NYHEDER & PRESSE


Notat om Wilhjelmudvalgets hovedrapport "En rig natur i et rigt samfund"

opdel.gif (108 bytes)

I: Ros

1. Naturrådet, der har deltaget som observatør i Wilhjelmudvalgets arbejde, er ud fra en overordnet betragtning meget tilfreds med arbejdets iværksættelse og foreløbige resultat. Rådet er enig i analysen, der viser, at naturens tilstand i Danmark gennem en lang årrække er undergået stadig forringelse. Samtidig med at visse modforholdsregler er blevet taget, er andre trusler dukket op, og nye er på vej.

Der er således god grund til nu at samle kræfterne for få skabt et overblik over situationen og på den baggrund fremlægge forslag til, hvad der bør gøres, dvs. forslag til hvordan de værste skader kan udbedres, og hvad der skal gøres for at naturen på lang sigt kan opnå den rigdom og mangfoldighed, som vi nu ønsker.

2. Naturrådet er i hovedsagen enig i den prioritering af naturforvaltningen, som Wilhjelmudvalget lægger op til. Det drejer sig om den generelle prioritering, hvor man efter "brandmands-modellen" først koncenterer sig om, at sikre det der er truet men endnu intakt, dernæst ser på naboområderne, og først som tredje prioritet tænker på at genskabe eller nyskabe natur. Rådet er ligeledes enig i valget af de indsatsområder, som er fremhævet.

3. Naturrådet kan således i høj grad støtte den opmærksomhed, som sikring af naturskov, urørt skov og omlægning til naturnær skovdrift har fået i udvalgets arbejde. Det samme gælder bestræbelserne for at sikre de lysåbne naturtyper såsom klitter, heder, enge og overdrev. Det er på disse områder, at en indsats til fordel for den biologiske mangfoldighed især vil batte.

4. Også ideen med udpegning og opbygning af de større nationale naturområder har Naturrådet støttet. Det sikrer den del af den biologiske mangfoldighed, der kræver plads. Og det giver samtidigt en mere robust natur, der kan tåle både dynamiske forandringer og publikums tilstedeværelse. Udfra en økonomisk synsvinkel giver store naturområder samtidigt en række stordriftsfordele. Rådet havde dog gerne set et lidt mere ambitiøst mål om på længere sigt at oprette flere og større områder end de nu udpegede.

5. Naturrådet finder det også tilfredsstillende at se, hvor konsekvent udvalget nu foreslår at EU's Habitatdirektiv skal opfyldes i de kommende år. Det ophæver den tilstand af usikkerhed, der indtil nu har været omkring dette spørgsmål. Habitatdirektivet må nødvendigvis være et centralt og aktivt virkemiddel for den fremtidige naturforvaltning. Men det forudsætter naturligvis, at der i de kommende år vil ske den nødvendige økonomiske og lovgivningsmæssige opfølgning.

6. Blandt de mange øvrige positive ting, der kan fremhæves, er forslaget om udarbejdelse af en national handlingsplan for invasive arter.. Naturrådet har i en rapport fra marts i år peget på, at vi her står med et problem, der kan blive en af de alvorligste trusler mod den biologiske mangfoldighed på verdensplan. Problemets kerne er, at arter, der føres til steder udenfor deres naturlige udbredelsesområde, kan blive en trussel mod den flora og fauna, der er der i forvejen.

II: Kritik

Denne overvejende tilfredshed skal dog ikke skjule, at Naturrrådet også finder, at Wilhjelmudvalgets arbejde er behæftet med en række væsentlige begrænsninger, der bevirker, at det ikke kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for udformningen af en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Det gælder arbejdets afgrænsning, målsætning, konkretiseringsgrad og manglende afrunding.

7. Den tolkning mht. opgavens afgrænsning, som udvalget har anlagt må betegnes som snæver. Som begrundelse henvises der til udvalgets begrænsede tid, mandskab og øvrige ressourcer. Landskabsbevaring spiller en underordnet rolle, og der efterlades en række helt ubesvarede spørgsmål. Man undlader således at beskæftige sig med bylandskabet. Det er ellers der, hvor hovedparten af danskerne har- eller kunne have deres daglige naturoplevelser. Hvem skal nu tage sig af, at sikre at bynaturen får sin berettigede plads i den nationale handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturforvaltning?

Det samme kan siges om jagten, og om væsentlige spørgsmål som forvaltningen af domesticerede arter/varieteter (gamle husdyrracer mv.), som jo også udgør en del af den biologiske mangfoldighed, spredningen af genmodificerede organismer ligeledes og effekten af klimaændringerne. Andre emner som f.eks. energi og transport overlades i de enkelte sektorers hidtil ikke særligt overbevisende varetægt.

På grund af udelukkelsen har ingen af de her nævnte områder haft mulighed for at blive sammentænkt / integreret med det øvrige grundlag for den kommende handlingsplan. Denne opgave står derfor endnu uløst.

Endvidere har udvalget, hvad der ikke siges men ses, valgt at se bort fra enhver tanke om institutionelle omlægninger. Dette er en mangel, fordi netop spørgsmålet om at integrere hensynet til natur og miljø i sektorerne (f.eks. landbruget, transporten, fiskeriet) gang på gang er påpeget som nøglen til at komme videre med løsningen af naturens og miljøets krise. Alle ved, at der her ligger mange barrierer for en hensigtsmæssig forvaltning. Men da forslag til at løse sådanne problemer ofte er sprængfarlige, har man ladet dem ligge. Dette fjerner dog ikke behovet for at få dem diskuteret, vurderet og eventuelt eksekveret. Det er nu overladt til politikerne.

8. Målsætningen lader meget tilbage at forvente. Man har ikke i udvalget kunnet nå til enighed om, hvad der er det overordnede mål for den biologiske mangfoldighed og den danske naturforvaltning. Når man ikke har noget fælles mål, kan det være svært at opnå en effektiv anvendelse af de begrænsede midler, der stilles til rådighed.

Heller ikke hvad angår delmål, er det foreliggende helt tilfredsstillende. Der står ellers i udvalgets kommissorium, at et af de tre overordnede formål med handlingsplanen skal være "at udmønte en række af OECD's anbefalinger til Danmarks politik på naturbeskyttelsesområdet". Og der gengives tre af anbefalingerne, hvoraf den ene lyder: "formulere en egentlig national handlingsplan for naturbeskyttelse med kvantitative målsætninger og tidsfrister" (vor fremhævning). Uden sådanne kvantitative mål og tidsfrister bliver det svært for det øvrige samfund at følge med i, om handlingsplanen nu også følges og i den fornødne takt.

9. For de mål og tidsfrister, der trods alt er nævnt i rapporten er der spørgsmålet om hvordan man vil sikre at de overholdes, og hvad der sker, hvis de ikke bliver overholdt. Hvordan sikres implementeringen? Det er der ikke bud på for de fleste af udvalgets anbefalinger, på trods af at usædvanligt mange af dem hviler på frivillighed. - Frivillighed synes nærmest at skulle gøres til det centrale princip i dansk naturforvaltning. - Hvad skal der ske, hvis ikke frivilligheden er omfattende nok? - Også det må politikerne nu tage stilling til.

10. Af de mere konkrete mangler skal peges på tre. For det første er det beklageligt, så lidt vægt der er lagt på sikringen af de mindste strukturer i den danske natur. Her tænkes på netværket af småbiotoper helt nede på den enkelte ejendom. Der fremsættes ganske vist et forslag om at udarbejde frivillige naturplaner på ejendomsniveau i landbruget. Men det er efter naturrådets mening tillagt for lidt vægt. Netop i det regi vil der kunne opnås en forvaltning, der tager det fornødne hensyn både til den lokale natur og til det lokale samfund, her ikke mindst landmanden. Det er beklageligt, at dette forslag nu er svækket p.g.a. uenighed omkring finansieringen. Helst havde rådet set, at udarbejdelse af naturplaner var gjort til en forudsætning for at opnå anden landbrugsstøtte, subsidiært at der var indført naturpligt f.eks. som et krav om 5% natur på hver ejendom.

11. Det anden konkrete utilstrækkelighed knytter sig til havområdet og her især spørgsmålet om nationale naturområder til havs og udpegning af områder med "urørt hav". Skønt Danmark for mere end to tredjedeles vedkommende består af hav, er der ikke peget på udpegning af mere end et enkelt nationalt naturområde (Det Sydfynske Øhav). Om de øvrige havområder siges kun, at der som forsøg skal udpeges et eller flere havområder, som pålægges restriktioner mht. anvendelse. Dette finder Naturrådet er for svagt. Det er netop i havet, at vi har nogle af de internationalt set vigtigste naturværdier, samtidigt med at urørte havområder relativt omkostningsfrit kan etableres , fordi staten har overhøjhed på søterritoriet.

12. Det tredje konkrete punkt, der skal fremhæves, er rapportens mangel på stillingtagen til det der generelt er det største problem for den biologiske mangfoldighed i dagens Danmark: Omfanget af jordbrugets brug af næringsstoffer og pesticider. På begge punkter går man kun defensivt ind med bufferzoner om udvalgte områder, sprøjtefri bræmmer og undladelse af at benytte pesticider eller sprede gylle på visse i forvejen kun ekstensivt udnyttede naturtyper som heder og overdrev. Men engene går "fri", og i øvrigt henvises til at Vandmiljøhandlingsplan I og II, ammoniakhandlingsplanen samt Pesticidhandlingsplanen forudsættes gennemført.

Rent bort set fra at disse handlingsplaner endnu ikke er gennemført, så er de utilstrækkelige til at kunne sikre den biologiske mangfoldighed på lang sigt. Tålegrænserne overfor kvælstof er overskredet for en række naturtyper, og vil fortsat være det, selvom de ovennævnte handlingsplaner skulle gå hen og blive fuldt implementeret. Og hvad pesticiderne angår, er de samlede skader af den nuværende anvendelse langt fra kortlagt, hvilket tilsiger, at man skulle gå efter et forsigtighedsprincip.

Naturrådet mener, at for at vi kan tale om at sikre den biologiske mangfoldighed, må målet være at næringsstoffernes spredning i miljøet begrænses, så at vi på sigt når nedunder tålegrænserne for alle de danske naturtyper. Og hvad pesticiderne angår, må målet i det mindste på langt sigt være en udfasning, ikke kun, som det allerede er vedtaget, for statsskovene og de kommunale og amtsligt administrede arealer, men også for de private skove og for jordbruget i det hele taget. Det er der desværre ikke lagt op til i Wilhjelmudvalgets rapport. Nu må vi se, hvad politikerne kan gøre ved dette, som jo alt i alt er vores største og mest akutte problem både for miljøet og for den biologiske mangfoldighed.

(Læs også pressemeddelelsen "Wilhjelmudvalgets gode hensigter er ikke nok")

Spring til toppen af siden