NYHEDER & PRESSE

Pressemeddelse fra Naturrådet den 5. oktober 1999

Nyttig men utilstrækkelig naturforvaltning

"I et land, hvor næsten alt er udnyttet og opdyrket, er naturgenopretning en nyttig og helt nødvendig indsats, men hidtil er der kun genskabt natur på 2-3 promille af det danske landareal. Indsatsen står derfor hverken mål med regeringens egne naturmålsætninger eller de internationale forpligtelser til bevaringen af den danske natur" siger Peder Agger, Overvismand Naturrådet.

Ti års indsats for naturgenopretning, statslig skovrejsning og friluftsliv har været et nyttigt og helt nødvendigt bidrag til den danske natur. Det viser redegørelsen om ’Naturforvaltning gennem 10 år, 1989-1998’ som Skov- og Naturstyrelsen offentliggør i dag.

Men den viser også, at indsatsen ikke har stået mål med forventningerne. Målet i regeringens strategi for biologisk mangfoldighed fra 1995 er en omfattende genskabelse af de levesteder, som karakteriserede det danske landskab frem til midten af dette århundrede. Naturforvaltningsindsatsen har hidtil kun sikret ny natur på ca. 2-3 promille af det danske landareal.

Alene for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser er der behov for en betydelig udvidelse af indsatsen.

Det er derfor uacceptabelt og på kant med Danmarks internationale forpligtelser (bl.a. EU’s habitatdirektiv), hvis alle midlerne i de kommende 2-3 år skal ædes op af det store og omdiskuterede projekt ved Skjern Å. Naturrådet opfordrer derfor regeringen til at sikre en ekstra bevilling frem til 2002, særligt til gennemførelsen af Skjern Å projektet, således at den hidtidige naturforvaltningsindsats i det øvrige land kan bibeholdes.

Regeringen har annonceret, at den vil udarbejde en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Den nu fremlagte redegørelse vil udgøre en del af grundlaget for dette arbejde. Men da redegørelsen er rent beskrivende og i øvrigt kun behandler en del af den samlede naturforvaltning i Danmark, er det ikke nok.

Naturrådet forventer, at der gennemføres en egentlig evaluering af den samlede naturforvaltning, f.eks. både af den der foretages af Miljø- og Energiministeriet og af den der foregår i Fødevareministeriets regi.

Yderligere oplysninger:

Overvismand, professor Peder Agger, RUC, tlf. 4674 2498. Privat: 3315 0079
Sekretariatsmedarbejdere Naturrådet, Thomas Nicolai Pedersen & Hanne Steensen Christensen, tlf. 3395 5790. Uddybende notat om Naturrådets vurdering af Naturforvaltningen kan rekvireres ved henvendelse i Naturrådets sekretariat.

Yderligere oplysninger om Naturrådet og dets virke findes på Rådets hjemmeside:
www.naturraadet.dk

******************************************************************************

Naturrådets kommentarer til den danske naturforvaltningsindsats i anledning af offentliggørelsen af ’Naturforvaltning gennem 10 år- 1989-1998’

Dette notat indeholder Naturrådets vurderinger af ’Naturforvaltning gennem 10 år – 1989-1998’, som offentliggøres i dag (5. oktober 1999).

Naturforvaltningsindsatsen skal ses som et element blandt en række forskellige virkemidler på naturbeskyttelsesområdet, der spiller sammen hver især med forskellige styrker og svagheder.

Med Naturforvaltningslovens vedtagelse i 1989, som siden 1992 er integreret i naturbeskyttelsesloven, er der sket en opbygning af et aftale- og tilskudssystem til naturforvaltning, som er stærkt påkrævet i det forarmede danske landskab. Der er samlet anvendt 1.4 mia. over de 10 år fra Miljø- og Energiministeriets side. Hertil kommer bl.a. den naturforvaltningsindsats som finansieres igennem de miljøvenlige jorbrugsordninger i Fødevareministeriets regi.

Der er ingen tvivl om, at indsatsen har haft en positiv virkning for naturen, og at der er blevet gennemført mange gode og påkrævede projekter. Det er imidlertid lige så oplagt, at indsatsen ikke står mål med de naturmæssige problemer og de internationale forpligtelser, Danmark har til bevaring af naturen.

Naturrådets kommentarer og anbefalinger

  1. Alt for lidt er givet tilbage til naturen. Målet i regeringens strategi for biologisk mangfoldighed fra 1995 er at arbejde for en omfattende genskabelse af de levesteder, som karakteriserede det danske landskab frem til midten af dette århundrede. Naturforvaltningsindsatsen har hidtil kun sikret ny natur på ca. 2-3 promille af det danske landareal.
  2. Naturforvaltningen skal forøges. Naturrådet opforder regeringen til at sikre, at naturforvaltningsindsatsens senest efter 2002 forøges og bringes i overenstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og at indsatsen systematisk bruges til at sikre og genoprette de mest truede elementer af den danske natur.
  3. Der er behov for en faglig uafhængig evaluering af hele naturforvaltningsindsatsen (såvel i Miljø- og Energiministeriets regi som i Fødevareministeriets regi) bl.a. baseret på overvågning af den danske natur. Evalueringen bør danne grundlag for den kommende handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed.
  4. Danmark er på kant med internationale forpligtelser (bl.a. EU’s habitatdirektiv) med stoppet for igangsættelse af nye naturforvaltningsprojrkter frem til 2002. Stoppet bliver en realitet, fordi stort set alle midler i de kommende år opsluges af Skjern Å projektet. Naturrådet opfordrer Regeringen til at sikre en ekstra bevilling frem til 2002 særligt til gennemførelsen af Skjern Å projektet, således at niveauet i den øvrige naturforvaltningsindsats kan bibeholdes.
  5. Genskabelse af uforurenet natur bør prioriteres. Naturrådet anser det for positivt, at naturpolitikken og miljøpolitikken samtænkes, men den hidtidige naturforvaltningsindsats har ikke været noget effektivt virkemiddel til rensning for f.eks. kvælstof. Naturrådet opfordrer til at fastholde, at bekæmpelse af forurening først og fremmest bør ske ved kilden. Naturforvaltningens opgave må være at skabe naturområder, der i så ringe grad som muligt er påvirket af forurening, og dermed er af så høj kvalitet som muligt.

Uddybning af kommentarer og anbefalinger

Ad. 1. Alt for lidt er givet tilbage til naturen

Der er ingen tvivl om at Naturforvaltningsindsatsen igennem de seneste 10 år har forbedret forholdene for naturen i Danmark. Alene udtagning af arealer fra intensiv drift og omlægning til arealer med ekstensiv eller ingen jordbrugsdrift f.eks. med henblik på skovrejsning eller sørestaurering har haft en positiv indflydelse på den biologiske mangfoldighed.

Men i forhold til behovet for naturforbedringer, de internationale forpligtelser og målsætningerne i miljø- og energiministerens strategi for biologisk mangfoldighed fra 1995 er indsatsen marginal.

Det samlede bidrag med nye naturarealer som følge af indsatsen har været i størrelsesordenen ca. 10.000 til 15.000 ha. Naturforvaltningsindsatsen har således samlet sikret ny natur på ca. 2-3 promille af det danske landareal. Dette kan ikke siges at være den "omfattende nyskabelse af de naturområder og levesteder som karakteriserede Danmark i midten af dette århundrede", som ellers er det mål regeringen har sat i ’Biologisk mangfoldighed i Danmark – status og strategi’ fra 1995.

Pga. manglende arealstatistikker og manglende overvågning af naturen er det dog ikke muligt at sige noget præcist om den generelle udvikling i naturarealet i Danmark inden for den pågældende tiårsperiode. Man må dog regne med, at Naturforvaltningsindsatsen har bidraget til en svag forøgelse af naturarealet, som dog er ubetydelig i forhold til de voldsomme reduktioner i naturarealet, der skete i Danmark frem til midten af 1980’erne.

På baggrund af oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen og ’Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999’ kan det samlet vurderes, at indsatsen har medført at mellem 0.5 promille og 1 promille af de tabte moser, enge og heder, der er blevet ødelagt inden for de seneste 100 år er blevet genskabt. Med den nuværende genetableringsrate vil det med andre ord tage 10.000 år at give et det areal, der er tabt inden for de seneste 100 år tilbage til naturen.

Ad. 2. Naturforvaltningen skal forøges

Danmark har opstillet en række nationale målsætninger for naturgenopretningsindsatsen. Disse fremgår bl.a. af ’Biologisk mangfoldighed i Danmark – status og strategi’, som blev udsendt af Miljø- og Energiminister Svend Auken i 1995 på vegne af regeringen.

Danmarks målsætning er at genskabe 8000 ha strandenge inden år 2025. Inden for de seneste 10 år er der genskabt ca. 500 ha, eller gennemsnitligt ca. 50 ha om året. Såfremt målsætningen skal realiseres, skal genopretningen af strandenge således seksdobles (svarende til ca. 300 ha om året de kommende 25 år) for at nå den ellers beskedne målsætning.

Det er Danmarks målsætning inden for de næste 30 år at forøge arealet med søer og vandløb fra 65.000 ha til 95.000 ha. Via Naturforvaltningsindsatsen er der sket en forøgelse af sø-arealet med ca. 1000 ha på 10 år, eller gennemsnitligt ca. 100 ha om året. Såfremt målsætningen skal realiseres, skal der genskabes yderligere 29.000 ha inden 2025. Tempoet skal således tidobles (svarende til over 1000 ha om året) for at nå den ellers beskedne målsætning.

Danmarks målsætning er at forøge arealerne med vedvarende græs væsentligt fra de nuværende 250.000 ha. Under Naturforvaltningsordningen er der inden for de seneste 10 år sket en forøgelse med ca. 1800 ha, svarende til en forøgelse på under 1 %. Også her er det oplagt, at Naturforvaltningens bidrag til at nå denne målsætning er beskeden.

Redegørelsen burde omfatte vurderinger af, i hvilket omfang indsatsen har bidraget til en bedre bevaringsstatus for truede og sjældne naturtyper og arter. Der er en række eksempler på projekter, der direkte har forbedret naturens tilstand i Danmark, og der er ikke tvivl om at naturforvaltningsprojekterne har forhindret eller udskudt visse arters forsvinden fra Danmark.

Det er dog vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang indsatsen lever op til målet om at skabe en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der har mest behov for det i Danmark.

De seneste 10 års naturforvaltning har primært drejet sig om genetablering af forholdsvis næringsrige naturtyper, bl.a. af hensyn til naturens selvrensende evne. Redegørelsen tyder på, at det er denne indsats, der vil blive prioriteret i de kommende år.

Det er imidlertid karakteristisk, at hovedparten af de beskyttelseskrævende naturtyper og arter er knyttet til næringsfattige miljøer. En mere effektiv indsats for de truede naturtyper og arter, bl.a. som Danmarks opfølgning på Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, bør derfor koncentrere sig om næringsfattige lokaliteter. Derudover bør der gøres en helt særlig indsats for sikring og genopretning af naturnære skove.

Ad. 3. Behov for en faglig uafhængig evaluering af hele naturforvaltningsindsatsen

Man har dårligt styr på effekten af naturforvaltningsindsatsen. Der er ikke foretaget en systematisk overvågning og effektvurdering af de gennemførte projekter. Dette rører ved det ømme punkt, at der i Danmark ikke foretages en ordentlig landovervågning af naturens tilstand.

Naturforvaltningsindsatsen fremstilles fra Miljø- og Energiministeriets side generelt ukritisk, og alle projekter fremstilles som en succes. Dette bremser for den nødvendige udvidelse af indsatsen.

Redegørelsen omfatter stort set kun Skov & Naturstyrelsens naturforvaltningsindsats. Naturrådet kunne have ønsket, at redegørelsen havde omfattet den række af forskellige økonomiske virkemidler, som er relevante til naturbeskyttelsesformål i det åbne land. Herunder virkemidlernes samspil, koordineringen af virkemidler samt det egentlige behov for naturforvaltningsindsats, der følger af Danmarks nationale målsætninger og internationale forpligtelser.

Der er således fortsat et stort behov for samlet uafhængig evaluering af økonomiske virkemidler på naturområdet. Samt en vurdering af hvilke økonomiske virkemidler, der er nødvendige for at opnå integration af natur og miljø i skovbrug, fiskeri og landbrug samt for en målrettet naturforvaltningsindsats.

Ad. 4. Danmark er på kant med internationale forpligtelser

I perioden fra Miljø- og Energiministeriets naturforvaltningsordning blev påbegyndt og de seneste 10 år, er der inden for ordningen rammer i alt investeret 1.4 mia. kr i natur, friluftsliv og skovrejsning.

Med igangsættelsen af Skjern Å naturgenopretningsprojektet kan det ikke forventes, at der kan igangsættes nye naturgenopretningsprojekter inden for ordningens rammer i perioden frem til 2002. I realiteten er der således tale om et midlertidigt stop for denne nødvendige naturforvaltningsindsats.

Naturrådet finder det uacceptabelt, at indsatsen for den resterende del af landet i realiteten sættes i stå frem til 2002. Særligt set i lyset af det store behov og de internationale forpligtelser Danmark har pålagt sig selv i forbindelse med bl.a. EF-habitatdirektivet og i forbindelse med Konventionen om Biologisk Mangfoldighed.

Ad. 5. Genskabelse af uforurenet natur bør prioriteres

Af redegørelsen fremgår det, at miljø- og naturbeskyttelse i stadigt større grad skal integreres. Naturrådet anser det for positivt, at naturpolitikken og miljøpolitikken samtænkes.

Men samtidig må det fastholdes, at forurening primært bør løses ved at gå til kilden, samt at naturforvaltningens helt primære formål må være at skabe og bevare natur af høj kvalitet.

Ydermere viser redegørelsen, at naturforvaltningsindsatsen kun har medført en marginal reduktion af belastningen med næringsstoffer til vandmiljøet. Den samlede naturforvaltningsindsats har ’sparet’ vandmiljøet for nogle få hundrede tons kvælstof. Dette svarer til ganske få promille af reduktionsmålet i VMP I, altså en ganske ubetydelig reduktion i forhold til de øvrige virkemidler, der har fundet anvendelse i VMP I og II.

Spring til toppen af siden