BIOINVASION

Referat fra Naturrådets konference d. 22 marts 2001 om
Invasive arter og GMO’er – nye trusler mod naturen

I millioner af år har nye dyre- og plantearter udviklet sig. Det har de kunnet bl.a. fordi de har været isoleret fra hinanden fx af oceaner eller høje bjergkæder. Denne isolation og den naturlige udvikling er nu truet af invasive arter og genetisk modificerede arter (GMO’er).

Ved at flytte rundt på arter og gener ensretter vi fauna og flora. Introduktion af organismer til steder hvor de ikke naturligt hører hjemme fører i reglen til at de hurtigt forsvinder igen, men i nogle tilfælde får de fodfæste og etablerer selvforyngende bestande. I enkelte tilfælde vil disse sprede sig i et omfang, så det går ud over den fauna og flora som i forvejen fandtes på stedet. Det fænomen kaldes bioinvasion. Det fører til tab af biodiversitet og forringelse af naturkvalitet både lokalt og globalt. Internationalt anses bioinvasion af ikke-hjemmehørende organismer for, næst efter ødelæggelse af levesteder, at være den alvorligste trussel mod den globale biodiversitet.

Naturrådets mener, at bioinvasion også kan blive en af de alvorligste trusler for den biologiske mangfoldighed i Danmark. Men i øjeblikket har bioinvasion kun en beskeden plads i den naturpolitiske diskussion herhjemme. Naturrådet har ønsket at bidrage til at dette emne kommer højere op på den naturpolitiske dagsorden og har derfor produceret en temarapport og afholdt en konference om emnet.

Konferencen, som blev afholdt den 22. marts 2001, indeholdt en række foredrag af danske og internationale forskere, fire parallelle workshops samt en afsluttende paneldiskussion. Nedenfor følger korte sammendrag fra hver af de fire workshops samt af paneldiskussionen. Det afspejler de punkter som forsamlingen fandt væsentlige. Referatet er ikke nødvendigvis udtryk for Naturrådets holdninger. Det er Naturrådets håb at disse sammendrag sammen med rapporten kan blive inspirationskilde i arbejdet med den kommende handlingsplan på bioinvasionsområdet, som Naturrådet foreslår udarbejdet.


Workshop I. Endnu en ny trussel fra jordbruget.

Diskussionen i workshop I kom hovedsageligt til at dreje sig om risici.

Befolkningens accept af risiko kræver muligheden for at sige NEJ TAK

Det er ikke muligt éntydigt at definere befolkningens accept af risiko. Begrundelser for befolkningens modstand mod GMO skal blandt andet ses i den sammenhæng at det demokratiske grundlag i den grad bliver svækket, fordi det ikke er muligt at sige nej til produktionsmetoderne. Befolkningen skal derfor have mulighed for at kunne vælge en produktionsmetode og en udviklingsretning fra, fx at kunne sige NEJ TAK til GMO’er. I det nye EU-direktiv gives ikke mulighed for fx at udpege GMO-frie områder, hverken lokalt eller nationalt. Dette forhold bør ændres.

Risikovurderingens indhold

Risikovurderinger omfatter både videnskabelige vurderinger og myndighedsvurdering. Det er vigtigt, at der differentieres mellem disse vurderinger. I forbindelse med myndighedsvurderinger indgår bl.a. spørgsmål som ’Hvem skal høres?’. Det blev fremført, at kriterierne for at give tilladelser i dag er svagt formulerede. Der er tale om skøn plus politisk vurdering. I det svenske vurderingssystem indgår også et etisk element. Norge (som ikke er medlem af EU) har sagt nej til herbicidresistente afgrøder. Kriterierne for myndighedsvurderinger bør være klarere og omfatte etiske og samfundsmæssige aspekter. Desuden skal kriterierne offentliggøres og kunne diskuteres offentlig og løbende.

Objektive kriterier?

Findes der objektive kriterier i forbindelse med GMO? Nogle mener ja andre mener nej. Objektive kriterier er nogle som forskerne fastsætter og som befolkningen som sådan ikke har indflydelse på. Indførelse af objektive kriterier – fastsat af forskere og politikere – er med til af reducere almindelige menneskers indflydelse. Demokratiet bliver udhulet for det enkelte menneske. Det er derfor nødvendigt med en udbygget offentlighedsfase i forbindelse med risikovurdering for at sikre at der er et demokratisk indhold i forbindelse med anvendelse af GMO i fødevareproduktionen.

Minimumsgrænser

Mange mennesker accepterer ikke minimumsgrænser. Det er derfor problematisk at der er lave tolerancer for hvornår der skal mærkes for GMO-holdige produkter, og endnu mere problematisk at disse grænser ønskes forhøjet. Minimumsgrænser for mærkning bør i princippet ikke tolereres. Og de bør under alle omstændigheder ikke forhøjes.

Menneskers forhold til mad

GMO er med til yderligere at ’intellektualisere’ mad. Vi skal læse på emballagen hvad der er i et givent produkt. Sanserne sættes ud af spil. Sanselighed er her og nu. Dette er med til at gøre folk skeptiske over for GMO. Der er behov for at genskabe et følelsesmæssigt forhold til mad.

GMO- og U-landene

Hvis vi (i-lande) siger nej til GMO – men synes det er ok i U-lande - er det etisk problematisk. At sige nej til en produktion her, men synes at den er i orden et andet sted. Det er tvivlsomt om GMO vil være til gavn for den tredje verden, når udviklingen af GMO i den private forædlingssektor og multinationale virksomheder er rettet mod landbrug i lande som har mulighed for at betale. Udviklingen af GMO til enkelt afgrøder, fx ris, som er dominerende i store dele af verden vil betyde større sårbarhed mod dårlig høst, i værste fald hungerkatastrofer. Det er sammenlagt yderst tvivlsomt om GMO kan medvirke til at løse madproblemer i den tredje-verden.

Hvordan skal fremtidens landbrug se ud

Der er et stort behov for at diskutere hele landbrugets fremtid. Det er ikke nok at diskutere forædlingsteknikker, der er også behov for at se på produktionen og dens samspil med det omgivne miljø og samfund. Landbrugsrådet har udarbejdet et oplæg ’Landbrug, fødevarer og genteknologi’. Dvs. emnet diskuteres i landbrugskredse, men en mere overordnet diskussion af udviklingsretningen tages ikke inden for det konventionelle jordbrug. Der er behov for en diskussion af fremtidens jordbrug – produktionsniveau og produktionsmetoder.

Større biodiversitet ved brug af herbicidtolerante afgrøder?

Forsøg med herbicidtolerante roer viser, at der under visse betingelser kan være mere ukrudt og dermed et større fødegrundlag for insekter i disse marker, når man sammenligner med anden (normal) praksis. Ved en samlet vurdering af natur- og miljøeffekter ved anvendelse af herbicidresistente planter bør spørgsmål om hvorvidt normal praksis ikke kan ændres, så der opnås samme effekt som ved anmeldelse af de biocidtolerente afgrøder, overvejes. Ligeledes bør langtidskonsekvenser ved dyrkning af herbicidtolerante afgrøder indgå, fx vurderinger af udvikling af herbicidtolerante ukrudtsplanter, herbicidtolerante afgrøder/spildplanter, effekter på grundvand osv.

 

Workshop II. Faunaforvaltning eller faunaforfalskning.

Her drejede diskussionen sig især om introduktion af større dyr samt introduktion af organismer til biologisk bekæmpelse.

Reintroduktion som led i samlet politik

Der efterlystes en samlet dansk politik på området. Ved beslutning om reintroduktion bør man basere sig på forsigtighedsprincippet. IUCN’s retningslinier er udmærkede og bør følges ved danske overvejelser om reintroduktion. I retningslinierne er også et krav om høring af alle interessenter. Det efterlystes især at andre end erhvervsinteresser blev hørt. Som supplerende krav blev nævnt at arten skal være forsvundet p.g.a. menneskelig aktivitet. Ellers kan der blive ofret store summer på arter som ikke naturligt kan klare sig i landet. Et andet krav kunne være at der skal være potentiale for en bestand der er så stor at indavlsdepression undgås.

Udsætning før eller efter uddøen af en dansk bestand

Udsætning af individer før uddøen kan i nogle tilælde betyde en forarmelse i andre tilfælde en berigelse. Det taler imod udsætning før uddøen at lokale racer vil blive opblandet med den introducerede race, herved kan værdifulde lokale racer forsvinde. I stedet kan der argumenteres for at den eksisterende bestand hjælpes så meget som muligt. Det taler for udsætning før lokal uddøen at udsætning kan modvirke indavlsdepression, og dermed være med til at redde bestanden og en del af det særpræg som den lokale race har. Selv om racen ikke bevares i sin "rene" form, bevares dog nogle af dens gener. Indavlsdepression kan i sidste ende føre til bestandens uddøen. Konklusionen blev at der ikke bør foretages udsætning, hvis der findes en lokal levedygtig bestand. Hvis den lokale bestand derimod ikke er levedygtig p.g.a. fare for indavlsdepression kan støtteudsætning komme på tale.

Udsætning til jagtformål

Fasanen er en eksotisk art, som er blevet en fast bestanddel af den danske fauna. Der er dog ikke tvivl om at der ikke ville være så mange fasaner i Danmark hvis ikke der til stadighed blev udsat kyllinger og foretaget massiv fodring. Fasanernes prædation på padder og krybdyr kan imidlertid lokalt være af stor betydning, særlig hvis det drejer sig om en lille og skrøbelig bestand af sårbare krybdyr- eller padder, viser undersøgelser fra Hviderusland. Fasanerne har ikke hovedansvaret for tilbagegangen i bestandene af krybdyr og padder. Årsagen skal søges i tabet af levesteder, men det kan have lokal betydning. Problemets omfang bør undersøges, og der bør ikke foretages massive udsætninger i områder med sårbare padder og krybdyr.

Internationale erfaringer med reintroduktion

Man har i udlandet mange erfaringer med reintroduktion, som Danmark bør lære af. Således har man mange og positive erfaringer med udsætning af f.eks. større græsædere. Men reintroducerede arter kan også have et invasivt potentiale. Den reintroducerede bæver er således blevet for talrig i Sverige og Norge, hvor bestandene efter reintroduktion af arten i sidste århunderede er blevet så store at de anretter betydelige skader og derfor må reguleres.

Reintroduktion bør foretages med oprindeligt genetisk materiale

Skal der foretages reintroduktion skal det ske med individer der er så tæt som muligt på de dyr der tidligere har levet i landet. Det skal ikke blot være tilfældigt udslip (i nogle tilfælde af eksotiske racer), der skal bestemme hvilke arter der reintroduceres.

Biologisk skadedyrsbekæmpelse

I øjeblikket er der kun en forholdsvis upåagtet regulering, i form af naturbeskyttelseslovens § 31 af udsætning af dyr til biologisk bekæmpelse. Der udsættes 40-50 forskellige nyttedyrsarter til biologisk bekæmpelse, hvoraf størsteparten af udsætningerne udgøres af 10-15 arter.

OECD-regler for biologisk skadedyrsbekæmpelse

OECD har udformet foreløbige retningslinier for udsætning af nyttedyr til biologisk bekæmpelse. Retningslinierne ventes færdige i april måned. Som hovedregel stilles en række datakrav og krav om oplysning om hvorvidt arten er hjemmehørende, men der vil ikke blive krævet ny dokumentation. Reguleringen vil således være lempelig i forhold til den regulering der gælder for GMO’er og pesticider. Det er sandsynligt at man i Danmark vil anvende de samme datakrav som OECD foreslår. Indtil reglerne kommer er det op til SNS at informere om de bindinger der allerede i dag ligger i naturbeskyttelseslovens § 31. Det er endnu ikke afgjort om SNS eller MST kommer til at stå for implementering af OECD reglerne . I Sverige anvender man allerede de foreløbige OECD-regler. Et af resultaterne er at der indføres langt færre forskellige arter til Sverige end til Danmark.

Nethandel med biologiske materiale til udsætning

Nethandel er et stigende og ureguleret problem – her hjælper kun oplysning. Det er væsentligt ikke blot at beskæftige sig den importerede andel af nyttedyrene. En del ikke hjemmehørende arter af nyttedyr, f.eks. snyltehvepse opformeres her i landet, og sælges videre til udsætning.

Alternativer til biologisk bekæmpelse

Som alternativ til biologisk bekæmpelse, pesticider m.v. bør man se mere på de hjemmehørende, naturligt udbredte nyttedyr og forsøge at satse på at give dem bedre livsbetingelser i landbrugslandet.

 

Workshop III. Når planter bliver landskabsukrudt.

I denne workshop drejede diskussionen sig især om invasive eksotiske arter samt udsåning og udplantning af hjemmehørende arter.

Udsåning af hjemmehørende arter

Udsåning af hjemmehørende plantearter blev fremhævet som et problem, fordi det fører til udviskning af "Seed-zones". Dette medfører at arternes naturlige udbredelse sløres og floraen forfalskes. Ubetænksom udsåning i nærheden af vilde slægtninge kan desuden medføre forurening af den lokale genpulje, når der sker krydsning (hybridisering).

En kvantitativ vurdering af problemets omfang mangler dog. Dosis er i dette tilfælde af meget stor betydning, idet en stadig gentagen udsåning med ensartet frømateriale øger sandsynligheden for at nye og ikke lokalt tilpassede gener etableres i de vilde bestande.

En række praktiske problemer med at fremstille frøblandinger blev fremhævet. Brugerne er ikke opmærksomme på problemet og efterspørger derfor ikke et bestemt frømateriale. Mærkning samt detaljeringgrad i indsamlingen er ligeledes et problem. Der blev henvist til engelske løsninger både med mærkning og skalering af opformering.

Invasive arter nu og i fremtiden

Lovgivningen skal afspejle den potentielle fare. Det absurde i den manglende samlende regulering af invasive arter blev sammenholdt med det langt mere rigide regelværk der gør sig gældende for de genetisk modificerede organismer (GMO). Det blev fremført at eksempelvis USA har meget streng lovgivning på bioinvasions området. Danmark har noget at lære på dette område.

Vi har kun set toppen af isbjerget – på grund af en hvilefase (lag-phase) har vi måske værre ting i vente (eksempelvis blandt vedplanter). Derfor er der behov for en koordineret indsats i planlægningen – stat, amt og kommune. Særligt er det vigtigt at erkende at forebyggelse er langt bedre end efterfølgende bekæmpelse. Derfor er det vigtigt at invasive arter kommer på dagsordenen.

Bekæmpelse og lovgivning

Absurde situationer opstår når kommuner/amter bekæmper fx. Kæmpe-Bjørneklo, mens private lader stå til, således at fornyet frøspredning ødelægger de offentlige bekæmpelsestiltag.

En mulighed er et regelværk der åbner for adgang til bekæmpelse også på private arealer, hvor disse ligger nær ved arealer, hvor bekæmpelse udføres. Problemerne bør løses lokalt af fx. amterne, og af hensyn til det gode naboskab er tvang sjældent hensigtsmæssigt. En mulighed er at det offentlige tilbyder en gratis bekæmpelse (der vil tjene sig ind lynhurtigt) i tilfælde hvor en lodsejer ikke bekæmper nok eller korrekt. Det blev fremført at for arter som Kæmpe-Bjørneklo er der behov for en vis professionalisme i bekæmpelsen. Der gælder i øvrigt også for andre invasive arter (som fx. Rynket Rose).

Information og erkendelse

Information blev flere gange fremhævet som en mulig løsning på problemerne.

Dels omkring frøproduktion af egnskarakteristisk frømateriale, hvor der er behov for målrettet information til frøavlere og købere, dels som information til havebrugssektoren i forbindelse med negativ lister (eller positiv lister) i forbindelse med invasive arter.

Et vigtigt initiativ i forbindelse med målrettede informationskampagner ligger hos de centrale myndigheder (Plantedirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen). Men også amter og kommuner, samt det videnskabelige samfund har vigtige roller at spille i forbindelse med formidlingen af budskaberne vedr. invasive arter og brugen af hjemmehørende arter til udplantning/udsåning. Statens Informationstjeneste blev nævnt som mulig spreder af informationen. Også planteavlskonsulenter kan være vigtige samarbejdspartnere i den forbindelse.

Negativ lister og positiv lister

Negativ-lister - i den forstand hvor udplantning/udsåning forbydes og hvor salg ligeledes forbydes -er et oplagt virkemiddel til at begrænse invasive arter. Af oplagte kandidater til denne liste er Kæmpe-Bjørneklo, Rynket Rose, og Kæmpe Pileurt. Regulering kan være på sin plads i forbindelse med negativ lister. Det bør ikke være muligt at købe/sælge invasive arter.

Desuden blev det fremført at negativ-lister er nødvendige i forbindelse med en udbygget terrestrisk overvågning, der indbefatter invasive arter. Måske bør der være tale om to forskellige lister?

Der findes allerede en slags positiv liste - nemlig listerne over tilskudsberettigede hegnsplanter (vedplanter). Det blev forslået at etablere en tilsvarende positiv-liste for urternes vedkommende. Der må tænkes på to lister (vedr. egnskarakteristisk frømateriale og vedr. importerede plantearter). EU-systemets åbne grænser betyder at danske særregler vedr. import at frø er vanskelige at administrere, hvilket peger på behovet for en fælles EU holdning og praksis på området.

 

Workshop IV. Globalisering under vand.

De to hovedproblemfelter der blev berørt i denne workshop var henholdsvis dambrugserhvervet og udslip i forbindelse med ballastvand.

Lovgrundlaget

Der er mangler i lovgrundlaget mulighed for at foretage bekæmpelse af invasive eller potentielt invasive arter. Amterne kan ikke foretage bekæmpelse på private arealer incl. vandarealer. Dambrugserhvervet efterlyser langsigtet lovgivning med klare regler. Der er afgrænsnings-problemer til det veterinære og humansundhedsmæssige område. Rollefordelingen, stat, amter, kommuner er uklar.

De marine områder

På det internationale område er der behov for at stramme op på IMO-guidelines så de bliver mere bindende. For fiskeriet har invasive planktonalger fra Japan skabt væsentlige økonomiske problemer. De store danske rederier –f.eks. Maersk – bør kontaktes med henblik på at gøre dem opmærksom på at de som storrederi har et etisk ansvar for at modvirke bioinvasion – ikke blot i Danmark, men også i andre lande. Der bør lægges pres på de danske myndigheder i lighed med hvad der sker i vore nabolande. Danske myndigheder er ikke særlig opmærksomme på bioinvasion i det marine område. Der skal skabes øget opmærksomhed bl.a. ved henvisning til de alvorlige eksempler, der er på bioinvasion i marine områder andre steder. Begroning er et problem, men de giftige stoffer –f.eks. TBT, der anvendes til at modvirke begroning - er også et problem. Forskning i alternative måder til at hindre begroning og sikre skibes stabilitet efterlystes.

De ferske vande

Der er behov for en øget kortlægning og overvågning af invasive arters udbredelse. Amternes søundersøgelser omfatter eksempelvis ikke bunddyr. Der er behov for en bekæmpelsesstrategi og nok også en liste over invasive arter i lighed med rød- og gullisterne. Der er behov for oplysning og formidling omkring udsætning af mulige invasive arter – f.eks. karpefisk. Vandløbsrestaurering efterlyses i stedet for udsætning af fisk af tvivlsom art. Udsætning skal være genetisk i orden og antallet skal svare til biotopens bæreevnen. Der efterlystes et økonomisk incitament til udsætning af hjemmehørende krebs i stedet for introducerede. Der efterlystes en diskussion af hvorvidt gennemløbsdambrug - med de udslip af ikke hjemmehørende fiskearter som følger med - bør udfases. Hvis nye arter tages ind til dambrugsopdræt bør det udelukkende ske i recirkuleringsanlæg for at forhindre spredning af sygdomme og parasitter.

Overvågning og viden i havmiljøet

Der bør igansættes overvågning og forskning vedrørende benthiske invertebrater, især muslinger, i Nordsøen. Der er p.t. ingen viden om effekten af introducerede arter – f.eks. amerikansk knivmusling.

Hobbydyr i ferskvand

For at hindre spredning af invasive arter i ferskvand er der behov for at købere af hobbydyr kan komme af med disse igen, f.eks. ved at forlange at forhandlerne tager dyrene tilbage til sikker destruktion eller videre forhandling. Det er et problem at man må indføre levende fremmede krebsearter. En EU-dom har fastslået at det er tilladt blot det er til konsum. Dette er et oplagt hul i lovgivningen.

 
V. Hovedpunkter fra panel diskussionen.

Bioinvasionsproblemet er stort, komplekst og har langsigtede konsekvenser. Der er behov for en bred og omhyggelig udredning af bioinvasion området incl. status, administration, overvågning og perspektiver, muligvis i form af et egl. udvalgsarbejde (á la Bichel-udvalget). Ligeledes er der behov for en samlet strategi og handlingsplan på området. Der var i panelet og blandt deltagerne stor lydhørhed overfor at det nu er nødvendigt at sætte bioinvasion på den naturpolitiske dagsorden.

 

Spring til toppen af siden