NYHEDER & PRESSE


opdel.gif (108 bytes)

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Dato: 16-02-2000
Journ.nr.: 00-111-0006
Ref.: PAH
Tel. dir.: 3395
e-mail dir.: @naturraadet.dk

opdel.gif (108 bytes)

Vedr. forslag til Lov om Stormflod og Stormfald

Til det fremsendte lovforslag har Naturrådet nogle enkelte kommentarer og forslag til ændringer eller tilføjelser. Men indledningsvis vil vi gerne komme med nogle mere generelle overvejelser, som vi mener bør være en del af grundlaget for at give offentligt tilskud til oprydning og gentilplantning af stormfældede arealer.

Naturrådet mener at de stormfældede plantager bør erstattes af skove, der er bedre tilpasset de naturlige forhold i Danmark, og derved kan bidrage til en langsigtet gevinst i form af en mere varieret og vindfast løvskov.

Det store stormfald er især gået ud over store nåletræsplantager. Men det er ikke kun orkanens værk. Danske plantager består oftest af store monotone bevoksninger af ensaldrede træer af udenlandsk herkomst, hvor skaden hurtigt kan brede sig, når vinden først får fat. Allerede efter stormfaldskatastroferne i 1967 og 1981 erkendte dansk skovbrug, at den ensidige satsning på nåletræ er en risikabel affære i Danmark. Det vil det i endnu højere grad være i fremtiden, hvis de urolige vejrforhold er udslag af drivhuseffekten, som kan betyde en mere langsigtet klimaforandring.

Det er Naturrådets opfattelse, at man i vidt omfang skal lade artsfattige nåletræsplantager afløse af en mere naturnær skov bestående af hjemmehørende arter af løvtræ, og at denne udvikling bør understøttes af lovforslaget ved at man eksplicit i lovteksten udtrykker et ønske om at fremme tilplantning med hjemmehørende løvtræarter.

Det vil også være en naturmæssig fordel, hvis enkelte af de stormfældede løvtræarealer får lov til at ligge urørt hen. Gammelt dødt løvtræsved, der får lov at henfalde er en udpræget mangelvare i danske skove. Ved at lade en del stormfældet løvtræ henligge urørt vil der blive muligheder for at udvikle et interessant og varieret dyreliv ligesom f.eks. svampefloraen vil få nye muligheder, især for en række sjældne træboende arter, der først slår sig ned på dødt ved efter en længere årrække.

For private løvtræskove, der ligger indenfor EF-habitatområderne bør det overvejes om, der skal være mulighed for at udbetale erstatning til at lade området ligge og undlade at foretage "oprydning". Der kunne også foretages en selektiv oprydning, hvor en del af de stormfældede træer efterlades. Samtidig skal der dispenseres fra Skovlovens kapitel 3, især §17’s krav om at "Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale." Det vil udfra biodiversitetsmæssige betragtninger være en fordel, at de skovejere som ønsker det, får lov til at overlade de stormfældede arealer til naturlig opvækst, når de har fjernet den vedmasse, som kan bruges.

Et stormfaldstilskud til genrejsning af skov bør efter Naturrådets opfattelse kombineres med krav om artssammensætning og foranstaltninger til fremme af naturindholdet, f.eks. lukning af dræn.

Naturrådet skal opfordre til at disse synspunkter generelt indarbejdes i lovforslaget og i bemærkningerne til lovforslaget.

Herudover foreslås følgende konkrete ændringer:

 

§1. stk 2 ændres fra:

"tilskud til oprydning og gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald samt"

til:

 

"tilskud til fjernelse af stormfældede træer og gentilplantning med robust skov – fortrinsvis hjemmehørende løvtræer – på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald samt"

Begrundelse: oprydning er for bredt et begreb i denne sammenhæng, idet der kan være grund til at efterlade så meget biomasse i form af væltede træer i et stormskadet område som muligt. Herved skabes levebetingelser for en lang række dyr og planter, der ellers har haft vanskelige levevilkår i ensartede og ensaldrede plantager. Det er desuden væsentligt at understrege, at der ved gentilplantning af de stormfældede arealer bør tages vidtgående hensyn både til etablering af plantager/skove, der i højere grad kan modstå et højt vindtryk, og til biodiversiteten. Der bør hovedsagelig plantes hjemmehørende løvtræarter. Disse træarter er tilpasset danske forhold og indgår som en naturlig del af dansk natur, hvor de tjener som levested for andre hjemmehørende dyr og planter. Et sådant hensyn vil både øge biodiversiteten samt de rekreative oplevelsesmuligheder i fremtiden. Det bør så vidt muligt undgås at plante ikke hjemmehørende arter af nåletræ.

§ 2, stk 2. "..svarende til ét års…", bør vel formelt set rettes til "..svarende til mindst ét års…"

§26. I betragtning af at lovforslaget omfatter to hovedområder – stormflod og stormfald – virker det betænkeligt, at stormrådets sammensætning kun i ringe grad afspejler stormfaldssiden, idet der kun er sikret et enkelt medlem med skovteknisk ekspertise. Det foreslås derfor, at sammensætningen ændres, så der sikres en større skovteknisk repræsentation, og at der samtidig indsættes et medlem med særlig indsigt i spørgsmål om biodiversitet og naturbeskyttelse.


Bemærkninger til lovforslaget:

Side 18, Formål. Det ville være rimeligt i bemærkningerne til lovforslaget i tilknytning til andet afsnit, at præcisere hensynet til biodiversiteten og stormfastheden. F.eks. i form af følgende tilføjelse:

" Der er derfor en bred samfundsmæssig interesse i at sikre kvaliteten af skovene, herunder sikre, at fremtidig skovrejsning – herunder gentilplantning af stormfældede arealer – sker under hensyntagen til at fremtidig skov bliver stormfast og at biodiversitetshensyn prioriteres højt."


Med venlig hilsen

Ole Hamann

Professor, medlem af Naturrådet

opdel.gif (108 bytes)

Spring til toppen af siden