskab – og med pesticidhandlingsplanens egne mål om en generel nedsættelse af pesticidforbruget på alle landbrugsarealer. Naturrådet er derfor af den opfattelse, at dette forslag ikke bør fremmes.

I baggrundsrapporten nævnes muligheden af at anvende cross-compliance i forbindelse med pesticidanvendelsen. Det konkluderes, at dette vil være uhensigtsmæssigt pga. øget administration, manglende fleksibilitet og selvregulering, samt at det er risikofyldt at basere den nationale miljøregulering på EU’s landbrugspolitiske ordninger, såfremt de udfases en gang i fremtiden.

Danmark har lagt stor vægt på vigtigheden af cross-compliance i forhold til EU’s landbrugspolitik, og derfor er det uforståeligt for Naturrådet, at dette virkemiddel ikke optræder i det fremlagte udkast.

Beskyttelse af visse områder

Arealer langs målsatte vandløb og søer over 100m2

Handlingsplanen lægger op til beskyttelse af målsatte vandløb og søer over 100m2. Dette skal ske gennem etablering af randzoner på agerjord i omdrift. Målet er, at der ved udgangen af år 2000 skal være udlagt randzoner på i alt 20.000 ha af de skønnede 50.000 ha. Som virkemidler foreslås braklægning, MVJ-ordninger, samt at der etableres en rammeaftale med landbruget om, at der udlægges randzoner uden kompensation, særligt hvor disse udgør meget små arealer.

Naturrådet er af den opfattelse, at skal de sprøjtefrie randzoner have en positiv effekt på flora og fauna er det vigtigt, at de er permanente og at der så vidt muligt er tale om sammenhængende arealer. Anvendelse af braklægning og MVJ-ordningerne vil ikke kunne opfylde dette. Det er Naturrådets opfattelse, at kun en obligatorisk udlægning vil kunne opfylde disse behov med eller uden kompensation via braklægning og MVJ-ordninger.

Naturrådet savner en begrundelse for, hvorfor udkastet kun foreslår 20.000 ha ud af de 50.000 ha randzoner inddraget, samt en analyse af efter hvilke kriterier udvælgelsen i givet fald skal ske. Til brug for den årlige status er det nødvendigt på forhånd at have fastsat principper for opgørelse af randzonearealet, herunder hvorledes registrering og overvågning skal foregå.

§3-områder

Naturrådet mener endvidere at ’beskyttelse af visse områder’ også skal omfatte områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, dvs. at der i pesticidhandlingsplanen skal opsættes mål for etablering af sprøjtefri randzoner hertil.

Særligt pesticidfølsomme områder

Regeringen har som mål at beskytte særligt pesticidfølsomme områder. Der er endnu ikke etableret et fagligt grundlag for at identificere disse områder, men det angives, at det faglige grundlag for en udpegning af disse områder formentlig kan udvikles for sandjorde ved udgangen af år 2002, mens det vil tage længere tid for lerjorde.

Naturrådet er af den opfattelse, at det er nødvendigt i den mellemliggende periode at finde en løsning for de områder, der er udpeget som områder med særlige grundvandsinteresser.

Udvidelse af det økologiske areal

Regeringens strategi for udvikling af det økologisk dyrkede areal i Danmark er fastlagt i Vandmiljøplan II og gennem iværksættelse af Aktionsplan II. Målsætningen er en forøgelse af det dyrkede areal med 170.000 ha således, at det samlede dyrkede areal kommer op på 230.000 ha i år 2003.

Naturrådet er af den opfattelse, at målsætningen for udvidelsen af det økologiske areal løbende skal opjusteres indtil pesticidanvendelsen i Danmark er ophørt.

Revision af godkendelsesordningen

Pesticidhandlingsplanen lægger op til en revision af godkendelsesordningen, som omfatter at dispensationsmuligheden for forbudte grundvandstruende midler fjernes, at afviklingsfristen for forbudte grundvandstruende midler afkortes og at der indbygges regler om integreret bekæmpelse.

Naturrådet finder de foreslåede stramninger relevante, og anbefaler at alle pesticider fundet i grundvand umiddelbart forbydes.

Evaluering af pesticidhandlingsplanen

Pesticidhandlingsplanen skal evalueres ved udgangen af år 2002 endvidere vil regeringen årligt give en status for udviklingen til Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg for en række udvalgte områder.

Naturrådet kan støtte, at der sker en hyppig, dvs. årlig, status og vurdering af pesticidhandlingsplanen, samt at der er en høj grad af åbenhed i forbindelse hermed.

Andre emner

Naturrådet finder, at bilag 1 vedrørende udgifter for pesticidhandlingsplan II er mangelfuld. Det er ikke muligt at gennemskue de nævnte posters indhold eller om udgiften er en direkte ekstraudgift knyttet til pesticidhandlingsplan II. Det skal anbefales, at sådanne udgiftsoverslag gøres mere informative.

Naturrådet skal pege på de muligheder der ligger i Agenda 2000 til at målrette og øge midler til miljøvenlige og ekstensive driftsformer, således at der kan ske en forøget støtte til de landmænd som tager mest hensyn til naturen. Det drejer sig fx om anvendelse af de horisontale bestemmelser som cross-compliance og modulation, om målrettet anvendelse af de nationale konvolutter, samt anvendelse af øget ekstensiveringspræmie til handyr og ammekopræmier.

 

Med venlig hilsen

 

 

Peder Agger

Formand for Naturrådet

Spring til toppen af siden