NYHEDER & PRESSE


Opsamling af Naturrådets workshop d. 1. December 2000 i Eigtveds Pakhus:
"National Strategies for Nature protection an Biodiversity - international experiences"

opdel.gif (108 bytes)

Indledning
Baggrunden for at Naturrådet har afholdt denne workshop for Wilhjelmudvalgets medlemmer og andre interesserede er ønsket om at få et videre udsyn og drage nytte af de mange erfaringer, som er blevet indenfor dette felt i andre europæiske lande. I januar 2001 udkommer en arbejdsrapport med referater og overheads fra konferencen. I nærværende papir samles de synspunkter, som Naturrådet har fundet interessante og af betydning for Wilhjelm-udvalgets arbejde.

EU – skrevet på baggrund af Ulla Pindborgs indlæg
Den europæiske strategi tager udgangspunkt i sektorerne. Det vil også være relevant for Wilhjelm-udvalget at holde øje med den europæiske proces i 2001.

EU er underskriver af biodiversitetskonvention og er også i gang med at udarbejde en strategi for biologisk mangfoldighed. Strategien skal være komplementær i forhold til medlemsstaternes egne strategier, og således udelukkende omhandle fællesskabets politikker. Strategien skal tage udgangspunkt i sektorernes bidrag, således er direktoraterne for landbrug, fiskeri, miljø og udvikling ved at udarbejde handlingsplanen som deres bidrag til stragien. Bidragene samles primo 2001og strategien udarbejdes i løbet af året, hvorefter den sendes til høring i medlemsstaterne. Strategien skal efterfølgende implementeres i medlemsstaterne. Der arbejdes meget med indikatorer, og der satses på at finde nogle få overordnee indikatorer for hvert hovedområde.

Sverige – skrevet på baggrund af Urban Emanuelssons indlæg
Den svenske strategi tager udgangspunkt i sektorerne og ser beskyttelse af biodiversitet i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Strategien er udarbejdet så den hænger sammen med den nationale strategi for bæredygtig udvikling.

I Sverige er man allerede kommet så langt med en strategi for biologisk mangfoldighed at man er ved at implementere den. Der udarbejdet 176 mål til den nationale strategi, de er efterfølgende blevet samlet til 15 overordnede mål. I Sverige ses biodiversiteten i en bred smannhæng. Naturen indeholder langt mere end biodiversitet, og biodiversiteten beskyttes ikke væsentligst gennem naturfovaltning. En vigtig svensk erfaring er således at der skal tages udgangspunkt i sektorerne og miljøbelastningerne ved udarbejdelsen af en strategi for biologisk mangfoldighed. Der er allerede udarbejdet og igangsat ambitiøse regionale planer om opkøb af jord til urørt skov inden for de næste 10 år.

Naturreservater (nationalparker) skal også ses i en bredere sammenhæng, og sammen med den øvrige naturbeskyttelse. I Sverige har man en lang tradition for naturreservater, og erfaringen er at de ikke er tilstrækkelige til at sikre biodiversiteten. Det er derfor en vigtig udfordring nu at beskytte den biodiversitet der findes uden for reservaterne. De fremtidige reservater vil fortrinsvis blive udlagt i kulturlandskaber nær byerne, og sandsynligvis bygge på konceptet om "National world heritage areas". Også rødlisterne skal ses i en bredere sammenhæng, således bør ikke al naturforvaltning fokusere på truede arter.

Skovbrugets rolle i biodiversitetsforvaltnigen har været meget diskuteret. Skovbruget har i Sverige stort set samme relative arealmæssige dækning og samme økonomiske betydning som landbruget har i Danmark.

Tyskland – skrevet på baggrund af Horst Korns indlæg
Manglende involvering af sektorerne, interesseorganisationer og NGO’er har gjort det svært at få den tyske strategi for biodiversitet accepteret og implementeret. En af konklusionerne er at processen er mindst lige så vigtig som produktet.

Den første tyske strategi for biologisk mangfoldighed blev udarbejdet i løbet af ½ år af en flok meget entusiastiske eksperter. Hverken sektorerne eller øvrige interessenter eller NGO’er blev involveret i arbejdet. Rapporten blev mødt med meget stor modstand fra sektorerne, og specielt landbruget. Resultatet blev at rapporten blev delt op i en strengt videnskabelig del og en politisk del. Rapporten fik ikke status som en officiel strategi, men kunne fungere som en strategi, hvis det blev nødvendigt.

Den anden tyske strategi blev udarbejdet i de relevante sektorministerier, dog stadig uden at NGO’erne og naturinteresserne blev involveret. Resultatet blev at målene om biodiversitet blev indarbejdet i de allerede eksisterende planer. For eksempel blev skovprogrammet udarbejdet i et samarbejde med skovejerne, mens de biologiske interesser og NGO’erne var eget dårligt repræsenteret. Diskussionen gik bl.a. på i hvor høj grad skovdriften skulle tage hensyn til bevaring af biodiversiteten og vise versa.

Der er nu blevet sat et mål om at 10 % af Tysklands areal skal være beskyttet natur. Der findes i Tysklands flere forskellige typer at naturreservater, og udpegningen varierer delstaterne imellem. I kulturlandskabet er biosfærereservat-konceptet (IUCN’s definition) en velegnet tilgang. Det er imidlertid vigtigt at biodiversiteten ikke kun beskyttes i reservaterne. Landbrugspolitikken er mindst lige så betydningsfuld som naturpolitikken for bevaringen af biodiversiteten.

England – skrevet på baggrund af Sue Collins indlæg
Der er en tæt forbindelse mellem den engelske strategi for biodiversitet og den nationale strategi for bæredygtig udvikling. Der blev lagt vægt på en bred process. Der er opstillet operationelle indikatorer, som har haft stor betydning for strategiens implementering. En del af landbrugsstøtten er lagt om så den støtter biodiversitetstiltag.

I England blev der lagt vægt på en meget bred process med mange involverede. En styregruppe stod for koordinering mellem en række arbejdsgrupper. Processen blev igangsat ovenfra men fik et stort element af "bottom-up" me de mange deltagere i arbejdsgrupperne. Der blev opstillet 6000 mål for 390 arter. Det er imidlertid for kompliceret at arbejde med i praksis, hvorfor det må anbefales at arbejde med de habitater som arterne er knyttet til frem for at have fokus på de enkelte arter. Der blev udpeget 15 overordnede indikatorer, og 150 underordnede indikatorer. Der blev ved udvælgelsen af indikatorerne lagt vægt på at de ikke blot sagde noget om antallet af naturområder men også noget om kvaliteten. Et eksempel på en overordnet indikator for biodiversitet i agerlandet er agerlandets fugle. Deres antal er aktuelt for nedadgående, hvilket lægger et pres på landbrugspolitikken. En del af de engelske landsbrugsstøtteordninger er blevet lagt om så op til 20 % af støtten går til MVJ-støtte.

Der er en lang tradition for nationalparker. Parkerne er vigtige men de er ikke tilstrækkelige til at sikre biodiversiteten. Parkerne har vist sig at have stor social og økonomisk interesse, ligesom de er vigtige for friluftslivet. Der udpges stadig nye nationalparker.

Holland – skrevet på baggrund af Jørgen Primdahls indlæg
Holland udarbejdede sin første strategi helt tilbage i 1974, men det har været svært at få implementeret strategien fordi den har været for kompliceret. Der er nu udarbejdet en ny strategi som bygger på nationale økologiske netværk. Holland har traditionelt haft et meget intensivt landbrug, og dermed meget høje jordpriser, hvilket har gjort det svært at opkøbe arealer til naturbeskyttelse.

Landbrugstøtten – skrevet på baggrund af Jørgen Primdahls indlæg
Der er stor forskel på hvordan de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er blevet implementeret i EU-landene. I England og Holland anvendes cross-compliance ved tildelingen af landbrugsstøtte, mens Sverige og Tyskland ikke anvender cross-compliance. I Sverige og England udarbejdes naturplaner for de enkelte landbrugsbedrifter.

England: 20 % af arealer er dækket af aftaler, typisk af 10 års varighed. 25 % af landbrugsarealet er udpeget som SFL-områder men de udgør kun 5 % af budgettet. En god integration af natur og miljøhensyn i sektorerne.

Sverige: MVJ-ordningerne blev flyttet fra miljøministeriet til fødevareministeriet i 1995. En placering af MVJ i fødevareministeriet er helt afgørende for en god integration.

Danmark: En forholdsvis stor del af MVJ-midlerne anvendes til økologisk jordbrug og til vandmiljøplanen. MVJ-aftaler er imidlertid ikke særlig effektive til at begrænse udledningen af kvælstof.

Nogle synspunkter fra debatten
Pres fra næringsstoffer og pesticider. Det var det generelle indtryk at den arealmæssige tilbagegang i naturarealet er blevet stoppet. Derimod er der et stigende pres af næringsstoffer og pesticider fra bl.a. landbruget, som betyder at biodiversiteten på de enkelte arealer er under pres. Derfor er en reduktion af næringsstoffer og pesticider uhyre vigtig.

Langtidspersepektiv nødvendigt. Det er vigtigt at have et langtidsperspektiv på naturbeskyttelsen. Om 10 år er støtteordningerne måske ændret eller forsvundet, men de naturmæssige og landskabsmæssige prioriteter kræver længere tid.

Folkelig involvering. Det generelle intryk fra oplæggene var at bred folkelige involvering var vigtigt. Fra Englang hvor man har god erfaring med folkelig deltagelse har man en lang tradition for folkelig deltagelse, men der var også brugt lang til og mange penge til at støtte NGO’ernes arbejde.I flere lande ses en faldene naturbevidsthed blandt ungdommen, ligesom NGO’ernes medlemstal er faldende, det er et problem for den folkelige debat og det folkelige engagement.

Ressourcebeskyttelse. der er brugt flere midler på ressourcebeskyttelse, jord, luft og vand end på naturbeskyttels. Disse tiltag bør i højere grad integreres.

opdel.gif (108 bytes)

Hele arbejdsrapporten, Proceedings from Workshop: "National Strategies for nature protection and biodiversity - international experiences", Arbejdsrapport nr. 2, Naturrådet 2001, kan rekvireres ved henvendelse til Naturrådet.

Spring til toppen af siden