NYHEDER & PRESSE


Overvejelser vedrørende Wilhjelm-udvalgets arbejde

opdel.gif (108 bytes)

24. august 2000

Naturrådet finder det overordentligt positivt, at der nu iværksættes et arbejde, der skal lede frem til en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Naturrådet ser frem til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. Dog har Rådet på grund af sin status som uafhængig rådgiver ikke ønsket at indgå som egentligt medlem af udvalget men derimod at deltage som observatør. I det følgende beskrives Naturrådets indledende overvejelser vedrørende det kommende arbejde i udvalget.

Generelt

Oplægget til arbejdet i Wilhjelm-udvalget lever kun i begrænset omfang op til intentionerne i kommissoriet, herunder især i relation til krav om arbejdets bredde, dybde og langsigtethed.

Udvalget har af regeringen fået et hensigtsmæssigt kommissorium at arbejde efter. Hovedpukterne i den handlingsplan som regeringen efterfølgende vil udarbejde skal være, at:

  1. Udrede i hvilken grad internationale aftaler efterleves i Danmark.
  2. Udmønte OECDs anbefalinger.
  3. Sikre efterlevelse af Amsterdamtraktatens artikel 6.

Wilhjelm-udvalgets opgave er at sikre, at regeringen får det bedst mulige grundlag for udarbejdelsen af handlingsplanen.

På baggrund af materialet som er udsendt til udvalgets første møde, frygter Naturrådet dog at udvalgets arbejde ikke vil få en tilstrækkelig bredde, dybde og langsigtethed

Bredden

Kommisoriet taler om integration af naturhensyn i alle programmer og politikker - det gør oplægget ikke

Hvad angår bredden er kommissoriet for Wilhjelm-udvalgets arbejde omfattende, idet udvalget skal:

  1. "afgive en kortfattet rapport til regeringen med klare angivelser af mål og midler for en fremtidig prioriteret indsats",
  2. "gøre status over de internationale forpligtelser samt nationale mål og strategier for fremme af biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, samt de handlingsplaner, der har effekt for disse"
  3. "vurdere indsatsen i forhold til de internationale forpligtelser, de nationale mål og strategier, og i den forbindelse afgrænse hvor indsatsen kan udbygges".

Som Naturrådet har påpeget i sin seneste Vismandsrapport og tilhørende Tema-rapporter er de internationale forpligtelser omfattende og komplekse, og der er et omfattende behov for en yderligere naturpolitisk indsats.

På denne baggrund er det Naturrådets opfattelse, at der er en række uheldige begrænsninger i det fremsendte oplæg til Wilhjlem-udvalgets arbejde. Eftersom udvalgets opgave er at foretage prioritering af den naturpolitiske indsats og gøre status over den hidtidige indsats er det problematisk, at der lægges op til at udvalget forlods afgrænses fra visse emneområder.

Som påpeget i det tilsendte materiale vil det være uhensigtsmæssigt, at gentage arbejder indenfor områder, som er i gang eller nyligt er blevet afsluttet. Det er imidlertid afgørende at disse arbejder i en senere fase inddrages for at indgå på lige fod med de udredninger udvalget selv har iværksat. Af det fremsendte udkast til synopsis ses dette at være tænkt for skovbrugets vedkommende, men ikke for jagt- og vildtforvaltningsområdet.

Det er historisk bestemt og en lidt usædvanlig omstændighed, at man i Danmark skelner skarpt mellem natur og miljø. Rådet mener, at natur og miljø er to sider af samme sag, og vil anbefale, at miljøaspekterne ved biodiversitetsbeskyttelsen får et selvstændigt afsnit i synopsen. Noget tilsvarende kan siges om bylandskabet, der med urette traditionelt ikke har været noget, som naturbeskyttelsen har beskæftiget sig med. Naturrådet finder at biodiversitet og naturbeskyttelse i urbaniserede områder må inddrages som en integreret del af Wilhjelmudvalgets arbejde.

Det er endvidere uklart, hvilken rolle "geo-siden" af landskabets naturaspekt vil få i udvalgets arbejde. Naturrådet mener, at dette område ligesom de ovennævnte bør indgå.

Det hænger sammen med, at kommissoriet lyder på biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, hvorimod de øvrige fremsendte mødebilag helt overvejende handler om biologisk mangfoldighed, endda i en snæver definition. I stedet burde benyttes de meget bredere definitioner, der ligger i de internationale aftaler som Biodiversitetskonventionen, EU’s Habitatdirektiv m.fl., som via OECD’s anbefalinger indgår i udvalgets kommissorium.

Det er derfor Rådets opfattelse, at jagt- og vildtforvaltning, miljøbeskyttelse, bylandskaber og planlægning er blandt de emner som bør indgå i Wilhjelm-udvalgets rapportering.

Samlet set afspejles bredden af kommissoriet ikke tilstrækkeligt i oplægget til udvalgets arbejde. Naturbeskyttelse opfattes i høj grad som en selvstændig sektor fremfor noget der bør integreres i alle sektorer. Og naturbeskyttelse opfattes som tiltag der alene foretages af hensyn til biologisk mangfoldighed.

Dybden

Der bør gennemføres en uvildig og dækkende analyse af Danmarks implementering af internationale aftaler, omfattende såvel barrierer af institutionel som økonomisk art.

Hvad dybden angår, er Naturrådet bekymret for, om denne enestående lejlighed nu også udnyttes godt nok til at komme i dybden med udredningen af en række centrale forhold.

Efter Rådets opfattelse har Danmark ikke opfyldt flere af de internationale aftaler vi er forpligtet af. Dette gør det ønskeligt, at der i forbindelse med udvalgets arbejde gennemføres en uvildig og dækkende analyse af Danmarks implementering af internationale aftaler med relation til biologisk mangfoldighed.

Manglerne i implementeringen af internationale aftaler, kan skyldes flere forhold. Naturrådet vil her fremhæve to, som vi ønsker gjort til genstand for nøjere granskning under udvalgets arbejde:

De institutionelle barrierer er vigtige i relation til implementeringen af internationale aftaler. Det kan her bekymre, at udvalgets arbejde og rammer i så høj grad, er lagt i hænderne på Skov- og Naturstyrelsen, og kun i minimal grad forpligtiger andre statslige organisationer. Især da de helt dominerende mål i de internationale aftaler, der er grundlaget for handlingsplanen er sektorintegration af naturbeskyttelseshensyn.

Opdelingerne internt i Skov- og Naturstyrelsen mellem skov og natur, natur og miljø, natur og kultur, kultur og friluftsliv er også institutionelle barrierer som kan have spillet en rolle dels i implementeringen af de internationale aftaler, dels i det manglende strategiske fokus. Det vil derfor være værdifuldt af få en uvildig vurdering af disse barrierer.

De økonomiske barrierer: Det er glædeligt, at de økonomiske forhold har fået en fremtrædende rolle i udvalgets arbejde. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng, at vurdering og prioritering ikke begrænses til kalkuler over cost-benefit, også selvom der gøres anstrengelser for at få sat pris på de forskellige ellers ikke markedsførte goder som naturen kan levere. F.eks. med relation til friluftsliv og adgang.

Som det også diskuteres af flere forfattere i Naturrådets temarapport: "Dansk Naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv" rummer natur og landskab unikke værdier, som kun vanskeligt lader sig prissætte, og som næppe kan substitueres med anden form for kapital. Valuering af sådanne mere humanistisk prægede kvaliteter ved natur og landskab bør indgå i det faglige grundlag, som udvalget fremlægger.

For at kvalificere dette bør sådanne kvaliteter også indgå i den udredning omkring velfærd og økonomi som planlægges. Endvidere må disse diskussioner også foregå i hovedudvalget og ikke kun i et underudvalg.

Langsigtetheden

Handlingsplanen skal sigte langt ud i fremtiden

Hvad angår langsigtetheden, er kommissoriet tavst. Heller ikke det øvrige materiale udtaler sig om tidsperspektivet. Naturrådet ønsker at fremhæve betydningen af at strategien ikke afstår fra at sigte langt ud i fremtiden. Mange af de handlinger vi udfører i dag rækker mange hundrede og tusinder år frem. Tilsvarende er der geologiske og biologiske (f.eks. evolutionære) processer, der udfolder sig med tilsvarende langsomhed. Det appellerer til både kreativitet og ansvar at tænke langt. Derfor bør det være en selvfølgelig og integreret del af udvalgets arbejde.

Samlet er Naturrådet naturligvis interesseret i, at fremme flest muligt af de anbefalinger, som fremsattes i vismandsrapporten, Dansk Naturpolitik – visioner og anbefalinger (Naturrådet 2000). Det drejer sig om

Spring til toppen af siden